Nemt og sundt påske chokolade

5 sunde opskrifter til påske

Glædelig påskeferie! Uanset om du fejrer alle påskens traditioner, om du arbejder eller om du hygger med din familie/venner/kæreste/hund, så håber jeg, du får nogle rigtig dejlige dage!

De fleste af os skal sandsynligvis til en masse påskefrokoster med familien, hvor der skal en hel del mad på bordet. Jeg skrev sidste år et indlæg om, hvad du kan vælge, hvis du gerne vil spise lidt sundere til påske. Det kan du læse HER. I år vil jeg hellere fokusere på lækker mad, der smager godt, mætter og som giver din krop god næring.

Du kan spise alle påskeæg, du har lyst til, men jeg foretrækker en god base af nærende mad, før jeg går ombord i chokoladen… Derfor har jeg herunder samlet mine favoritter af sunde opskrifter til påske, som alle giver en god mæthed i maven!

1 – Skal du medbringe kagen til årets påskefrokost? Prøv nogle krydrede squash muffins med appelsin, som du nemt kan forberede dagen i forvejen og pynte med lidt vaniljeskyr (eller flødeskum) og revet appelsin, når du ankommer. De smager sødt, syrligt og krydret, men indeholder hverken mel eller sukker. Du finder opskriften HER

2 – Påske betyder gerne en masse brød med pålæg, så hvis du ikke spiser gluten, kan det være en udfordring. Du finder min bedste opskrift på lækkert glutenfrit gulerodsbrød lige HER.  Læs mere om glutenfri kost HER og HER

3 – Er det svært at få grøntsager nok i ferien, kan det være en god idé at snyde dem lidt ind i de madvarer, du ellers spiser. Du kan fx. bruge et lidt kedeligt broccolihoved og bage nogle boller af det! De bliver ikke ligeså lette og luftige som de hvide fra bageren, men de smager dejligt med en skive ost eller humus, og så indeholder de gode vitaminer. Min opskrift på broccoli-boller er HER

4 – Det er lækkert med små hapsere, så frokosten ikke bliver alt for tung i maven, synes jeg. Et sjovt og friskt bud på et anderledes indslag til den traditionelle sild til foret, er blinis med laks, rejer og stenbidderrogn. De kan laves med blinis du køber, men du kan også kaste dig ud i hjemmelavede (og glutenfri) blinis. Opskriften på mine blinis ligger HER

5 – Medbring gerne en mættende salat eller to, der kan supplere det fede og salte på årets påskebord. På den måde kan du smage alle lækkerierne, men stadig få fyldt godt op i maven med grønne sager!

Jeg håber du får en dejlig påske!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nemt og sundt påske chokolade