Nej, ass to the grass er ikke (altid) nødvendigt.

Kvote 1 & kvote 2

Det er altid bedre at være nummer 1 end nummer 2, ikke sandt? I dag lukker tilmeldingen til videregående uddannelser for kvote 2, hvor dem der søger kvote 1, kan nå at søge indtil sommer. Det betyder, at der rundt om i landet lige nu sidder tusindevis af unge danskere, der med sommerfugle i maven har sendt deres ansøgninger ud i cyberspace, hvor deres fremtid skal afgøres om ganske få måneder.

Valg af uddannelse er nemlig vigtigt. Det er faktisk pisse hamrende vigtigt. Eller, det får unge i hvert fald tudet ørene fulde af, når de går på gymnasiet og skal vælge, hvilken vej deres fremtid bringer. Drømmescenariet for enhver politiker på Christiansborg er, at alle unge er fuldstændig klar over deres kompetencer, planer og drømme, så de i første hug får søgt deres rette uddannelse og kan komme lynhurtigt ud i samfundet, hvor de betaler en masse skat og lever lykkeligt til deres dages ende.

Virkeligheden er som bekendt mere mudret end som så. Der kan være mange årsager til, at en kvote 2 ansøgning kommer på tale. Måske trak rejserne i sabbatåret ud, måske har du mere kick-ass enhverserfaring end du har 12-taller eller måske har du måtte tilpasse dine drømme og planer efter uforudsete omstændigheder. Livet er ikke altid lineært.

Jeg søgte selv ind på kvote 2 på statskundskab for præcis 3 år siden. Ærlig talt, så syntes jeg faktisk dengang, det var en smule pinligt, at jeg søgte kvote 2. Det er ikke en særlig sympatisk ting at skrive, men jeg kan ligeså godt være ærlig. Jeg har aldrig tænkt dårligt om dem, hvor karakterne ikke var høje nok til deres drømmestudie, men jeg havde altid været vant til, selv at kunne vælge og vrage mellem uddannelser, da mit snit var højt.

Så min indre perfektionist var bestemt ikke tilfreds med, at mit snit fra gymnasiet manglede 0,01 for at møde kravet på statskundskab, da jeg ønskede at skifte studie efter 2 år med sociologibøger på programmet. Jeg fik dog skrevet min kvote 2 ansøgning og kom som bekendt også ind på statskundskab.

Og ved du hvad? Det betød jo ikke en fløjtende fis, at jeg var kommet ind på kvote 2. Ingen spurgte mig og jeg spurgte heller ingen af de andre, om de var kommet ind på kvote 1 eller kvote 2. Pludselig følte jeg mig virkelig fjollet, overfladisk og dum. Det siger jo vitterligt ingenting om dine evner til at studere, hvilken kvote du kommer ind på!

Så… Hvis du har sendt din kvote 2 ansøgning afsted i dag, så hepper jeg på dig. Hvis du derimod venter til sommer og sender din kvote 1 ansøgning, så hepper jeg også på dig. Og har du slet ikke sendt noget som helst, så hepper jeg sgu også på dig!

Læs mere om mit studie, frivillige arbejde og hvad jeg ellers går og laver, når jeg ikke blogger lige HER

bloglovin_annawarrington
   

9 kommentarer

  • Trine

    Helt vild relevant blogindlæg! Du rammer hovedet på sømmet med din kommentar “Drømmescenariet for enhver politiker på Christiansborg er, at alle unge er fuldstændig klar over deres kompetencer, planer og drømme, så de i første hug får søgt deres rette uddannelse og kan komme lynhurtigt ud i samfundet, hvor de betaler en masse skat og lever lykkeligt til deres dages ende.”

    Jeg har selv færdiggjort en uddannelse, som jeg allerede undervejs var i tvivl om var den rigtige. Men jeg er jo typen der “gør tingene færdige jeg er startet med”, og derfor gjorde jeg uddannelsen færdig. Jeg var stensikker på at det bare drejede sig om at jeg skulle finde min niche indenfor faget, så ville jeg blive glad for det.

    Jeg har nu i snart 5 år kæmpet med at finde min niche, og jeg har endnu ikke fundet den. Jeg har nu indset at jeg sikkert snildt kunne bruge 5 år til, før det måske lykkedes, og det har jeg ikke lyst til. Jeg er nemlig led og ked af at gå på arbejde, uanset hvordan jeg vender og drejer den, og sådan vil jeg simpelthen ikke leve!

    Jeg har derfor besluttet mig for at jeg vil søge ind på lærerstudiet til efteråret, da det føles så meget mere rigtigt end mit nuværende arbejde. Og så må jeg forsøge at få det til at fungere med 4 års studier, og kun 2 års SU :-/

    Der er ingen skam i at finde ud af, at det man valgte i første omgang, ikke er det rigtige for én alligevel.
    Og der er absolut ingen skam i at søge ind via kvote 2. Nu er jeg rimelig sikker på at jeg kommer ind via kvote 1, men gør jeg ikke, så søger jeg da bare via kvote 2 til næste år 🙂

    Pøj pøj til alle med-studiesøgende 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine Skip

      Hej Trine!
      Du forstår ikke, hvor meget din kommentar lige har gjort indtryk på mig!!

      Jeg er i gang med en BA i international virksomhedskommunikation (engelsk og kommunikation). Jeg holder dog pt. orlov fra studiet grundet forskellige ting, men sagen er, at jeg aldrig har været glad for den uddannelse jeg er på, og at det var lidt en “jeg har lige haft to sabbatår, så jeg SKAL da i gang med en uddannelse NU og den skal SELVFØLGELIG være international, læses på universitetet, osv, osv….”-beslutning, men jeg har aldrig følt mig tilpas og glad for denne uddannelse. Lige nu står jeg så i en situation, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at vende tilbage efter min orlov. Jeg har desværre følt det lidt som et nederlag at droppe ud og jeg er, ligesom dig, typen der “gør tingene færdige jeg er startet med”. Men din kommentar til dette indlæg har virkelig bekræftet mig i, at jeg nok bør droppe ud, følge min mavefornemmelse og søge ind på Uddannelsesvidenskab, som jeg faktisk føler, at jeg kan se mig selv i! Tusinde tusinde tak til dig, fordi du skrev om dine erfaringer til dette indlæg – jeg håber, at du ser denne kommentar, for du har virkelig sat nogle tanker i gang hos mig :-).

      Og tusinde tusinde tak til dig Anna for (endnu en gang) at sætte fokus på et vigtigt emne! Rart at høre, at man faktisk ikke er alene om at vælge “forkert” i første omgang, og at det er muligt, at finde en uddannelse, som virkelig fanger en. Du er så vanvittig inspirerende at følge både her og på instagram! Fortsæt dit gode arbejde og rigtig god tur til USA :-).

      Vh,
      Trine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for de super søde ord Trine, det er jeg meget glad for at høre 🙂 Dejligt du kunne bruge Trines erfaringer i hendes kommentar, det er nemlig super svært at vide, hvad det rigtige valg er. Jeg håber meget, du finder den vej, der føles rigtig for dig efter dit orlov 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Hej Trine S 🙂

      Hvor er jeg bare glad for at jeg gav mig tid til at skrive min oprindelige kommentar, når det viser sig at der rent faktisk er nogen der kan bruge den til noget <3
      Jeg har måtte tale med både erhvervscoach og psykolog, før jeg endelig turde stå ved, at jeg skal skifte fag. For mig har det nemlig været et kæmpe nederlag at erkende at jeg ikke valgte rigtig i "første forsøg". Og det er jo noget pjat at jeg har tænkt sådan. For det er jo netop flot at kunne mærke efter, se indad og erkende at man bør skifte retning. Der er jo et langt arbejdsliv foran os, med mange timer på jobbet hver uge. De timer skal sgu være sjove/spændende/udfordrende (eller hvad man nu ønsker) så stor en del af tiden som overhovedet muligt.
      Pøj pøj med dit forhåbentlig nye studievalg. Det lyder jo til at du et eller andet sted allerede har taget beslutningen, din hjerne har bare ikke været klar til at følge med din mavefornemmelse 😉

      Bedste hilsner
      Trine

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak fordi du delte din historie Trine! Det er nemlig super menneskeligt ikke at vide præcis hvad man vil, for hvor søren skulle man vide det fra, når man ikke har noget erfaring at basere det på? Det er en dyrkøbt erfaring du har gjort dig, men jeg håber virkelig du finder din plads på lærerstudiet og får det hele til at hænge sammen både fagligt, personligt og økonomisk. Det vigtigste er, at du finder en hverdag, hvor du er glad 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Trine

      Jamen lige præcis Anna. Hvor skulle man dog vide det fra? Jeg var et helt andet sted i mit liv da jeg som 20-årig skulle træffe mit “endelige” valg omkring studie. Et valg jeg egentlig træf allerede i gymnasiet, uden at se på andre muligheder overhovedet… Og nu hvor jeg snart står foran de 30 år, er jeg bare et helt andet sted i livet, og det er nogle helt andre ting der tænder mig rent fagligt. Jeg håber SÅ meget at lærerstudiet blive lige mig, og jeg finder i hvert fald ikke ud af det før jeg kommer i gang med det. Så det skal bare afprøves, inden jeg bliver “for gammel og sat”, til at turde springe ud i nye ting 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg synes det er fantastisk, når folk tør at lytte til sig selv og springe ud i nye udfordringer. Jeg hepper på dig! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Hej!
    Spændende blog og ikke mindst interessant emne, du tager op i dette indlæg.
    Jeg står selv og er havnet 0,2 under kravet for statskundskab – derfor vil jeg spørge, om du måske har lyst til at dele lidt ud af dine råd/erfaring ift en kvote 2 ansøgning til statskundskab?
    Bh Julie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Julie. Det kan du tro, jeg gerne vil! Jeg skriver det på min lille liste med emner, som jeg gerne vil skrive om her på bloggen i fremtiden 🙂 Og så ønsker jeg dig naturligvis super meget held og lykke, når du skal søge ind igen. Det er drøn irriterende at ligge lige udenfor snittet, det ved jeg!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Nej, ass to the grass er ikke (altid) nødvendigt.