Inspiration til vegetarisk aftensmad

Nej, ass to the grass er ikke (altid) nødvendigt.

Fortællingen om den store, runde numse lever i den grad i bedste velgående i dag. Vi ved allesammen intuitivt godt, at du pinedød er nødt til at squatte flere gange om ugen, spise en masse (sund!) mad og poste billeder af dig selv, hvor du vrider din bagdel rundt i spejlet, så den ser rundest ud. Det er nemlig super hot at have en såkaldt “squat butt”.

Jeg har selv higet efter den store, runde bagdel, da jeg fra naturens side bare ikke er velsignet med en særlig stor popo. I dag fokuserer jeg egentlig bare på, at træne det jeg kan. Du behøver altså slet ikke lave den hypede “ass to the grass”, hvis din krop ikke kan. I dag fortæller jeg om en svedig træning, ømme stænger og ganske lette squats, der virker alligevel.

MIT FORLØB MED MICHAEL ER SPONSERET

Min træning med Michael Kayser fokuserer nu ikke rigtig på min krops udseende, men på hvad min krop kan. Det er pisse fedt at ændre sit fokus på den måde, da jeg netop ikke kan træne i nærheden af så meget eller så hårdt, som det ville kræve, at få en stor og stærk bagdel – lige nu. Mine smerter begrænser mig i et vist omfang, men de udelukker mig ikke fra at træne, langt fra.

Det betyder bare, at jeg skal træne på en måde, der passer til min krop. Hvor andre eeeelsker at sige sætningen “ass to the grass” imens de squatter løs med tunge kilo på vægtstangen, så er jeg bare lykkelig for, hvis jeg kan squatte et par gange om måneden. Mine squats er lette, små og virkelig kontrollerede. Men fuck det, de er der!

Ved at bruge en klods, sikrer jeg mig, at mine hofter aldrig kommer under 90 grader og at jeg selv 100% kan kontrollere bevægelsen. Der er givetvis ikke ret meget rom (range of motion) som ellers er ønskværdigt i træningsøjemed. Der er heller ikke ret meget vægt på stangen, men faktisk er vægten her kun taget ganske få gange. De fleste af mine gentagelser blev lavet helt uden vægt, hvor jeg øvede mig i, at komme lidt under de 90 grader af hensyn til også at øge min bevægelighed.

Det strider jo imod alt hvad fitnessverden og sociale medier, men det fungerer for mig. Og så er jeg glad! Mit budskab er her ret enkelt; gør hvad der virker for dig og glem de “regler”, som andre fortæller dig. Ass to the grass virker for nogen, men ikke for alle!

Er du interesseret i squats? Læs også blogindlægget 10 myter om squats, som jeg skrev i samarbejde med Michael.

 

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Tusind tak for tip! Det vil jeg huske næste gang, at jeg er i fitness og skal lave squats 🙂

    http://www.marieschleidt.bloggersdelight.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ditte

    Skønt at læse et indlæg jeg kan relaterer til, har selv leddegigt og kan hverken squatte, trække eller skubbe i nærheden af hvad det kræver for at opnå den “perfekte krop” alle jagter i dag. Som dig indlæg så rigtigt sætter lys på, så er det vigtigste at lytte hvad netop din krop kan og ikke hvad naboen kan☺️ Glæder mig til at tage ned og træne med 5 kg håndvægte i morgen, for det er hvad mine hænder kan holde til lige nu 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hvor er jeg bare glad for, at kunne inspirere med de ord, jeg skriver. Tusind tak fordi du tog dig tid til at skrive 🙂 vi er mange med “uperfekte” kroppe og det er, efter min mening, noget fis at vi alle skal se ens ud og træne på samme måde. Vi er jo forskellige og gør det netop så godt, som vi kan. Rigtig god træning i morgen Ditte 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så sejt, Anna, at du altid gør hvad du kan… jeg tror mange bare vil have opgivet…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak Lise! At give op har aldrig været en mulighed for mig, men jeg har tænkt tanken mange gange. Det er nok meget menneskeligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Inspiration til vegetarisk aftensmad