Basisvarer til sunde snacks

Det er fucking hårdt, men jeg kæmper!

Jeg har altid sagt til mig selv, at mine smerter hverken definerer eller begrænser mig som mennesker. Jeg har store drømme og vil ikke lade mig slå ud af, at jeg tilfældigvis er født med knogler, der ikke sidder helt som de skal. Det tager mig måske lidt længere tid at nå de drømme, end andre født med normale knogler, men jeg skal nok nå det. Vejen dertil er bare ikke altid lige let.

Bloggen her handler både om hverdag, studie, inspiration, lækker mad og sjov træning, men den handler også om mig og min hverdag, der ikke altid er lige lyserød. Og bare fordi jeg nu bor i New York, så ligner min hverdag bestemt ikke en scene fra Sex and the City, tværtimod. Min hud går helt amok, jeg har mørke cirkler om øjnene, og  jeg har tabt mig en del.

Denne uge er ikke min bedste ven. I går mødte jeg på arbejde kl 9 og arbejdede til kl 18, hvorefter jeg kæmpede mig vej i New Yorks metro sammen med de mange tusinde andre, der også var på vej hjem. Det betyder som regel en del forsinkelser i rushhour, hvilket ikke er fedt med hofter, der bare ikke kan mere efter en 9 timers arbejdsdag.

Min hylde i køleskabet var endvidere tom, så jeg måtte forbi en butik på vej hjem, hvor det store udvalg af dagligvarer og de lange, lange gange nærmest udmattede mit på forhånd. Ja, der skal ikke meget til, når mit energiniveau er så lavt og mine smerter brokker sig mere end normalt.

Jeg bor hos en familie, hvor jeg har et værelse. Det er en ret lækker deal, men det betyder også, at der altid er (meget søde) mennesker, hvilket kan være udfordrende, når man lever et liv med smerter. Min aften sluttede derfor relativt hurtigt med et bad, noget mad, et par ‘hi, how are you’s og så ellers direkte i seng med en smertestillende.

En off-dag i mandags endte altså med at blive en off-uge, hvor jeg ind i mellem ærlig talt har svært ved at se mig ud af det hele. Hverdagen er lang, hård og tager hver en dråbe af min energi. Det er fucking hårdt, men jeg kæmper. Denne praktikplads er min store drøm og jeg vil give, alt hvad jeg har.

Måske er mine indlæg derfor ikke altid fyldt med tips eller inspiration, men de viser en ærlig side af, hvordan en hverdag med store drømme og kroniske smerter kan se ud.

kæmper1

kæmper2

Jeg vil rigtig gerne få svaret på alle jeres gode spørgsmål til min Q&A om praktik her i New York, men det bliver i weekenden, hvor jeg har fået lidt mere ro på kroppen og hovedet. Du kan læse mit indlæg, hvor jeg svarer på 5 typiske spørgsmål om en praktikplads i det store æble lige HER, hvis du er nysgerrig.

bloglovin_annawarrington
   

15 kommentarer

  • Åh nej, stakkels dig! Som om det ikke var udfordrende nok at flytte land uden også at skulle bruge energi på smerter. Håber, det snart vender for dig. Stort kram fra mig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er meget drænende, men jeg kæmper videre! Tak for alle tanker søde Jane 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna

    Jeg er sikker på at det nok snart skal gå bedre! Alt godt herfra i hvert fald!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Sådan! Du kæmper videre – det tror vi på. Og de der svar på Q, dem når du, når du når dem. Indtil videre er vi her alle sammen og HEPPER på dig! Mens alle gode tanker og vibrationer går transatlantisk herfra.
    Cyberknus!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er du sej, at du alligevel kæmper og på forhånd ikke lader sig begrænse. Altså, du er jo allerede et langt stykke ad vejen, idet du faktisk er derovre! Hverdagen er jo bare en helt anden end herhjemme, så når den forandres og rytmen og vanerne bliver rusket op, kræver det selvfølgelig en hel del mentalt. Det ville også slå alle andre ud, tror jeg – du har bare en ekstra kamp at kæmpe, fordi du også er fysisk ramt 🙂 God karma herfra!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for tankerne Laura! Du har helt ret i, at rytmen og tempoet er et andet, så det tager nok en del mere tilvænning, end jeg havde først antaget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • K

    God bedring Anna. Det er sgu op af bakke for dig. Har du fortalt på kontoret at du lider af den sygdom du gør? Det var måske en ide – ved ikke om det vil gøre en forskel, men så kan det være de tager lit hensyn til det. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak! Nej, det har jeg ikke, men jeg ved, at jeg burde. Jeg er bare bange for, om de føler sig ført bag lyset ved at jeg ikke sagde noget før eller at de behandler mig anderledes. Må lige samle mod til mig og tale med dem 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kæmpe knus til dig Anna. Ved din praktikplads ikke at du kæmper med de smerter?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak for knus! 🙂 Jeg har talt med min chef i går og det gik heldigvis godt. Jeg havde det helt skidt med at sige det, men det var desværre nødvendigt. De var rigtig søde og nu finder vi på nogle mere fleksible arbejdstider 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hold kæft hvor er du bare sej- virkelig!! Hatten af for dig, at du ikke lader dig stoppe. Når det så er sagt, så får jeg sgu lidt ondt af dig, øv! Forstår godt du er frustreret. Du klarer det godt er jeg sikker på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Sikke en fed kommentar, tusind tak for dine meget søde ord Mette! Vi kæmper alle med hver vores og må gerne sige at nogle dage stinker, bare man ikke giver op! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • A mi siempre me gusto mucho ese juego. Cada vez que jugamos, se me concentraba la vista sobre los palitos y me parecia que afuera estaba nevando. Cosas extra~nas de percepcion.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Basisvarer til sunde snacks