En off-dag

New York guide – Williamsburg

New York er en kæmpe by, så hvad skal du se? Hvor skal du spise? Og hvor er den bedste kaffe efter en shoppetur? Jeg er gået i gang med at udarbejde en vaskeægte mini-guide til New York fyldt med absolut subjektive anbefalinger af hyggelige steder, som jeg finder på vej herovre.

Vi sparker serien af blogindlæg i gang med det nye, hippe område i New York, som åbenbart er Williamsburg (og i øvrigt har været det et stykke tid, hvis min kyndige Google research taler sandt). Det er her de kreative, de unge og de smukke (men ikke i konventionel forstand, på deres egen unikke måde) holder til. Det er her de køber vintage-tøj, der gør dem specielle og anderledes, drikker deres espresso fra sjove kopper og nyder solen i solbriller med koboltblå glas.

william1

Jeg besøgte Williamsburg med et åbent sind (som du kan høre) og et par timer af slå ihjel. Solen skinnede dejligt og de små gader tog sig ganske pænt ud. Området minder en smule om Nørrebro med bygninger, der ikke er mere end 3-4 etager høje og en helt særlig stemning, som bestemt er værd at opleve, hvis du kommer til New York henover sommeren. Jeg var der ikke om aftenen, men har hørt, at der også skulle være et livligt natteliv med anderledes musikoplevelser!

Her kan du spise sunde salater og søde (glutenfri) franske kager i en lille baghave:

Caprices By Sophie – Williamsburg – North Side – 138 N 6th St – Brooklyn, NY 11211

Her kan du drikke en hamrende god kop kaffe:

Blue Bottle Coffee – Williamsburg – North Side – 160 Berry St – Brooklyn, NY 11211

Her kan du bruge en sørens masse penge på lækkert vintagetøj i små butikker:

Driggs Ave & N5th Street- Brooklyn, NY 11211

Her kan du se på alverdens gak og løjer på loppemarked:

Williamsburg Flea Market – 50 Kent Ave – Brooklyn, NY 11201

Dumbo Flea – Anchorage Plaza – Water Street

william2

Du bør besøge Williamsburg hvis…

– Du elsker vintage, retro og genbrug generelt.

– Du hader kæder og helst køber dit tøj, din kaffe og din sandwich fra steder, hvor du betjenes af personen, der ejer stedet.

– Du gerne vil et sted hen, hvor du faktisk kan høre fuglene synge og ikke kun sirener, biler og mennesker.

– Du savner at komme lidt væk fra byens larm, men heller ikke gider sidde i en park

– Du er vild med musik i gaderne

– Du godt kan lide espresso, specialøl og glutenfri kage

– Du elsker at kigge på mennesker, der er anderledes end dig selv.

– Du synes det er hyggeligt ikke at kunne forudse, hvad der kommer på næste gadehjørne

william3

Du finder Williamsburg lidt nord for Brooklyn og øst for Manhatten. Det er nemt at komme dertil med metroen, hvor du helst skal finde den lysegrønne G linje, som kører fra Brooklyn. Du kan også tage en orange eller lysebrun linje (J, M og Z) som kører fra downtown Manhatten til midten af Williamsburg. Find en metroplan HER

Hvilke andre områder vil du gerne læse om?

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Din mini-guide kunne ikke være kommet mere belejligt! Jeg sidder pt i et fly med kurs mod NYC, og anede ikke, hvor jeg skulle begynde eller ende. Det gør jeg nu, tak!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ej, hvor dejligt! Det er jeg glad for 🙂 Jeg lægger løbende mini-guides op til andre bydele, som jeg får set lidt mere af 🙂 God tur herover!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mange tak, Anna! Det er forvirrende, uvirkeligt og helt fantastisk på en og samme tid. Lørdag formiddag går turen til Williamsburg. Caprices By Sophie er helt klart på to do-listen!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hvor spændende! 😀 Den er bestemt et besøg værd, de har både rigtig lækre salater og kager! Og verdens hyggeligste lille baghave 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

En off-dag