Morgenmad fra bageren (med sukker du!)

Q&A om New York, praktik og FN

Så er det weekend! Jeg har nu arbejdet en uge som praktikant for UN Women i New York, hvor jeg flyttede til for to uger siden. Det har været spændende, skræmmende og på alle måder en helt vildt surrealistisk oplevelse for mig. Det tager lige nogle dage, uger og måske endda måneder at vænne sig til, at dét jeg har drømt de sidste mange år lige pludselig er min hverdag. Mandag morgen, 42nd street, mennesker i jakkesæt med vigtige mapper med vigtige papirer og nårh ja: mig.

Jeg får en hel del spørgsmål løbende om hverdagen er herovre, om mit arbejde, hvordan jeg fik min praktikplads og hvad jeg egentlig laver for FN.

Det er helt vildt dejligt, at der er så mange, som er interesseret i at læse med. Jeg overvejede jo som bekendt at lukke bloggen, eller i hvert fald skrue helt ned for skriveriet, da jeg ikke vidste, om nogen overhovedet gad læse med, når jeg ændrede hele min hverdag. Men det var/er der heldigvis, og det er jeg meget glad for.

Det kan dog godt være lidt svært for mig at svare på alle spørgsmål løbende både her på bloggen, Facebook og Instagram. Så… Jeg skyder simpelthen en god gammeldags Q&A i gang! Du kan stille mig alle spørgsmål om praktik generelt, FN, hjemve, maden i USA, hverdagen i udlandet, New York, hvordan man rejser med smerter, eller hvad du går og undrer dig over. Jeg kan selvfølgelig kun svare ud fra mine egne erfaringer, men måske er der andre, der kan bruge dem til noget.

giraf

brooklyn

Spørg løs i kommentarfeltet, send mig eller mail eller smid en kommentar på Instagram!

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Mette

    Mener du 42nd street, eller har jeg ikke helt forstået, hvor du arbejder? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, det gik lidt stærkt! Selvfølgelig, 42nd street og 2nd avenue 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Er New York og livet i byen virkelig som på film?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Virkelig godt spørgsmål Julie! Jeg havde SÅ mange idéer og forventninger, inden jeg kom herover og jeg kan vist roligt sige, at livet i virkeligheden ikke helt lever op til Sex and the City – desværre. Men jeg vil tænke over, hvordan jeg formulere nogle gode sammenligninger og vise et lidt mere reelt billede af livet herovre, baseret på mine erfaringer naturligvis. Det vil jeg rigtig gerne skrive et indlæg om i næste uge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Har du nogen gode råd til en forhåbentlig fremtidig statskundskabsstuderende, som drømmer om en international praktik plads lignende din? hvilke kvalifikationer og erfaringer er gode at have?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ja, det kan du tro Line! Tak for spørgsmålet, jeg samler mine svar i et indlæg i næste uge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Morgenmad fra bageren (med sukker du!)