En bloggers hemmeligheder

Vegansk tikka masala

Jeg er ikke veganer, men kan godt lide at være lidt kreativ, når jeg laver aftensmad. Når jeg falder ind i en rytme med at lave mad, er det typisk de samme grøntsager, jeg bruger og det er endda også næsten altid samme måde, jeg tilbereder dem på.

Det er jo sundt at spise varieret, så både for min egen sundheds skyld og for miljøet, så eksperimenterer jeg gerne med veganske opskrifter ind i mellem, for at bruge mine favoritgrøntsager på nye måder – eller for at blive inspireret til at bruge helt nye grøntsager.

Personligt ser jeg det som en stor misforståelse, at forskellige kostretninger og livsfilosofier bruger så meget energi på at bekrige hinanden, da det (mig bekendt) sjældent har omvendt særlig mange mennekser. Så, efter min mening, behøver du ikke spise 100% økologisk eller 100% vegansk/vegetarisk for at gøre en lille forskel for jorden. Det er faktisk ganske fint bare at tænke over den slags ind i mellem og langsomt åbne hverdagen for nye vaner. Det er jo bedre at købe økologisk 25 % af tiden, end slet ikke! Ligesom det er bedre at have 4-5 kødfri dage om måneden, end slet ingen.

Drop ekstremerne og find langsomt du af, hvilke vaner, du selv har lyst til at udfordre dig lidt derhjemme… Nå, nok om det. Nu til en virkelig lækker opskrift, hvor jeg lod mig inspirere af det indiske køkken i søgen efter en ny og spændende måde, at servere mine elskede søde kartofler: vegansk tikka masala.

tikki2

Opskrift til 4 personer

– 1 løg

– 1 fed hvidløg

– 2 tsk tikki masala paste (kan købes i supermarkeder, tjek ingredienslisten hvis du er veganer)

– 150-200 gram sojabønne pasta (naturlig glutenfrit) eller anden pasta, som du foretrækker

– 3 friske tomater

– En håndfuld finthakket spidskål

– 1 rød peber

– 1 stor sød kartoffel

– 1 grøntsagsbouillon (tjek ingredienslisten hvis du er veganer)

– Sort peber

– 1 tsk timian

– 1 tsk chilipulver

– Sesamfrø og frisk persille til pynt

Start med at skrælle den søde kartoffel og hak den i grove tern. Sæt en gryde med vand til at koge og lad de søde kartoffel tern koge indtil de er helt bløde. Det tager 7-10 min alt efter hvor store tern, du har skåret. Imens kan du svitse finthakket løg og hvidløg i lidt olie på en varm pande. Når de er brunet let, tilsætter du finthakket peberfrugt, spidskål, tomater og timian, sort peber og chilipulver. Lad grøntsagerne svitse på høj varme et par minutter og skru derefter ned på middelvarme, mens du tilsætter 4-5dl vand og grøntsagsbouillon. Det skal nu simre ca 10-15 min.

Når ternene af kartofel er  bløde, skal de moses til en blød mos. Tilsæt mosen til grøntsagsblandingen og rør det godt rundt sammen med tiki masala paste. Nu skal det hele simre i et par minutter og røres sammen til en sovs/mos. Tilsæt mere vand, hvis det er for massivt.

tikki1

Server sovsen henover din yndlingspasta, jeg bruger glutenfri sojabønne pasta, og drys med frisk persille og sesamfrø.

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Lea

    Det ser rigtig lækkert ud! Du har helt ret i at man selvfølgelig gør en forskel, ved at spise lidt mindre kød. Jeg synes dog at det er ærgerligt at du kalder veganisme for “ekstremt”. Som veganer bliver man sgu lidt træt af at blive sat i bås med fx religiøse ekstremister, bare fordi man spiser planter og ikke dyr 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Lea 🙂 Jeg anser ikke selv veganisme for ekstremt og har formuleret mig lidt for vagt, hvis du har læst det ud af mit indlæg. Jeg tror mange ser kostretninger eller livsfilosofier, som er anderledes end deres egne som “ekstreme”, men det ordet jo egentlig blot hentyder til, er stor afvigelse fra normen. Ikke at det skal handle om definitioner. Jeg synes det er dejligt du er glad som veganer og har stor respekt for jer, der vælger animalske produkter fra, så ingen ekstreme tanker fra mig. Da jeg skrev “drop ekstremerne ” hentydede jeg til, at det er en god idé ikke at starte 100% med at lave alle vaner om, men i stedet starte i det små og udfordre de vaner man allerede har. Det var måske ikke helt klart, det beklager jeg.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

En bloggers hemmeligheder