Har din læge talt ned til dig?

En læge er en autoritet. Et menneske du stoler på og hvor du lægger dit helbred i deres hænder, fordi de ved mere, end du gør. Det er sårbart, privat og til tider også grænseoverskridende. Netop derfor er det vigtigt, at det er en tryg og rar oplevelse at gå til lægen, men det er langt fra altid tilfældet.

Jeg besøgte en læge i sidste uge, hvor jeg gik derfra med den brændende fornemmelse af tårer i øjenkrogen, der var lige ved at presse sig på, men stædigt blev holdt tilbage af mit forsøg på at bevare en værdig facade, da jeg gik direkte fra det fancy kontor i midtown Manhatten tilbage på arbejde.

Jeg tager (desværre) stadig smertestillende medicin og uden at kede jer med de lovmæssige detaljer, kan jeg skrive, at jeg kun har fået medicin med til to måneder her i USA, hvor min specifikke medicin er under streng kontrol. Lovgivningen herovre er strammet gevaldigt, da de har haft problemer med især unge, der misbrugte receptpligtig medicin og solgte videre, da det var for nemt at snyde med recepterne.

Det rammer så mig, da jeg tager godtroende hen til en læge, der på meget lidt elegant vis, får vist sin egen personlige ligegyldighed med mig, min situation og mine ’smerter’. Hun tager dog gerne mine 100 dollars for et 5 min besøg, mens hun insinuerer at jeg nok slet ikke har brug for min medicin, og at hun i hvert fald ikke kan hjælpe mig. Pisse fedt.

I New York er læger nemlig ikke noget man bare har eller tager for givet. At gå til lægen er nemlig en dyr fornøjelse, da sundhedsvæsnet som bekendt primært er privatiseret i USA. Har du ikke en sundhedsforsikring eller millioner i banken, kan det være meget svært for dig, at få hjælp.

Jeg arbejder nu videre på at finde en løsning, hvilket er tidskrævende og kræver meget energi, men det skal ikke ødelægge hverken min dag eller mit ophold her i New York, hvor jeg er meget glad for at være. Det er hårdt, men jeg kæmper videre.

brugnu

Jeg har stor respekt for læger, deres fag og deres kundskaber, og jeg kan naturligvis ikke tale på andres vegne, så dette indlæg er udelukkende relevant for én subjektiv oplevelse ved én tilfældig læge i New York. Jeg kan netop kun fortælle min egen personlige historie, der måske vækker genklang hos andre?

Den populære blogger Anna Due skrev eksempelvis et indlæg om ikke at blive taget alvorligt ved hendes læge, som du kan læse  HER

bloglovin_annawarrington

Sommerlook til kontoret med 20% rabat

Det vildeste tilbud for alle, der mangler nyt tøj til kontor-garderoben. Asos kører med 20% på ALT (ja, freaking alt!) på deres hjemmeside i døgnet d. 30-31. maj. Du bruger bare kode: YESPLEASE ved din ordre.

Er du sådan en type, der arbejder på kontor og skal overholde en dresscode, kan det være en udfordring at få budgettet til at gå op – især hvis din løn er SU lignende. Du kan læse mine små guides til dresscode på kontoret, når vi snakker kjoler lige HER og skjorter lige HER

Herunder finder du mit bud på et lækkert sommerlook til kontoret, når det skal være friskt og lækkert, men stadig klassisk. (AFFILIATELINKS)

PicMonkey Collagesommer

1. Den fineste blazer i løst snit i sart fersken finder du HER.

2. Er du til det matchende look, kan du vælge bukserne, der passer til sættet lige HER.

3. Er du mere til nederdele ville en fin lys midilængde passer godt til både kontor og sommervejr. HER.

4. En klassisk hvid skjorte med et løst snit, der stadig sidder til om din figur er perfekt til det varme sommervejr, hvor du gerne vil se professionel ud, men have det rart og behageligt, mens du er på arbejde. Du finder denne skjorte lige HER

 

bloglovin_annawarrington

Ja, din mave folder, når du sidder ned. Det skal den.

Nu skal vi alle enten elske alle vores fejl og acceptere vores kroppe præcis som de er eller i gang med alverdens lynkure, hvor vi kan tabe 5 kg. på en uge og blive ‘bikiniklar’. Kan du mærke, hvor træt du bliver bare ved tanken?

Mange kvinder har såkaldte ‘problemområder’, som er et ord flittigt brugt i dameblade. Det er også et ord, som jeg næsten får knopper af at læse. Du har ikke et ‘problemområde’, du har et område på din krop, som du af en eller anden grund ikke bryder dig om. For rigtig mange kvinder, er det maven, der volder usikkerhed. Vi har allesammen en forestilling om, hvordan vores maver ‘burde’ se ud, og det stemmer sjældent overens med virkeligheden. Jeg er selv absolut skyldig her, da jeg har brugt oceaner af energi på at tænke på den mave der.

Men… Uanset hvor slank eller trænet du er, så folder din mave, når du sidder ned. Det gør maver nemlig. Nogle får store folder, nogle får små folder. Hos nogle er folderne bløde og primært fyldt med fedt og hos andre er det primært hud, der skaber folderne. Det hele er ganske naturligt og faktisk også helt ok. Den populære fitnessblogger Anna Victoria postede et billede af sig selv på Instagram, hvor hun havde sixpack på det ene og deller på det andet (spoiler alert; hun sad ned) og skrev “not every angle is your best angle and thats okay”. Det er super fedt, at en meget anerkendt træner, blogger og model gør opmærksom på den slags, selvom det jo egentlig slet ikke burde være nødvendigt.

Har du ikke lyst til at flashe din mave på stranden, i parken eller hjemme i baghaven, skal du naturligvis bare lade vær. Men har du lyst til at svede dagen igennem i en bikini, så er det nogle gange rart lige at stoppe og og kigge rundt på alle de andre. Deres maver folder nemlig også, og de har med garanti mere travlt med at glo på deres egne lår, arme og maver, end på at kigge på dig.

Så nyd din dag i bikini, i flyverdragt eller hvad du har lyst til.

mave

Vil du læse et super skarpt indlæg med glimt i øjet om det at vælge mellem bikini og is? Den seje Nina Q har skrevet en artikel om netop alt det her med bikinihejs til sommer, som du kan læse lige HER

bloglovin_annawarrington

Nicecream med rosiner og kanel

En frisk morgenmad på meget varme dage, hvor solen bager og appetitten måske ikke er på sit højeste, er nicecream – eller bare bananis om man vil. Navnet nicecream refererer til, at isen er uden mejeriprodukter og derfor teknisk set ikke en icecream i traditionel forstand, men stadig vældig nice at spise…

I New York bliver det ikke bare varmt og solrigt, men også meget tungt, da luftfugtigheden er høj. Min normale havregrød er derfor skiftet ud i disse dage med en portion nicecream, som jeg supplerer med en skive rugbrød, en håndfuld nødder og et æg op af formiddagen, da en omgang is naturligvis ikke er kalorier nok alene at starte dagen på.

Du kan lave din egen nicecream i alverdens varianter, men den klassiske og meget cremede variant er bare lavet med bananer. Den familie jeg bor hos her i Brooklyn har en ismaskine, der laver isen super lækker på ganske få minutter, men har du en god blender, kan du sagtens lave det selv derhjemme.

Du tager ganske simpelt meget modne 2-3 bananer, skræller dem og brækker dem midt over. Put dem i fryseren natten over, og tag dem ud ca et kvarter før du skal bruge dem. Du kan passende lægge dagens makeup eller drikke en kop kaffe imens. Derefter kører du de næsten frosne bananer igennem din ismaskine eller blender og voila; bananis! Det smager noget nær fantastisk, sødt, friskt og cremet, men skal spises absolut med det samme, da konsistensen ikke holder længe.

Min nicecream blev toppet med rosiner og kanel, men det smager også dejligt med hakkede nødder, friske hindbær eller en proteinbar skåret i skiver. Får du en ven eller veninde på besøg, som spiser vegansk, så er en omgang nicecream altid et hit at servere som morgenmad, dessert eller snack!

IMG_9487

I juli sidste år skrev jeg et par ord om det, når appetitten svigter, hvilket kan være meget normalt i sommervarmen. Du kan læse gode råd, hvis du i en periode har lav appetit lige HER.

Joe & The Juice i New York!

Er du på et tidspunkt i New York, men savner du danske mænd med tatoveringer, høj musik og grønne smoothies? Så kan du faktisk hoppe forbi hele to Joe and The Juice herovre!

Jeg besøgte Joe and the Juice i Spring Street på en umanerlig varm dag i storbyen. Jeg skulle hilse at sige, at 33 grader og høj luftfugtighed giver stor trang til kolde drikke!

Min veninde og jeg nappede en greenie og fik vendt den lille verdenssituation, før vi hoppede videre til en fødselsdag i byen.

image

De har i øvrigt et rigtig fint trækplaster, som tiltrækker enhver under 35, der elsker at glo på sig selv og er vokset op med en iphone. Du kan kvit og frit benytte deres fancy photobooth og få et minde fra dit besøg hos juicerne.

bloglovin_annawarrington
Older posts