Se hvordan jeg bor i New York!

Idioten der går i byen om fredagen

Kan du huske idioten, der holder for rødt lys? Det viser sig, at jeg er lidt af en idiot på flere områder. Eller, det har jeg i hvert fald fundet ud af, efter jeg flyttede til New York.

Jeg er nemlig sådan en virkelig underlig type, der tror, at man går i byen om fredagen eller lørdagen. Muligvis om torsdagen, hvis man går i gymnasiet og/eller er under 20 år gammel. At hverdagene bruges på sådan nogle skøre ting såsom at arbejde, lave mad, sove og den slags småkedelige sager. Men jeg tog grueligt fejl!

Her i New York er det nemlig helt normalt, at man går i byen om tirsdagen. Ja, du læste rigtigt; en tirsdag! Nu lyder jeg muligvis som en ældre dame på 86, og ikke de 26 år som jeg egentlig er, men mine tirsdage plejer at blive brugt med en kop the under dynen og noget Netflix.

tirsdag

Men.. When in Rome og alt det der, så nu har jeg naturligvis en rød læbestift og en deo i tasken, så jeg kan ligne én, der er frisk på en bytur på en højhellig tirsdag!

De fleste arbejder til ca. kl 18, så vi mødes gerne efter arbejde i en flok, frisker os en smule op, hapser en kaffe og noget mad, og så følges vi med andre kollegaer eller praktikanter fra de forskellige kontorer hen på en bar, der har happy hour. Det er generelt rigtig dyrt både at spise og drikke ude, så det er egentlig en fin løsning med en hverdagsaften, der inkluderer nogle billige drinks og lidt socialt selskab, selvom man er på vej hjem før midnat og skal møde få timer efter igen.

Det er i sandhed byen, der aldrig sover. Heller ikke til hverdag…

fn

Har du været i et land, hvor det er normalt at gå i byen til hverdag?

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Sofie

    Ja, da jeg var på udveksling i Hong Kong var det også tirsdag, onsdag og torsdag, man gik i byen… Også fordi det var så dyrt, så slog vi til når der var happy hour og Ladies Night rundt om i byen – og det var på hverdage. Men det var også de dage, jeg havde undervisning. Så det var en ret mærkelig tid, hvor weekender blev brugt til at puste ud, slappe af, se byen og læse op til ugen… Det var et helt andet liv, hehe! Nyd det 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Haha, det er præcis det samme her! Weekenden er afslapning og hverdagene er mega fart på 😉 lyder som et fedt ophold du havde!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Se hvordan jeg bor i New York!