Joe & The Juice i New York!

Nicecream med rosiner og kanel

En frisk morgenmad på meget varme dage, hvor solen bager og appetitten måske ikke er på sit højeste, er nicecream – eller bare bananis om man vil. Navnet nicecream refererer til, at isen er uden mejeriprodukter og derfor teknisk set ikke en icecream i traditionel forstand, men stadig vældig nice at spise…

I New York bliver det ikke bare varmt og solrigt, men også meget tungt, da luftfugtigheden er høj. Min normale havregrød er derfor skiftet ud i disse dage med en portion nicecream, som jeg supplerer med en skive rugbrød, en håndfuld nødder og et æg op af formiddagen, da en omgang is naturligvis ikke er kalorier nok alene at starte dagen på.

Du kan lave din egen nicecream i alverdens varianter, men den klassiske og meget cremede variant er bare lavet med bananer. Den familie jeg bor hos her i Brooklyn har en ismaskine, der laver isen super lækker på ganske få minutter, men har du en god blender, kan du sagtens lave det selv derhjemme.

Du tager ganske simpelt meget modne 2-3 bananer, skræller dem og brækker dem midt over. Put dem i fryseren natten over, og tag dem ud ca et kvarter før du skal bruge dem. Du kan passende lægge dagens makeup eller drikke en kop kaffe imens. Derefter kører du de næsten frosne bananer igennem din ismaskine eller blender og voila; bananis! Det smager noget nær fantastisk, sødt, friskt og cremet, men skal spises absolut med det samme, da konsistensen ikke holder længe.

Min nicecream blev toppet med rosiner og kanel, men det smager også dejligt med hakkede nødder, friske hindbær eller en proteinbar skåret i skiver. Får du en ven eller veninde på besøg, som spiser vegansk, så er en omgang nicecream altid et hit at servere som morgenmad, dessert eller snack!

IMG_9487

I juli sidste år skrev jeg et par ord om det, når appetitten svigter, hvilket kan være meget normalt i sommervarmen. Du kan læse gode råd, hvis du i en periode har lav appetit lige HER.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Joe & The Juice i New York!