New York guide - Lower Manhattan

Chokolade og kokos snack

En lækker lille hapser, der både er sød, cremet og iskold. Lyder det ikke ret perfekt på sådan en lørdag, hvor du har fri og solen skinner? Mit overordnede fokus her på bloggen har taget en drejning mod nogle andre typer indlæg, men som jeg også forklarede HER, vil der stadig komme en opskrift i ny og næ – især hvis den er ligeså lækker som denne chokolade og kokos snack, der fortjener at blive delt!

Så… Hop i køkkenet og sæt din yndlingsmusik på, mens du forbereder disse lækre små chokolade og kokos snacks, der kan gøre maven glad resten af ugen som en sød overraskelse i køleskabet – hvis de holder så længe!

Indlægget indeholder affiliatelinks

bbounty

Opskriften er et repost af mine sunde bountykugler, som jeg delte tilbage i efteråret. Du får ca. 15 små og lækre kugler ud af nedenstående portion.

– 1 scoop proteinpulver (du kan kan bruge proteinpulver med vaniljesmag eller chokoladesmag supplere med lidt kokosmel eller lede efter proteinpulver med kokossmag. Bodylab har en variant på tilbud til 129 kr. lige HER)

– 50 gram (glutenfri) havregryn

– Den fede del af 1 dåse kokosmælk (ikke light!)

– 3 spsk (med top) almindeligt kokosmel (og lidt ekstra til at trille kuglerne i bagefter)

– 2 spsk fedtreduceret kokosmel (kokosfibre som suger væske og kan erstatte en del af mel i opskrifter, det gør dejen sammenhængende)

– 1 knivspids salt

– 50 gram 85% kakao chokolade eller sukkerfri chokolade, hvis du helst vil undgå tilsat sukker. Easis har en udgave med belgisk mørk chokolade, så det er bare med at lade din smagsløg guide løjerne i køkkenet!

Den fede del fra kokosmælken skal indledningsvist sorteres fra den flydende, da du i denne opskrift kun skal bruge den fede del (men gem endelig selve mælken, der smager dejligt sammen med nogle grøntsager i en karry-ret). Det kan svine lidt i køkkenet, men husk at du hygger dig og musikken den spiller, så lidt kokosmælk på køkkenbordet har aldrig skadet nogen.

Dine havregryn skal blendes fint til mel, hvilket enhver blender eller foodprocesser kan klare. Bland herefter din havregrynsmel med den fede del af kokosmælken og tilsæt proteinpulver,  en knivspids salt og de 2 spsk fedtreduceret kokosmel og almindeligt kokosmel. Det hele røres rigtig godt sammen og stilles på køl. Her kan du passe tage opvasken og danse lidt i køkkenet, hvis du er til den slags.

Når dejen har trukket lidt, skal kuglerne trilles og overtrækkes med chokolade. Smelt chokoladen over et vandbad og skynd dig at vende de mange små kugler i mørk chokolade. De skal gerne toppes med pynt med det samme, da chokoladen smelter hurtigt, så skynd dig at strø lidt kokosmel henover, hakkede nødder eller frysetørrede bær.

De smager klart bedst, når de er blevet helt kolde i køleskabet, men jeg ender altid med at tage mindst to, hvor chokoladen stadig er varm og giver mig de fineste chokoladehænder. Sådan er det jo!

bountybrug2

Ingredienserne til denne opskrift var i sin tid sponseret af Bodylab og Easis, men nu hvor jeg har valgt at flytte min lille numse til New York, så må jeg på jagt i de mange helse-supermarkeder herovre og lede efter de gode sager, for nu er jeg pænt lækkersulten!

Er du også lækkersulten med et tomt køkken foran dig? Læs min hurtige guide til hvilke basisvarer det er en god idé at investere i, hvis du vil i gang med at lave sunde snacks derhjemme. Den gode nyhed er, at mange ingredienser (næsten) er engangsinvesteringer, som er en smule dyre første gang, du køber dem, men holder for evigt og har mange anvendelsesmuligheder. Du finder guiden lige HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

New York guide - Lower Manhattan