Sund på roadtrip?

Hvad sker der i kroppen 1 time efter sukker?

Hvad sker der i din krop, når du spiser sukker? På sociale medier er sukker gerne noget, du spiser, fordi du ‘nyder livet’, ’synder’ eller bevidst gør oprør mod nogle bestemte standarder på sukker (‘jeg spiser, hvad vil jeg’ typen). Sukker kan også være noget, du tager stor afstand til, hvilket for nogles vedkommende handler en identitet som ‘fitnesstype’ eller måske fordi, du fysisk reagerer rigtig dårligt på at indtage sukker.

Det kan derfor være lidt svært at finde ud af, hvad der sker i din krop den første time efter, du har spist sukker. Eller rettere; det kan være svært at finde ud af af, hvad der rent faktisk sker i kroppen. Internettet flyder nemlig med diverse skræmme-kampagner om, hvor slemt det står til i din krop, hvis du vover at spise sukker. Du kan hurtigt læse om, hvordan din krop reagerer vildt og voldsomt på ganske små mængder sukker (det samme gælder koffein, gluten osv.), hvorfor du naturligvis ikke bør indtage den slags.

Problemet med den slags, ofte præsenteret visuelt meget overbevisende, budskaber er, at de typisk har et meget afslappet forhold  til faglig kildekritik. Du ser altså de korte og fængende budskaber og bliver straks en lille smule bange. Det er en ganske sund, umiddelbar reaktion, da de fleste af os jo ikke er uddannede professorer med speciale i ernæring, så vi har naturligvis ingen interesse i at indtage noget, der er SÅ skadeligt.

Den slags frygt er bare (ret ofte) ganske unødvendigt. Der er naturligvis forskel på at spise en is én gang om måneden og så på at kværne 1 liter dagligt. De fleste af den slags ‘hvad sker der i kroppen en time efter du indtager sukker?’ billeder/memes viser, at du reagerer fysiologisk på at spise sukker, hvilket du i øvrigt gør med alt, hvad du indtager. Det er kroppens måde at bearbejde, hvad du spiser. Billedernes overbevisende retorik og mangelfulde kritiske refleksion  gør alligevel, at de kan virke utrolig effektivt.

Jeg spiste sukker på min roadtrip i weekenden. Faktisk fik jeg en smule sukker hver dag. Jeg levede naturligvis ikke af vingummibamser, men jeg fik et par stykker chokolade i bilen og en dessert lørdag aften.

r17

Nu kan jeg så fortælle hvad der sker i den første time, efter du spiser sukker! Illustreret på min egen krop – videnskabelige studier er jo vigtige, ikke sandt?

Chokoladen knækker, da den rammer mine tænder og jeg fyldes med en rar ‘mmm’ følelse af chokolade. Jeg deler min begejstring med mine veninder, der også har vovet pelsen og forsøgt sig med det der sukker. Jeg nyder også bid nummer 2 og 3 ligeså meget som bid nummer 1, men tager måske lige en tår vand eller to, da munden kan blive lidt tør af chokolade.

Der gik en time, og jeg havde det ganske fint. Ville jeg blive træt og uoplagt, hvis jeg spiste hele pladen? Givetvis. Nu kunne jeg så vove den påstand, at jeg ville blive træt og uoplagt alligevel efter 8 timer på en motorvej, men lad nu det ligge…

Mine to yndlings personer med navnet Morten, har lavet en noget mere saglig redegørelse af kroppens reaktion på sukker, hvilket de så fint at illustreret med nedenstående billede, der har floreret på sociale medier det seneste stykke tid.

cola

De viser, at kroppens reaktioner på en enkelt cola slet ikke er så farlige, som det oprindelige billede gerne ville have det til at se ud. Cola bør naturligvis ikke erstatte dit daglige væskeindtag, men der sker altså heller ikke det store ved, at du drikker en cola ind i mellem. Du kan læse mit blogindlæg om, hvorfor ‘sundhedsbullshit‘ er noget (populært) møg lige HER og læse mere om Morten og Mortens cola-illustration lige HER.

 

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund på roadtrip?