Det perfekte pencil skirt

New York guide – Lower Manhattan

Flere tips til New York City coming up! Jeg fortsætter min New York guide med endnu et område af storbyen, hvor jeg giver mine personlige anbefalinger videre.

Denne gang skal vi besøge lower Manhatten, som ligger lige før du kommer ned til downtown og nær Soho, som også er et vanvittig hyggeligt område. Her kan du slubre den mest smagfulde (og altid tilbudt glutenfri) pasta med aromatisk tomatsovs i dig, mens du slentrer i gader, som på mirakuløs vis ikke er trafikerede eller larmerende. Du kan også shoppe til dit dankort bløder og få vind i håret over den smukkeste gangbro, hvor der er udsigt over de tårnhøje skyskrabere. Velkommen til lower Manhatten!

litlle

Her skal du spise lækker italiensk mad, som fås i både klassiske og mere nyskabende varianter, hvor der stort set alle steder tilbydes glutenfri og/eller laktosefri versioner, samt vegetariske og veganske muligheder. Der er sans for detaljen og smæk på smagen i Little Italy!

Skal du have dankortet glødende varmt inden spisetid?

Century 21 – (lige overfor One World Trade) – ekslusivt outlet i mange etager, hvor der er gode rabatter at spare på særligt kjoler, skjorter, blazere og nederdele, som passer godt til dresscoden på de fleste kontorer.

Broadways st, Fulton st og mange af sidegaderne i området byder på alt, hvad du kender og elsker hjemmefra i form af highstreet butikker og luksusvarer, så hvis du skal shoppe, er det en rigtig fin bydel at gå ombord i.

Vil du hellere have én på opleveren? 

Besøg China Town, tag på 9/11 museet eller hop en tur forbi Wall Street. Lower Manhattan strækker sig over gader, der er mere snørklede og generelt kortere end de laaaange avenues, der kendetegner den øvrige del og der er god mulighed for at gå til det meste. Har du trætte ben eller dumme hofter (som jeg) kan du også tage en af de mange lokale metrolinjer, hvor stort set alle der kører mod syd, stopper omkring lower Manhattan (kig efter N, R, J, Z, 1,2, 3, 4 eller 5).

litlle3

Chinatown  strækker sig over Canal, Mott, Mulberry og Elizabeth St og er altid et besøg værd. Der er mange, små butikker med alverdens ting og sager, samt de lækreste friske markeder for fisk, kød og grønt. Du finder også et væld af autentiske restauranter, hvor du kan udvide din kulinariske horisont eller nyde mere simple kinesiske retter.

Finansdistriktet er et også besøg værd, hvor du kan kigge på mænd i jakkesæt, tage et selfie foran den berømte tyr på Wall Street eller bare drømme om de mange milliarder, der er i omløb.

Der er flere museer i nærområdet, så alt efter hvad din interesse strækker sig over, kan du lære noget nyt på en enkelt eftermiddag. De fleste museer er også ganske rimelige i pris herovre, så er vejret ikke godt en eftermiddag, er et besøg på et museum en mulighed. Du kan fx. besøge 9/11 museet på 120 Liberty Street, som er bevægende, informativt og et besøg værd uanset om du blot vil forbi mindesmærket eller betale for adgang til selve museet. Der er få hundrede meter ned til vandet derfra, så du kan tage en kop kaffe med og kigge ned på havnelivet bagefter, hvis du skulle få lyst til en anden udsigt end de mange højhuse og folk i jakkesæt. Se en liste med museer i lower Manhattan HER

litlle2

Trænger du til frisk luft efter en omgang med mad, museum og shopping?

Du kan enten tage en tur til Williamsburg over broen, der forbinder Manhattan og det hippe nye område eller gå en tur over Brooklyn bridge, der giver den smukkeste udsigt over byen. Bonusinfo; du kan skimte frihedsgudinden derfra, så hvis du ikke orker tage den lille færge forbi og se hende, kan du ret hurtigt få det krydset af listen på denne måde.

Du kommer hertil ved at tage den mørke grønne metrolinje nummer 6, der stopper mange steder på Manhatten, da det er en såkaldt ‘local line’. Jeg vil anbefale dig at stå af ved Spring Street og gå derfra. Det er altid et godt tip at downloade et offline kort med gps, så du kan følge med hvor du er, selvom du ikke har wifi. Især hvis du, som jeg, ikke har skyggen af stedssans.

New York guide til det hippe Williamsburg finder du HER og det hyggelige Brooklyn, hvor jeg bor nu, finder du HER

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det perfekte pencil skirt