Vegansk rugbrødsburger

En burger er sådan en fedtet sag, der fylder alle dine cravings for fedt og salt, right? I princippet er en burger jo bare noget brød, salat af en slags og en ‘bøf’, som kan fortolkes på mange måder. Har du ikke lyst til kød, ost og pommes fritter, så er her mit bud på en super let og meget tilfredstillende grøn burger, der både er godt for din mave, miljøet og dine smagsløg.

Det kræver ligeså meget vand at producere 1 kg oksekød, som du bruger på 51 brusebade af 5 min varighed. Det fact hænger i køkkenet på det FN kontor, hvor jeg arbejder lige nu. Det er ikke fordømmende, men et faktum der måske kan opfordre til, at man bare ind i mellem kaster sig ud i nye eventyr i køkkenet og fx prøver en vegansk burger i stedet for den klassiske med oksekød.

Du kan lynhurtigt lave den egen burger, der kan modificeres alt efter hvor meget tid og overskud du har. Ganske smart, hvis jeg selv skal sige det.

burger1

Du starter med at riste to skiver rugbrød. Den hurtige version er her naturligvis at købe dit rugbrød, hvor den hjemmelavede version kræver noget med en surdej, en ovn og en masse kerner.

De to skiver rugbrød skal pensles generøst med hummus, som du enten kan hapse i dit lokale supermarked eller lave selv ved at blende kikærter (fra dåse virker fint) med salt, hvidløg, spidskommen og lidt olie.

Er du rigtig sej, så laver du din egen linse eller bønneburger, som efter sigende skulle være super let og smage rigtig godt, når man har fundet den rette balance af krydderier. Jeg har dog ikke selv det store overskud til udskejelser i køkkenet lige for tiden, da mine arbejdsdage simpelthen tager al min tid og energi – eller også drikker jeg drinks på en rooftopbar og snakker om verden med søde mennesker. Derfor har jeg købt frosne, grøntsagsburger ‘bøffer’ der smager super fint og mætter godt.

Der skal også noget grønt i burgeren, som bøffen kan hygge dig med. Jeg har valgt at stege skiver af svampe (som du enten kan købe skiveskårede eller selv stå med den lille svampebørste og rengøre). og savoykål, der bare fik et par minutter på en brandvarm pande med lidt olie, salt og peber. Brug de grøntsager, du kan lide.

burger

Bum. Så samler du dine dele og viola! Vegansk rubgrødsburger med svampe, hummus og virkelig meget ‘mmm’…

Mangler du mere inspiration til let og lækker mad på vegansk? Kig i mit arkiv HER

bloglovin_annawarrington

Derfor bliver jeg ikke diplomat

Jeg er lige ved at tage min mappe og klappe ham sådan én på siden med den.  Er det specielt fredsopbyggende eller diplomatisk? Ikke det fjerneste. Ikke desto mindre udspillede ovenstående scenarie sig for mit indre blik, da jeg sad og tog notater i Generalforsamlingen i sidste uge.

Jeg kan ikke fortælle præcis hvem, der sagde hvad, men jeg kan fortælle, at forhandlingerne drejer sig om den nyeste anti-terror resolution, der i disse dage forhandles på plads. Min rolle er i den forbindelse at lytte til forhandlingerne, der er utroligt interessante med mange, spændende synspunkter og udarbejde et papir med highlights, så vores afdelingen hos UN Women kan holde øje med, hvilke medlemsstater vi bør tale med.

Målet for UN Women i denne sammenhæng er naturligvis, at få medlemsstaterne til skriftligt at anerkende menneskerettigheder, når de udarbejder strategier for at bekæmpe terror rundt om i verden. Det drejer sig særligt om, at have konkrete referencer til kvinder og piger, der lider disproportionalt meget i forhold til mænd og drenge i mange af verdens lande, der er påvirket af terrorisme og anti-terror kampe.

Nu anser jeg generelt mig selv for at være et ret fredeligt menneske, der gladeligt dedikerer hele mit arbejdsliv til at arbejde for en organisation, der fremmer fred i verden (eller prøver på det). Alligevel fik jeg denne eftermiddag det vildeste sus af blod til hjernen, hvor mine latente voldelige tendenser måtte styres af arrigt hamren ned i mit tastatur.

unwomen2

Hvad blev der så sagt? Jo… Der blev hentydet til, om ikke alt ‘det med kvinder’ kunne slettes fra resolutionen under påskud af, at respekt for kulturer og traditioner, hvor kvinder gik hjemme i køkkenet, måtte vægtes højt. Derfor var der, efter hans udsagn, simpelthen ikke grund til at referere til kvinders empowerment, mulighed for at være med til at træffe beslutninger i deres lokalsamfund eller det der ligner politisk indflydelse.

Og netop derfor bliver jeg aldrig diplomat. Jeg er lykkelig for mit UN Women badge, og jeg kæmper for dét jeg tror på, men jeg kan simpelthen ikke skjule mine følelser. Jeg kan ikke sidde ved et bord, nikke og smile pænt og så svare køligt på den slags. Jeg blev ganske enkelt skide sur. Og det må man ikke som diplomat…

Læs mere om min hverdag hos UN Women lige HER

 

bloglovin_annawarrington

Kom i gang med yoga

Slanke kvinder i stramme tights, der sidder helt perfekt og ikke kravler op/ned, står og træner til en solnedgang. De er så smidige, at selv dine iphone høretelefoner, ville blive misundelige. Det er sådan cirka det billede, der dukker frem på min nethinde, når jeg tænker på yoga – givetvis biased af diverse sociale medier.

Uagtet disse idealtypiske forestillinger om yoga, har jeg kastet mig ud i det. Og jeg er hverken særlig tålmodig, smidig eller spirituelt anlagt – og jeg har ikke set en solnedgang live i årevis. Derfor vil jeg gerne give et par tips videre, hvis du også er nybegynder i yoga. Der er nemlig slet ikke noget at være bange for, hvis man lige justerer sine egne forventninger en smule, så… Kom i gang med yoga!

yogaigang

Mine tights og min top er sponseret af Hummel og er fra en sidste sommers kollektion. Find et par lignende tights HER og en seamless top, perfekt til yoga-øvelser, lige HER (AFFILIATELINKS)

Yoga har vist sig, for mig, at være den perfekte træningsform her i New York, da jeg hverken har tid, overskud eller smertegrænse ‘plads’ til at være medlem af et træningscenter lige pt. Det smarte ved yoga er, at du kan dyrke det derhjemme, men før du kaster dig ud i den slags, anbefaler jeg klart, at du har styr på basisøvelserne, så du passer på dig selv og din krop.

For at du kommer godt i gang med yoga, behøver du ikke investere i det dyreste forløb eller det dyreste nye tøj, da det hurtigt skaber mange forventninger til dig selv. Tag roligt dine gamle tights på og en t-shirt eller top, du har det behageligt i. Du dyrker yoga for din egen skyld, så ingen grund til at leve op til Instagrambilledet.

Noget af det vigtigste som nybegynder, uanset hvad vi taler om, er at føle sig godt tilpas, vil jeg mene. Det hænger både sammen med dine forventninger til dig selv, om fx ubesværet at lave den sværeste position allerførste træningstime, men det gælder også dine omgivelser. Det kan være en god idé at besøge forskellige steder, tage en prøvetime og mærke efter; bryder du dig om at være der? Yoga kan dyrkes i mange forskellige miljøer, med forskellige instruktører og med forskellige filosofier bag, så vælg den, der passer til dig.

yoga11

For et år siden prøvede jeg kræfter med et online yogakursus, som var en virkelig god start, der langsomt og sikkert introducerede forskellige vejtrækningsøvelser og øvelser, der kunne laves hjemme på stuegulvet. Du kan læse om, hvad jeg lærte af det 10 ugers online kursus, hvor jeg lavede ca. 12 min øvelser hver dag, lige HER. Har du ikke mod på nogle prøvetimer ude i byen, kan et onlineforløb i en kort periode måske være noget for dig, hvor du lige snuser til, hvad yoga er for noget.

Du kan også alliere dig med en veninde, kollega eller bekendt, så i kan grine lidt af det hele sammen. Der er ingen grund til, at det skal føles intimiderende, men det kan et nyt miljø hurtigt gøre. Det gælder især, hvis du føler dig usikker og kluntet. Bare husk på; alle har været hende den nye engang!

Der er ingen skam i at lave øvelserne forkert, ikke være smidig nok eller spørge om en lettere udgave. Sandsynligvis vil din instruktør med glæde vise dig alternativer, og det er nu engang vigtigere, at du får en god oplevelse til træning, end at du forsøger at se smart ud for de andre på holdet!

yoga2

Der findes rigtig mange fordele ved at dyrke yoga, men dem er jeg slet ikke kompetent til at fortælle om, da jeg selv er ganske grøn (høhø, jævnfør billedet) på området. Jeg kan bare fortælle, at jeg selv har været utrolig glad for at komme i gang med at dyrke yoga, der giver en dejlig ro i kroppen, men bestemt også udfordrer både styrke og balance.

Vil du læse mere om yoga, kan jeg anbefale min blog-kollega Cathrine, der er uddannet yogainstruktør. Læs med HER

 

bloglovin_annawarrington

Hvad sker der i kroppen 1 time efter sukker?

Hvad sker der i din krop, når du spiser sukker? På sociale medier er sukker gerne noget, du spiser, fordi du ‘nyder livet’, ’synder’ eller bevidst gør oprør mod nogle bestemte standarder på sukker (‘jeg spiser, hvad vil jeg’ typen). Sukker kan også være noget, du tager stor afstand til, hvilket for nogles vedkommende handler en identitet som ‘fitnesstype’ eller måske fordi, du fysisk reagerer rigtig dårligt på at indtage sukker.

Det kan derfor være lidt svært at finde ud af, hvad der sker i din krop den første time efter, du har spist sukker. Eller rettere; det kan være svært at finde ud af af, hvad der rent faktisk sker i kroppen. Internettet flyder nemlig med diverse skræmme-kampagner om, hvor slemt det står til i din krop, hvis du vover at spise sukker. Du kan hurtigt læse om, hvordan din krop reagerer vildt og voldsomt på ganske små mængder sukker (det samme gælder koffein, gluten osv.), hvorfor du naturligvis ikke bør indtage den slags.

Problemet med den slags, ofte præsenteret visuelt meget overbevisende, budskaber er, at de typisk har et meget afslappet forhold  til faglig kildekritik. Du ser altså de korte og fængende budskaber og bliver straks en lille smule bange. Det er en ganske sund, umiddelbar reaktion, da de fleste af os jo ikke er uddannede professorer med speciale i ernæring, så vi har naturligvis ingen interesse i at indtage noget, der er SÅ skadeligt.

Den slags frygt er bare (ret ofte) ganske unødvendigt. Der er naturligvis forskel på at spise en is én gang om måneden og så på at kværne 1 liter dagligt. De fleste af den slags ‘hvad sker der i kroppen en time efter du indtager sukker?’ billeder/memes viser, at du reagerer fysiologisk på at spise sukker, hvilket du i øvrigt gør med alt, hvad du indtager. Det er kroppens måde at bearbejde, hvad du spiser. Billedernes overbevisende retorik og mangelfulde kritiske refleksion  gør alligevel, at de kan virke utrolig effektivt.

Jeg spiste sukker på min roadtrip i weekenden. Faktisk fik jeg en smule sukker hver dag. Jeg levede naturligvis ikke af vingummibamser, men jeg fik et par stykker chokolade i bilen og en dessert lørdag aften.

r17

Nu kan jeg så fortælle hvad der sker i den første time, efter du spiser sukker! Illustreret på min egen krop – videnskabelige studier er jo vigtige, ikke sandt?

Chokoladen knækker, da den rammer mine tænder og jeg fyldes med en rar ‘mmm’ følelse af chokolade. Jeg deler min begejstring med mine veninder, der også har vovet pelsen og forsøgt sig med det der sukker. Jeg nyder også bid nummer 2 og 3 ligeså meget som bid nummer 1, men tager måske lige en tår vand eller to, da munden kan blive lidt tør af chokolade.

Der gik en time, og jeg havde det ganske fint. Ville jeg blive træt og uoplagt, hvis jeg spiste hele pladen? Givetvis. Nu kunne jeg så vove den påstand, at jeg ville blive træt og uoplagt alligevel efter 8 timer på en motorvej, men lad nu det ligge…

Mine to yndlings personer med navnet Morten, har lavet en noget mere saglig redegørelse af kroppens reaktion på sukker, hvilket de så fint at illustreret med nedenstående billede, der har floreret på sociale medier det seneste stykke tid.

cola

De viser, at kroppens reaktioner på en enkelt cola slet ikke er så farlige, som det oprindelige billede gerne ville have det til at se ud. Cola bør naturligvis ikke erstatte dit daglige væskeindtag, men der sker altså heller ikke det store ved, at du drikker en cola ind i mellem. Du kan læse mit blogindlæg om, hvorfor ‘sundhedsbullshit‘ er noget (populært) møg lige HER og læse mere om Morten og Mortens cola-illustration lige HER.

 

bloglovin_annawarrington

Sund på roadtrip?

8 timer hvor du sidder på din flade (eller runde) bagdel, mens naturen glider forbi og byerne skifter navne. En road trip er en genial opfindelse, hvis du savner nogle andre indtryk, et par times meditativ ro bag rattet eller bare ikke har leget “gæt hvilken kendt person jeg tænker på”, siden du var 10 år gammel på bagsædet af dine forældres bil.

Men sådan nogle lange dage, hvor din krop ikke bevæger sig og hvor udvalget af mad begrænser sig til tankstationer og fast food steder af svingende kvalitet (alt efter hvor du er henne i verden), kan være en udfordring for kroppen. Hvordan er du egentlig sund på roadtrip?

Jeg tænker i denne forbindelse ikke på “sund” som i, hvordan du bedst spiser det færrest mulige antal kalorier eller gøre livet besværligt for dig selv med en køletaske fyldt med broccoli i bagagerummet eller hvordan, du skal stå og træne på en resteplads, mens dine veninder tjekker gpsén for en ny rute.

Jeg tænder dog heller ikke på, hvordan du i balancens fortærskede navn skal skovle kilovis af chokolade ind, mens du snakker om, hvordan dine sunde vaner kommer tilbage på mandag, når turen er afsluttet.

For mig, jeg kan jo kun tale for mig selv, betyder sundhed lige nu, at jeg har det godt. Og hvordan har jeg det bedst? Min krop har det bedst, når jeg har fået noget næring, som jeg kan bruge på dagen. Det er overraskende trættende i længden at køre bil, selvom du bare sidder ned, så jeg har altså brug for mere næring, end en hvid toast med tankstation ost eller en kop pulver kakao – det kan min sarte mave i øvrigt heller ikke holde til.

Her kommer mine tips til en sund roadtrip, hvor du giver din krop den bedst mulige næring på farten, men også sørger for at få kvalitetshvile, selvom du er på farten.

r26

En pimpet burger på en diner på en tilfældig amerikansk motorvej. De havde både glutenfri boller, ekstra salat og grønt

En tur i bil kræver lidt forberedelse, hvis du ikke vil ankomme med verdens stiveste ryg, som var du 87 år gammel. Nu er jeg givetvis et særtilfælde med mine hofter, men selv mine yderst raske og rørige veninder, mærkede deres rygge brokke sig på andendagen i bilen.

Tag en god pude med, som kan støtte din ryg, når du kører. Sørg også for at skifte stilling, når du er ikke er den, der kører bilen. Det er en god idé at udnytte de mange tisse/kaffe pauser til at få strukket kroppen lidt, så selvom du ligner en kæmpe idiot, kan det altså godt svare sig at strække ud, op og rundt, når du parkerer bilen ved en holdeplads. Du ser alligevel ikke de andre igen, så de må tænke, hvad de vil, ikke sandt?

r41

Når det kommer til kosten, må du tænke kreativt. Har du lyst, skal der naturligvis være chokolade eller lakrids i handskerummet, til når energien slipper ud sidst på dagen, men personligt fungerer jeg bare ikke ret godt, hvis sukker er mit eneste brændstof.

Jeg sørgede derfor for, at fylde på med frugt, når det var muligt og havde selv en pakke rugbrød, nogle nødder og en proteinbar i tasken, inden vi kørte. De fleste tankstationer vil dog i dag have muligheden, at du kan købe nogle bananer, en proteinbar (af svingende kvalitet) og nogle nødder. Du må muligvis sænke standarden lidt for dine normale måltider, men det er som regel muligt at finde noget, der tilnærmelsesvis giver din krop noget næring, den kan bruge.

r24

Måske har du fulgt med på Instagram, men der har jeg fremvist en daglig portion havregrød, der fik reddet min morgen HVER morgen. Der er bare intet, der er så godt, mættende og rart som en portion havregrød. Det giver mig ro i maven og energi til dagen, så jeg lever fint med, at de andre grinede lidt af min evige jagt på grød!

Hvordan er du sund på roadtrip?

bloglovin_annawarrington