Populære tights tilbage på lager!

Tips til at søge bolig i new york

Jeg kan ligeså godt være ærlig; du har lyst til at give op 100 gange, kaste din computer ud af vinduet og bo i en papkasse. MEN: resultater er det hele værd. Det er alle dine frustrationer, svedeture og nerver værd. Jeg er blevet bedt om at give nogle tips videre til at søge bolig i New York, hvilket jeg meget gerne vil.  Det bliver subjektive og ærlige erfaringer, så vil du have en laaang guide med fakta om boligforhold, så er det ikke her. Vil du have råt for usødet erfaringer, tanker og gode råd set med mine briller, så er du kommet til det rette sted.

flytte2

Der er en række gode hjemmesider, du bør kende, når du skal søge bolig i New York.

Airbnb giver dig en fin oversigt over de forskellige områder i byen, du kan sammenligne prisleje og du har en vis sikkerhed, da betalingen går igennem Airbnb (der naturligvis tager et par procenter til egen profit). Du har derfor noget på skrift og info om din kommende udlejer, hvilket er en super god idé, især i en by som New York. Det er nemt at blive snydt!

Craigslist har jeg ikke personligt erfaringer med, men kender flere, der har fundet lejlighed derigennem. Jeg fandt siden lidt svær at søge på,. da du også kan slå alverdens andre ting op derinde, men måske har du heldet med dig.

– Facebook! Genialt sted hvor du får sat ansigt på folk og det ikke koster noget med en bruger. Du behøver som bekendt heller ikke registrere dig hos en 3. part for at slå en lejlighed op, så vær sikker på, det ikke er fup og fidus, før du overfører penge.

Generelle gode råd inkluderer:

– Send aldrig penge på forhånd over nettet og send aldrig penge før du har en nøgle i hånden, noget på skrift om boligforholdene og du har trykket din kommende boligudlejer/roomie i hånden.

– Sig ikke ja til det første og bedste! Det ER dyrt herovre, men du behøver ikke betale 10.000 for et lille bitte værelse uden bad. Tag evt. de første to uger på et hostel, forhør dig hos nye venner og kollegaer og få en realistisk idé om prislejet, der varierer meget efter bydel.

– Sænk dine forventninger. I forhold til Danmark kommer du til at bo småt, gammelt og med masser af larm.

– Skriv en liste over dine prioriteringer på forhånd. Med mindre du er millionær (eller svine heldig) kan du generelt vælge mellem et par af tingene på denne liste, men ikke alle på én gang, så find ud af hvad der er vigtigst for dig: beliggenhed (min personlige nummer 1), istandsættelse af lejlighed, køkken faciliteter, bade faciliteter, roomie eller ej, størrelse på værelset, prisen, længde på varighed af ledighed.

 

newyork

Skal du søge bolig i New York, kan det ikke understreges nok, hvor meget rent faktisk skyldes held. Det er virkelig ærgerligt at sige, men nu lovede jeg jo, at jeg ville være ærlig. Med ærlighed kommer man som bekendt længst.

Du kan oprette dig i alverdens Facebook-grupper, på online sider med boliger, snakke med alle de mennesker du engang kendte, som kender nogen, der kender noge, der bor i New York, men når alt kommer til alt, skal du være heldig. I alle mine samtaler med nye venner og bekendte her i New York, har alle forfærdelige bolighistorier om bedbugs (google dem, det er ligeså klamt, som det lyder) og minimale værelser, dårlige toiletforhold, manglende køkken (mere normalt end man tror), men der er omvendt ligeså mange, der har solskinshistorier om pludselig at finde det perfekte værelse med den perfekte roomie til en acceptabel pris.

Personligt startede jeg helt klassisk på Facebook, hvor jeg meldte mig ind i en masse grupper med navne såsom ‘Danskere i New York’, ‘New York housing’ osv. Der skrev jeg et opslag, hvor jeg beskrev mig selv og hvor længe jeg ville være her i byen, hvorefter jeg fik en række privatbeskeder. Det kan være lidt svært at navigere i, da jeg jo ikke kender ret meget til legitime priser eller boligforhold og ikke aner, hvem der skriver bag skærmen,

Jeg valgte en kvinde med et barn og en hund, der skrev en personlig besked. Vi snakkede lidt over FB og jeg fandt hendes airbnb-profil, hvorigennem jeg bookede værelset den første måned. Se hvordan jeg boede HER Det fungerede super godt, men afstanden til metroen var længere, end jeg havde estimeret hjemmefra. Jeg er derfor nu i sidste weekend flyttet til Manhatten med en roomie, jeg ikke kender, men som jeg fik anbefalet via en bekendt og derefter kontaktede via hans opslag på FB.

Har du flere specifikke spørgsmål om at søge bolig i det store æble?

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Populære tights tilbage på lager!