Undgå at vise røv i bikini

Fortæl mig én gang til vi ikke har brug for ligestilling

Dette indlæg er ikke for sarte sjæle, da jeg underbygger mit argument med stykker af tekst fra FN resolutionen (A/RES/70/138) om piger og kvinders rettigheder, hvor der er voldsomme beskrivelser. Nu er du advaret. Men det er virkeligheden, og det er, efter min mening, pisse hamrende vigitigt at læse og tage stilling til.

“The General Assembly (…)  Urges all States to enact and enforce legislation to protect girls from all forms of violence, discrimination, exploitation and harmful practices in all settings, including female infanticide and prenatal sex selection, female genital mutilation, rape, domestic violence, incest, sexual abuse, sexual exploitation, child prostitution and child pornography, trafficking and forced migration, forced labour and child, early and forced marriage”

“Deeply concerned about (…) the use of information and communications technology and social media to perpetrate violence against women and girls, and, in addition, about the corresponding impunity and lack of accountability, and that violence against women and girls is under-recognized and underreported, particularly at the community level, which reflects discriminatory norms that reinforce the lower status of girls in society”

Fortæl mig én gang til, at der ikke er brug for ligestilling I verden!

Når man har brug for overhovedet at skrive sætninger som disse, så er der stadig i høj grad for brug organisationer, statsoverhoveder og privatpersoner, der kæmper for ligestilling.

Og ja, ovenstående referer til en global kontekst, men den slags sker ikke bare ude i den store verden. Vold og særligt seksuel vold rammer begge køn, men statistisk set rammes kvinder og piger disproportionalt i alle verdens lande. Det skyldes ikke blot bestemte kulturer eller religioner, men forårsages af forskelligartede (dog skræmmende ens)  komplekse og systematiske strukturer, som er så dybt integreret i vores samfund, at vi ikke altid opdager dem, men anser dem for mere eller mindre ’naturlige’.

Det er naturligvis ikke alle strukturer, der leder til vold – langt fra. Men der er mønstre i den måde kvinder og piger behandles på, der kan spores tilbage til sociale og kulturelle strukturer, der muliggør, at kvinder og piger opfattes som mindre værd. Strukturerne reproduceres historisk på forskellig vis og i vidt forskellig skala lige fra retfærdiggørelse af brutale æresdrab til øjensynligt ’harmløse’ reklamer på tv, hvor kvinder er genstand for diskrimination.

Ligestillingsdebatten har i Danmark de senere år været ekstremt polariseret og ikke videre konstruktiv, hvis du spørger mig. Det er virkelig ærgerligt, at der eksempelvis bruges utroligt meget energi på at diskutere, hvorfor vi ikke skal bruge ordet ‘feminisme’, så en substantiel debat ofter ender med at handle mere om begrebsdefinitioner eller regulær mudderkastning af modparten, end om det emne, der blev diskuteret. Det er pisse ærgerligt, for det ER nogle vigtige debatter at tage – mange gange.

1ligestilling

‘Gender equality benefits us all’ er ordene, der møder mig hver eneste morgen, når jeg træder ind på UN Womens hovedkontor, hvor jeg lige nu er i praktik i New York. Her arbejder rigtig mange mennesker hver eneste dag for, at der bliver sat mere fokus på ligestilling rundt om i verden, men også for, at det fokus bakkes op med konkret handling. Det er en kamp, og den er ikke let. Kampen udkæmpes både i medierne, i frokostpausen, hjemme i dobbeltsengen og rundt om forhandlingsborde, hvor der i mange tilfælde er lang vej igen.

 

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Agnethe Nielsen

    Er fuldstændig enig, og virkelig godt (og pisse velskrevet) indlæg om et utroligt vigtigt emne. Folk har det ofte med at dømme mennesker, der tilkendegiver sig for feminister frem for at høre efter, hvad de har at sige – en ret ærgerlig tendens… Tror dog at du har ret i at vi alle kan gøre små forskelle i hver vores hverdag, som i det store hele kan betyde meget. Well said!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for de rigtig pæne ord, dem er jeg glad for Agnete og så er vi helt enige i tilkendegivelser, der er langt mindre vigtige end de små ændringer, vi alle kan gøre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Virkelig godt indlæg. Anna! Og meget velskrevet! En af de ting, som jeg ofte bliver irriteret over, er, når der tales om, at et vis antal kvinder skal besidde topstillinger i erhvervslivet. Jeg får myrekryb over det! Netop sådanne udtalelser, mener jeg, er med til at fremme en kønsforskel. Hvad hvis kvinder af natur bare ikke vil besidde sådanne poster og har andre prioriterer end mænd? Jeg bliver oprørt over, at køn skal påduttes det ene og det andet – fx også diskussionen om at mænd skal have længere barsel. Lad dog familierne selv bestemme! Og ja, selvom feministerne mener, de gør en god gerning for os kvinder, så synes jeg tværtimod det giver den modsatte effekt, fordi de netop underbygger, at der muligvis er en forskel. Dejligt med sådan et indlæg, hvor man får nogle tanker (og reaktioner) sat i gang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Dejligt du kan lide indlægget Anne, det er jeg glad for 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undgå at vise røv i bikini