Jeg har det godt: opfølgning på vægttab!

Tag til Times Square hvis…

Sightseeing er lidt en spøjs størrelse, men en nødvendig én af slagsen. Vi hader allesammen de overfyldte busser med de monotone fortællinger om bygninger, der glider forbi i en blanding af spansk, engelsk og sommerhede. Men det er nu engang et must, når man besøger en ny by, så man strammer sig an, og får det gjort. Man vil jo gerne se alle de lokale seværdigheder (og tage billeder foran dem).

Og så er det, som så meget andet, altid hamrende hyggeligt, hvis man er sammen med mennesker, man elsker.

Mine forældre er på besøg her i New York, hvilket er helt fantastisk. Jeg agerer tourguide og viser dem byen på bedste vis i det smukke sommervejr.

Vi har indtil videre fået set Chelsea, Soho, Financial District, en tour af FN og spist en voldsom mængde god mad sammen, hvilket har været super hyggeligt. I går aftes var det tid til det frygtede, men nødvendige besøg på Times Square. Har du været i New York ved du, at der ikke skal meget til, før man finder ud af, hvorfor alle new yorkere undgår den lille plads ligeså meget, som de undgår at lave mad selv derhjemme.

Du bør dog tage til Times Square, hvis…

– Du elsker at blive rørt af fremmede mennesker på en lettere anmasende måde

– Du hader at gå hurtigere end 100 meter i timen

– Du elsker lyden af sirener, biler og reklamespots

– Du har øjne der suger kunstigt lys til sig (særligt hvis det blinker)

– Du er vild med fast food til overpriser

– Du får en ustyrlig trang til at tage billeder af dig selv på en rød trappe

– Du har lyst til at smide dine penge efter mennesker, der har en skuespillerdrøm, men pt ernærer sig ved at klæde sig ud i supermandkostumer og tage billeder med turister

– Du synes gadesælgere er skide hyggelige

– Du gerne vil se politimænd smile for 10000. gang og stille op til et foto

yimes

(AFFILIAELINKS). Min fine trøje er fra Hummels Seamless kollektion, som du finder HER 

Dette indlæg skal naturligvis læses med et vist glimt i øjet. Jeg elsker som bekendt New York og føler mig utrolig privilegeret over at være her og ikke mindst at kunne vise mine forældre det.

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har det godt: opfølgning på vægttab!