5 ting du skal smage i New York

“Der er ikke mere, vi kan gøre”

De ord du bare ikke vil høre fra en læge, har jeg hørt. “Desværre. Der er ikke mere, vi kan gøre”. Og hvordan forholder man sig så til den besked? Ærlig talt, så forholder man sig ikke til den i starten. Jeg gjorde i hvert fald ikke. Jeg hørte beskeden, men jeg lyttede ikke til den. Ordene, og hvad de betød, blev pænt pakket ned i en mental æske, hvor jeg kunne lægge låg på den, indtil jeg var klar til at have med dem at gøre.

Det er nu over et halvt år siden, jeg fik beskeden, og det er ikke noget, jeg har haft lyst til at dele før nu. Givetvis fordi jeg ikke selv har haft lyst til at åbne æsken, men den kan jo ikke ligge og lure i mit hoved forevigt. Min besked handler ikke om liv eller død, og jeg ved udemærket, at læger giver beskeder til mennesker hver dag, der har det værre end mig, men vi kan nu engang allesammen kun forholde os til vores egen virkelig – så jeg deler min.

Det er underligt svært at lade mine fingre ramme tasterne, som jeg forsøger at sætte ord på, hvad det er, jeg har fået fortalt. Det er som om min hjerne stadig ikke kan forstå, at det rent faktisk er min virkelighed. Men det er det.

Hej, jeg hedder Anna, og jeg skal leve med smerter resten af mit liv. Av.

selie

Hvad fremtiden bringer, kan ingen sige, og måske er lægerne vanvittigt dygtige om 10, 20 eller 30 år, men som det ser ud nu, er der ikke flere behandlingsmuligheder for mine hofter. Jeg kan derfor ikke regne med, at jeg nogensinde får en lettere hverdag, end jeg har nu, men jeg kan håbe på, det ikke bliver værre.

Det er et liv, hvor jeg har mange fantastiske muligheder, oplevelser og mennesker, men det er også et liv, hvor jeg har smerter fra det øjeblik, mit vækkeur ringer hver morgen, og hvor jeg dagligt indtager stærk medicin. Men det er mit liv, og jeg får det bedste ud af det. Punktum.

Du kan læse baggrunden for, hvad der egentlig er galt med mine hofter HER og om en hverdag med kroniske smerter HER

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Ditte

    Hej søde Anna

    Du er så sej! Jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvordan du har det dagligt. Jeg er selv i en situation, hvor der ikke på nuværende tidspunkt er nogen, der kan udøve mirakler på mine hofter længere. Har dog “kun” 3 hofteoperationer i bagagen. Jeg er rigtig ked af, at der tilsyneladende ikke kan gøres mere, og er stadig i en tilstand af tvivl, hvor jeg hele tiden tænker over, om det mon bliver bedre, eller om jeg også må indstille mig på, at resten af mir liv er fyldt med smerter.

    Jeg er meget optaget af de enkelte operationer, man laver på hofterne og vil rigtig gerne vide, hvilke der eventuelt har hjulpet, og hvilke, som ikke har i dit tilfælde. Det er naturligvis helt i orden, hvis du ikke har lyst til at dele det. Jeg savner bare sådan at høre fra andre i lignende situationer.

    Kram og husk hvor sej du er

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Ditte. Tak for dine søde tanker, dem sætter jeg stor pris på 🙂 Jeg er ked af, du deler min skæbne som hoftepatient. Det er bestemt ikke noget, der er rart at slås med. Jeg vil gerne dele mine erfaringer, men de er utrolig individuelle, så jeg kan ikke rigtig komme med generelle råd. Hvis du har lyst, må du altid gerne sende mig en mail: annawarrington2401@gmail.com
      Tak og i lige måde! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kære Anna
    Igen, tak for din blog og din ærlighed! Vile lige sende dig de bedste tanker – er rigtig ked af at høre, at lægerne siger, at de ikke kan gøre mere for at hjælpe dig dine hofter. Håber virkelig for dig, at der sker et eller andet mirakel, og lægerne finder ud af noget nyt, der virker!
    Du er for sej!

    Mange hilsner
    Stephanie
    http://www.stephyblog.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det gør mig ondt, de ikke kan gøre mere nu. Håber de kommer til at kunne det engang. Kender alt til den mentale boks, der gemmes væk ind imellem og boksen med håb om engang i fremtiden, som jeg knytter mig stærkt til. Det er svært ikke at være den man troede man var og at livet bliver anderledes end man forestillede sig. Uanset hvor mange der har det værre, er der nogle ting vi skal deale med. Det er et tab og en sorg vi skal leve med, side om side med at vi finder et andet fodfæste.Sender dig de varmeste tanker. Jeg synes du er supersej.

    Kh.
    Anne-Marie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tusind tak Anne Marie. Det er nemlig super svært, når der kommer nyheder, vi ikke er forberedte på, men det er præcis som du skriver en sorg, der skal læres at leve med og tackles. Tak for dine meget varme tanker 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

5 ting du skal smage i New York