5 fordomme om universitet

Derfor bliver du tyk i USA #2

Hvorfor bliver du tyk i USA? Der er sukker i absolut alle madvarer! Du tror måske, jeg overdriver, men prøv at tage ind i ethvert amerikansk supermarked og brug et par minutter på at læse (den ikke særlig gennemskuelige) ingrediensliste på langt de fleste varer. Der vil stå enten sukker, fructose, majssirup eller lignende i varer, du ikke anede, havde brug for sukker.

Græsk yoghurt er for kedeligt i sig selv. Det mangler sørme noget sukker! Brød? Slet ikke spiseligt uden et skud lidt sirup. Og hvad med dressing? Det smager da slet ikke nok af purløg og basilikum, hvis vi ikke smider lidt sødt ind i blandingen! Der findes naturligvis en masse helsekost osv, der ikke putter tilsat sukker i deres produkter, men almene varer er overraskende fyldt med sødme, hvor det (efter min mening) ikke hører hjemme.

I øjeblikket befinder jeg mig i Vancouver, hvor jeg besøger min far og hans side af familien. Det er givetvis ikke USA, men Canada, og alligevel har de fleste supermarkeder et imponerende udvalg af sukkerholdige varer. Jeg er jo også selv en sukkergris, der ikke går af vejen for en god omgang bland selv slik, meeeen jeg måtte alligevel se mig slået af 5 kg sirup. SÅ mange pandekager får jeg nok ikke spist på et helt liv!

sirup

Læs første del af mit bud på, hvorfor du bliver tyk i USA, lige HER

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Rikke

    Du glemmer deres brød, som er så hvidt og blødt¨, uden nogen form for fibre eller grovhed, at det reelt bare er ligesom at stikke tungen i sukkerskålen, ha ha.
    Og så deres sindssyge portionsstørrelser!

    Men fin workout du får der, med dine to “håndvægte” 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det har du helt ret i Rikke, deres brød efterlader meget savn til rugbrød! Jeg har heldigvis fundet rugbrød i de fleste store supermarkeder, hvor jeg sørger for at købe en hel del! 🙂
      Ha ha, i det mindste kan de store dunke bruges til noget, ikke? 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cathrine

    Når du kigger på ingredienslisten skal du kigge efter High fructose corn syrup. Det er et syntetisk sødemiddel, som er mere end billigt. Kroppen kan ikke nedbryde det middel, så det bliver omdannet til fedt, og “sætter sig fast”
    High fructose corn syrup er i stort set alle sodavand som ikke er diet, det er i alt slik, forskellige madvare og endda i ketchup!

    Jeg så en dokumentar på Netflix for nogle år siden, jeg kan ikke huske hvad den hedder lige nu, men de prøvede at finde ud af, hvorfor Amerika blev så fede. Det hele Startede da McD fandt ud af at putte High fructose corn syrup i sodavand. Det var så billigt, at de kunne sælge en stor sodavand for en lilles pris og stadig lave mange penge. Siden da er der kommet High fructose corn syrup i alt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er en helt vildt god pointe Cathrine! Corn sirup er vitterligt i stort set alle madvarer, man vender om. Det er ret uhyggeligt! Jeg må hellere se om jeg kan finde dokumentaren 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg så på et tidspunkt en dokumentar om overvægt i USA, hvor der var sukker i mordermælkserstatning. Mordermælkserstatning!? Det var direkte årsag til at flere spædbørn blev overvægtige. Man forstår godt, at de har verdensrekord i fedme

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 fordomme om universitet