Morgenmad på farten budget style

Jeg føler mig hjemløs

Hjem føles underligt at skrive. For det er ikke sådan, det føles, når jeg tænker på København. Omvendt er New York heller ikke mit hjem (endnu), så måske er jeg i virkeligheden en smule hjemløs lige nu?

Det er sjovt som ordet ’hjem’ i langt højere grad referer til en følelse og ikke et fysisk sted. Jeg kan føle mig ’hjemme’ hos mine forældre i Jylland, men det har ikke været mit fysiske hjem, siden jeg var 19 år gammel.

Jeg har kun boet i New York i nu snart 5 måneder, og selvom jeg både er flyttet, mens jeg har været herovre, og hele tiden har vidst, at dette kun er et midlertidigt besøg i storbyen, så føles det som om, jeg har lagt en del af mig selv blandt det pulserende liv på Manhattan. Eller måske har den i virkelighed altid været her?

Jeg har altid været draget af byen uden helt at kunne sætte en finger på, hvad det var, der gjorde, at jeg måtte herover.

Kald det ‘Sex and the city effekten’, kald det udlængsel, rejselyst eller blot ungdommens naivitet, men jeg er ikke færdig med livet i det store æble. København kalder, fordi jeg skal tilbage og færdiggøre min kandidatuddannelse i statskundskab og fordi jeg også skal tilbage og kramme en masse mennesker, som jeg har savnet at snakke med, mens jeg har været her.

Jeg kommer derfor ikke til at føle, at jeg tager ’hjem’ til Danmark, når jeg om små 6 uger sidder i et fly på vej over Atlanten, men jeg kommer heller ikke til at føle, at jeg forlader et hjem. Måske skal jeg bare acceptere følelsen af at være en smule hjemløs for en stund?

view2

Har du mon følt noget lignende, hvis du har været i udlandet på studie/praktikophold?

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Mette

    Kan fuldt ud forstå dig! Har selv boet i USA nu i godt 3 år, og kan slet ikke forestille mig at skulle hjem til DK igen. Det er en mærkelig følelse ikke helt at kunne finde ud af hvor man hører henne nogle gange, selvom man savner menneskerne derhjemme føles det bare ikke helt som hjemme mere.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er dejligt med mennesker, der betyder noget, men hvor er det svært, når geografien ikke lige matcher, så jeg forstår godt, du efter 3 år vælger at tage tilbage igen. Måske kan du komme til USA en dag igen? Jeg håber, du finder dig til rette i Danmark igen, selvom det må føles helt vildt underligt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Betina

    Jeg forstår dig. Jeg er netop selv flyttet til Danmark, og ikke HJEM til Danmark, som min familie og omgangskreds kalder det. Jeg har været bosat i udlandet i 3 år, hvilket var mit hjem.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg håber, du finder dig til rette ‘hjemme’ i Danmark igen, især hvis der er nogle skønne mennesker, der savner dig 🙂 Men det må være svært efter 3 år!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Agnes

    Jeg kender din følelse af rodløshed. Efter to år i USA, så er jeg slet ikke klar til at skulle tilbage til Danmark om et års tid. Føler ikke Danmark er “hjem” mere. Håber det ændrer sig på et tidspunkt…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Åh, hvor er det rart at høre, jeg ikke er alene med den følelse. 2 år lyder også som lang tid, men forhåbentlig begynder du at føle dig hjemme i Danmark igen. Jeg krydser fingre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Morgenmad på farten budget style