Stærkere end cancer 2016

Halloween kostume på SU!

Halloween er over-amerikanseret, men også en ganske sjov anledning til at gøre det kolde efterår mere festligt, hvis du spørger mig. Hvorfor ikke invitere venner og/eller familie til en fest, hvor i spiser kage, der smager af græskar, drikker drinks og griner af hinandens mere eller mindre vellykkede kostumer?

I år har jeg muligheden for at holde halloween her i USA, hvor jeg kan afsløre, det er noget af en big deal. Alle butikker har den seneste uge haft spindelvæv i vinduerne og uhyggelige figurer bag baren. Det er virkelig underholdende at se, hvor meget alle gør ud af en højtid, der jo egentlig slet ikke er en rigtig helligdag.

I aften skal jeg til halloween fest, hvor jeg grundet mit SU budget har fravalgt se store fester, der tager en halv arm for entré, og hvor alle har brugt tusindevis af kroner på deres kostumer. Mit valg på festligheder er faldet på en afslappet fest i det trendy område Williamsburg, der har temaet: Stranger Things serien, som foregår i 80erne. Hånden på hjertet har jeg ikke set serien, da jeg har brugt min tid på alt muligt andet, men jeg ved, den foregår i 80erne. Derfor skal jeg naturligvis klædes ud som 80 fitness queen!

Et halloween kostume på SU er ikke nemt, men det her et ret genialt kostume, hvis jeg selv skal sige det. Det er et halloween kostume, der let og hurtigt kan bikses sammen ud fra klædeskabets gemmer, samt tilbehør der kan findes mange steder. Og det bedste er, at det passer til et SU budget.

Du finder ganske et par gode leggins eller tights frem, tager et par løse shorts udover,  viser maven frem i en crop-top eller en stram badedragt og går på jagt efter alle sokker/hårbånd/svedbånd og lignende, du kan komme i nærheden af. Voila! Det vigtigste er, at der er godt med knald på farverne! Vil du ikke bruge alt for mange penge, kan sorte dele sagtens mikses med farverige,  så du sammenlagt ser festlig ud – men også kan bruge noget af det igen i andre sammenhænge.

kkkk

Alle links er reklamelinks i form af affiliatelinks. 

hallo

Tights finder du HER, crop-top finder du HER, badedragten gemmer sig HER og de perfekte shorts er HER. Mit tilbehør bliver en faretruende høj hestehale, meget røde læber, et farvestrålende pandebånd og et par lyserøde knæstrømper. Smukt!

Jeg har fundet inspiration på Google, men også på youtube, hvor jeg har brugt dagen på at få et godt og gratis grin over de fantastiske looks, der herskede i 80ernes fitnessunivers.

Læs min guide til Williamsburg, hvis du er på disse kanter, lige HER

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stærkere end cancer 2016