Snart færdiguddannet: Hvad så nu?

(S)mashed potatos med laks!

Skal dine rester bruges? Hader du spild af mad? Og har du for nyligt spist enten kartofler eller rodfrugter, så er dagens menu måske noget for dig. Jeg læste for 100 år siden et tip, som jeg har taget til mig og brugt i mit køkken utallige gange derefter.

Har man lavet enten kartofler eller rodfrugter i ovnen, er der stort set altid nogle rester, som bliver hurtigt kedelige dagen efter. Det er dog hamrende synd (og spild af mad!) at smide dem direkte i skraldespanden, så jeg gør efterhånden altid det, at jeg laver (s)mashed potatos, som dybest set bare er knuste kartofler med en salt/vinegar dressing, men det smager altså ret så lækkert.

Du kan også bare koge et par kartofler (med skræl), hvis du ikke har rester liggende. Effekten er den samme.

Det er såre simpelt at lave; du tager en bageplade med bagepapir og hælder dine kartofler og/eller rodfrugter ud på. Du kan også bruge en rest kogt broccoli, som jeg her har gjort. Derefter moser du med en gaffel, så de bliver mast flade og hænger lidt mere sammen. I en skål mixer du 2 spsk olivenolie, 1spsk eddike (jeg bruger gerne æbleeddike), salt, peber og en lille smule balsamico. Derefter pensler du dine knuste kartofler med salt/vinegar blandingen og giver dem 20-25 min i ovnen, så de er dejligt sprøde.

14686630_10210750188772164_845108537_n

Her er det brugt som tilbehør med en lækker portion ovnbagt laks, men det smager godt til det meste, så du kan egentlig bare rydde godt ud i køleskabet!

Flere opskrifter med lækker laks? Læs med HER, HER eller HER

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Louise

    Kartofler med skrald… ! Jeg vil helst have mine kartofler uden skræl. Sorry kunne ikke lade være. Hilsen dansklæreren.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      He he, de smager nu ellers dejligt 😉 Ej, det kommer naturligvis an på, hvilke kartofler man vælger. Jeg havde tilfældigvis nogle nye kartofler, hvor skrællen var på… Og skrald skal man helst holde sig fra uanset! Den lille fejl får jeg rettet 😀

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, jeg kunne aldrig drømme om at skrælle kartofler 😀 Godt at høre, jeg ikke er den eneste – min mor udhuler altid sin bagte kartoffel, så siden jeg var barn, har jeg rapset hylsteret bagefter 😉
    Ser så godt ud!

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Snart færdiguddannet: Hvad så nu?