(S)mashed potatos med laks!

Stop jer selv: det er en julekalender!

Hvem kan være mest sund? Og hvem er mon mest politisk korrekt? Der foregår en sand krig i kommentarfeltet hos diverse bloggere og store instagram profiler i øjeblikket. Striden handler om noget så dybt alvorligt som en julekalender, hvor der i stedet for 24 små stykker chokolade, gemmer sig 24 små stykker tørret frugt bag lågerne.

Debatten har raset: Er man en ond, ond speltmor, hvis man nægter sit lille barn chokolade i December? Eller er man faktisk slet ikke særlig sund, hvis man vælger den tørrede frugt, der jo OGSÅ er en form for sukker (som jo er skide farligt!).

Det handler om at vise, hvem der kan være mest sund på sociale medier, men det handler i høj grad også om at vise, hvem der kan være mest politisk korrekt, mest i balance og mest ligeglad – ved at snakke meget højt om det hele, naturligvis.

Jeg får lyst til at sige til alle, der kommenterer på det her: Stop jer selv. Det er en julekalender! Nej, du overbeviser ikke nogen, at du er vildt meget i balance med dig selv, bare fordi du æder chokolade hver dag i December. Du overbeviser omvendt heller ingen, om at du er sundheden selv, blot fordi du tillader dig selv en lille dadel fremfor masseproduceret chokolade, der slet ikke smager af kakao.

downloads

Hvad mener du om hele debatten? Går det (ikke) for vidt, når en julekalender på den måde kan få os op af stolene?

Læs mere om debatten ovre hos Cana, der på sejeste vis siger fra overfor mommyshaming og se Maschas glohede kommentarspor på hendes Instagram, da hun postede billedet lige HER

bloglovin_annawarrington
   

12 kommentarer

  • Jeg synes også det er lidt voldsomt at gå op i. Men må simpelthen alligevel sige, at en julekalender i min optik, er med chokolade. Men vi er jo forskellige, og der kan være tusindvis af grunde til, at man køber en tørret-frugt kalender i stedet. Det bliver bare aldrig mig! Og det handler ikke om, at være politisk korrekt, velbalanceret og ligeglad. Det handler om, at det er én måned om året. Der kan jeg godt leve med, at min søn får et stykke falsk tyskerchokolade hver eftermiddag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det lyder som nogle dejligt afslappede overvejelser, du har gjort med hensyn til sukker i december, som jeg i øvrigt personligt også er enig i 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kiki

    Jeg synes det var ret tydeligt at Maschas opslag var en joke og ikke noget der skulle tages alvorligt, og at folk skal lade være med at blive forarget over sådanne små ting.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er vi helt enige i, Kiki. Jeg blev også utrolig overrasket over, hvor vild en debat der pludselig rasede i kommentarfeltet. Det er virkelig vildt, hvor lidt der skal til, før folk kommer op af stolene på den måde…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kiki

      Haha ja, men det viser jo også bare hvor godt vi har det her i DK, siden sådan en ting som julekalender kan blive blæst op 😀 Så det er måske en ret positiv ting? 😛
      Nyt hashtag: #julekalendergate 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, det var faktisk også en af mine tanker! Hvis det på den måde kan få opmærksomhed, så er vi sgu meget heldige, ikke sandt? 😉 Det er et dejligt positivt syn på det hele! #gladforjulekalendergate 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Jeg forstår ikke du synes det er det Cana siger fra. I min optik er hendes indlæg da langt være Mommy shaming end mashas Instagram kommentar. Cana hænger en ud ved navn og skriver samtidig at hun mener vi skal rumme alle mødre.
    Men jeg er til gengæld enig med dig i at det tager overhånd for en simpel julekalender.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det har du en pointe i, Carina. Jeg tror, det er utrolig svært at indgå i en debat, når det handler om at være mor, uden at træde nogen over tæerne. Det er dog fjollet, hvis en julekalender bliver et seriøst debatomdrejningspunkt – i mine øjne 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie

    Jeg forstår heller ikke hvorfor man skal hidse sig sådan op over en julekalender…en Julekalender!! Det er da bedøvende ligegyldigt om man vil have en kalender med chokolade eller tørret frugt. Helt ærligt: who gives a shit!? Bare fordi nogle spiser det ene eller det andet, betyder det ikke at man selv skal, så hvorfor ikke rase over noget det rent faktisk har betydning? Så som alle børnene og familier forskellige steder i verden som sulter eller er så fattige at de ikke har råd til en julekalender? Jeg synes bare man skal nyde sin julekalender i fulde drag. Hvert eneste stykke! Om det så er af chokolade, tørret frugt eller lakrids 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Vi er helt enige her Cecilie! Nyd whatever du har lyst til at nyde! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Johanne

    Jeg forstår slet ikke denne debat skal være der; men på den måde, at jeg ikke fatter, hvorfor det er gået så vidt. Jeg forstår ikke, hvorfor det bare ikke kan være som dengang, man var lille. Der var ikke noget der hed kalorier eller sundt/usundt. Drt gjorde ikke noget, hvis man spiste et stykke kage eller noget slik i ny og nå, og i december kunne man se frem til og nyde det stykke chokolade, der gemte sig bag lågen. Helt uden dårligt samvittighed. Søde sager smagte godt og var en nydelse, og man tænkte ikke over, hvordan man nu skulle kompensere for dette stykke kage. Jeg bemkymrer mig om at fokus på sundhed er blevet så stort som det er, fordi nu lægger debatten jo op til om det overhovedet er ok at spise slik i ny og næ. Jeg forstår bare ikke hvorfor vi kan nyde det et december og så spise det vi gerne vil med nydelse. ved ikke rigtigt om set gav mening. Men jeg er helt enig med dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg tror, du har fat i en virkelig essentiel pointe Johanne. Det er som om, sundhed er til debat stort set konstant. Vi skal hele tiden tage stilling til, hvad vi selv putter i munden, men også havd vi giver andre at putte i munden. Sundhed bliver nærmest politisk!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

(S)mashed potatos med laks!