Jeg er okay

Jeg ville ønske at…

Nogle gange må man gerne drømme lidt, ik? Det her er givetvis i den lette ende, så du skal lige forestille dig, at jeg har sagt ‘fred i verden’ og ‘at der aldrig sker min familie noget ondt’. Sætter vi pause på den slags, og går til den mere lette genre af drømme, så vill jeg ønske…

At Trump ikke var blevet valgt som præsident i USA

At bland selv slik fandtes i New York (de samme mærker som i DK vel at mærke)

At jeg havde en mere klar plan for, hvad jeg skal med mit liv, når jeg vender hjem fra New York

At mine eksamensopgaver ville skrive sig selv (eller at min skriveblokade ville forsvinde)

At det kun regnede om natten, så jeg ikke skulle ankomme våd og kold på arbejde

At der altid var siddepladser i metroen

At cupcakes (med ekstra frosting) var nærende og mættende morgenmad

At billig make up var ligeså holdbar som dyr make up (hej til mascara under øjnene HVER dag!)

At jeg var iført denne smukke, klassiske kjole på arbejde i dag eller denne lækre sag (reklamelink i form af affiliatelink)

At det ikke stort set altid lugtede af tis i de små (virkelig hyggelige!) gader i New Yorks gamle kvarterer

15151076_10211148718855167_1359214396_n

Hvad ville du ønske? (udover verdensfreden)

   

6 kommentarer

  • Helene

    At min SRP ville skrive sig selv.
    At det ikke var så koldt og mørkt.
    At man ikke var nødt til at iklæde sig tøj nok til en polarekspedition for at holde varmen og derfor ligne julemanden.
    At julegaver var gratis at købe.
    At der ikke netop lige var gået hul på min yndlingstights.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Åh, Helene. Du kan tro, jeg husker SRP tiden! Jeg hepper på dig og minder dig om, at du i det mindste ikke skal sidde indenfor og glo på andre, der soler sig og drikker kolde drinks, mens du sidder låst bag en skærm og skriver opgaver. Køb nogle julegodter, sæt noget god musik på og tag noget lunt tøj på, så skriver den opgave (nærmest) sig selv 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Hej Anna! ☺️
    Jeg fandt bland selv slik i West Village, da jeg var der i uge 42. Det er vist nogle svenskere som har det, så det er selvfølgelig mest svenske mærker (men det er det meste af det vi har hjemme også).

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ej, Kathrine du er da dagens mand i skysovs – eller hvad man siger! Jeg må straks en tur til West Village, når jeg bliver lækkersulten igen. Mange tak 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg ville ønske at der var en pause knap, så jeg lige kunne stoppe tiden omkring mig, for at få samlet op på alt det jeg er bagud med!

    isabella-jl.blogspot.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Åh, sådan en knap må du også gerne sende min vej, hvis du opfinder den en dag Isa! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Jeg er okay