Jeg ville ønske at...

Vi mangler da hvide mænd i toppen!

Ja, nu bliver jeg politisk (igen). Skæld mig bare ud, men læs gerne først, hvad jeg har skrevet. Så kan vi tage en kop imaginær kaffe og snakke om tingene bagefter.

Danmark har som bekendt fået en ny regering. Den kan man mene om, hvad man vil rent politisk. Det vil jeg ikke gå nærmere ind på her, men hvad jeg i stedet vil snakke om er, hvordan der pudsigt nok er blevet plads til en masse hvide mænd i toppen. Politikken skriver eksempelvis; ‘Mændene har magten i den nye regering’.

Er det mærkværdigt? Er det nyhedsskabende? Nej, desværre ikke. Vi er så vant til at se, at topposter går tilhvide mænd over 40, så vi studser ikke over det. Havde det været en nyhed, hvis de 7 største ministerier var ledet af kvinder fra forskellige verdensdele? Hold nu op, det havde fået folk op af stolene, vil jeg æde min gamle hat på – hvis jeg altså gik med hat.

Jeg går personligt ikke ind for kvoter eller på anden vis ‘tvang’, der placerer kvinder i stillinger, de ellers ikke havde fået. Men jeg går ind for, at vi som samfund stiller spørgsmålstegn ved, om det naturlige  – det vi plejer’ nu også er naturligt. Var der virkelig ingen kvalificerede kvinder?

Det er ikke specielt repræsentativt for et samfund, hvis alle politikere ligner hinanden, har samme uddannelse og går i samme golfklub, når de er færdige med at drikke deres rødvin og snakke om topskat. Det er naturligvis karikeret sat op, og jeg anfægter ikke kompetencerne hos dem, der er blevet ministre i denne omgang. Men jeg anfægter selvfølgeligheden bag de normer, der har placeret dem i toppen.

Det handler typisk om de normer, vi tager for givet, når vi danner vores verdenssyn. Vi bliver vant til at tro, at kvinder bare ‘sætter sig bagerst i bussen’  og jo har præcis de samme muligheder som mænd, hvis de ellers gad. Sådan er det ikke nødvendigvis.

Læs også: Derfor vil danske kvinder ikke til tops eller Må bloggere være politiske?

14528463_10210647671409294_1208239775_n

Her er jeg med et, synes jeg selv. ganske passende flag, der repræsenterer stort set hele verden: FN. Billedet er taget på UN Womens kontor, da jeg havde min sidste dag i praktik.

Hvad mener du om den nye regering?

bloglovin_annawarrington
   

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Jeg ville ønske at...