Svampet mint brownie - dessert til nytår

Hvordan er det at komme hjem? Personligt indlæg

Nu er det over en uge siden, jeg sad i New York, hvor hele min hverdag har foregået i størstedelen af 2016. Så.. Hvordan er det at komme hjem?

Det spørgsmål har jeg fået flere gange her i juleferien af både veninder, familie og søde læsere her på bloggen. De gange, jeg er blevet stillet spørgsmålet, har jeg undveget en smule. Du ved, når man egentlig ikke heeelt har lyst til at svare (eller ved hvordan, man skal svare) og derfor ender med at give et par sløje sætninger, der efterfølges af et optimistisk smil og et lynhurtigt emneskift.

Det ærlige svar er, at jeg ikke har nogen anelse om, hvordan det er at komme hjem. Jeg føler nemlig ikke, jeg helt er kommet hjem endnu. Jeg ved rationelt, at det hele kommer til at gå ganske fint, og at det bare tager tid at vende sig til en ny hverdag. Men det tager bare længere tid for mine følelser at ‘komme hjem’ (hvad end det så egentlig betyder), og jeg er kommet hjem til, at det faktisk er helt okay.

Jeg føler mig en smule over-sensitiv eller småhysterisk, men det er ganske små ting, der er meget anderledes. Alle sanseindtryk af lyde, lugte og indtryk, der har været helt normale i 8 måneder i storbyen, er nu pludselig helt nogle andre. De gader som jeg plejede at kende ud og ind på Nørrebro, skal du lige slås op på mobilen for at være helt sikker, når der skal planlægges noget.

Personligt har jeg lært meget af at bo i udlandet, men jeg regner med at lære ligeså meget af at vende hjem. Jeg vil gerne blive bedre til at værdsætte de små ting i hverdagen og til at kombinere vaner fra New York med vaner fra København. Der er jo positive og negative ting ved alle livsstile, så det handler måske også mere om at gøre sig nogle personlige erfaringer, få en masse forskellige indtryk og så i sidste ende samle dem til et puslespil i en hverdag, der gør lige præcis mig glad.

15722421_10211526223132538_272639652_n

Der er mange gode ting i vente i 2017, hvor jeg starter i København, som er en rigtig dejlig by. Og hvem ved hvor året ender?

Rigtig godt nytår herfra!

   

4 kommentarer

  • Michelle

    Jeg læser min bachelor i udlandet, og jeg skal netop til at skrive ansøgninger til optagelse på kandidatuddannelser i Danmark.Din sætning: “Personligt har jeg lært meget af at bo i udlandet, men jeg regner med at lære ligeså meget af at vende hjem.” ramte fuldstændig plet hos mig. Du beskriver her nøjagtigt hvorfor, jeg søger ind på danske studier. Jeg håber ikke, du har noget imod, at jeg låner lidt fra dette citat, når jeg engang får set mit snit til at starte på ansøgningerne 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hej Michelle 🙂 Hvor er det spændende med en kandidat i udlandet! Du må meget gerne låne mit citat. Det gør mig kun glad, at mine ord kan inspirere hos andre. Rigtig meget held og lykke med ansøgningen og rigtig godt nytår 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Michelle

      Det var så en kandidat i Danmark, men lad nu det ligge 😉
      Tak skal du have! Jeg er glad for at læse med på din blog – i særlig grad på det sidste, hvor dit fokus er blevet bredere. Du må også have et skønt nytår! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hov, der fik jeg læst din kommentar lidt for hurtigt – beklager. Det lyder spændende uanset, da det altid er sjovt at bygge ovenpå en uddannelse med ny læring. Og jeg er sikker på, du også får en masse gode oplevelser her i Danmark 🙂 Jeg er rigtig glad for at høre, at du er glad for at læse med. Det betyder meget for mig. Rigtig godt nytår til dig 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Svampet mint brownie - dessert til nytår