Jul i New York #2

Må man boycutte nytår?

Jeg orker ikke bobler, glimmer og kransekage. Så er det sagt. Jeg lyder givetvis som en sur kost, en forkælet gås eller noget langt værre, men i år kan jeg slet ikke overskue det der nytår. Jeg magter ikke at finde den fedeste fest, at diskutere takeaway eller hjemmelavet gourmet eller at fryse i en stram kjole i 5a bussen.

Det har helt sikkert noget at gøre med, at jeg slet ikke på nuværende tidspunkt kan forstå, at jeg snart er tilbage i Danmark. Jeg kan overskue juleferien, der bare skal stå på hygge med familien og gamle veninder, men det er lidt som om, januar ikke eksisterer i mit hoved? Det giver nok ikke rigtig mening, og normalt er jeg da også planlægningens mester, der også plejer at elske fest og farver, men ikke i år. Nytår må egentlig gerne bare komme og gå.

Jeg skal nok finde nogle søde veninder og hægte mig på en fest, smide noget læbestift på læberne og få en rigtig god aften. Men… Så siger vi ikke højt til nogen, at jeg i virkeligheden hellere ville være alene i nattøj med en skål bland selv slik og håret i en knold, når klokken slår tolv. Gør vi?

Se sidste års vanvittig lækre nytårsmenu lige her ‘‘Nytårsmaden 2015’

15451452_10211412369566270_816974831_n

Læs også ‘Nytårslooket 2015′

Hvordan har du det med nytår i år?

bloglovin_annawarrington
   

14 kommentarer

  • Ida

    Min kæreste og jeg tager alene i sommmerhus langt oppe i Nordjylland. Så står den ellers på kurbad, lange gåture hånd i hånd og god mad – ingen af os gider vild fest og druk 🙂

    Jeg er nysgerrig – hvis du hellere vil være derhjemme i nattøj, hvorfor gør du så ikke bare?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det lyder som en virkelig dejlig aften, i har planlagt Ida! For at være ærlig, så er det nok mine egne forventninger om, hvad man ‘burde’gøre, og jeg ved også, at jeg sikkert ender med at fortryde, hvis jeg ikke laver noget. Jeg venter nok til jeg lige fysisk lander i DK, og så får jeg planlagt noget, der ender med at blive sjovt og/eller hyggeligt alligevel 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise S.

    Sidste år holdt min kæreste og jeg nytår i Paris, bare os to, fordi vi heller ikke gad til en vild fest! Vi gik ud og fik lækker mad og så lysshovet ved Eiffeltårnet. Det var den bedste nytårsaften, jeg nogensinde har haft, så i år gentager vi succesen i Budapest! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Sikke en romantisk og afslappet måde at smutte fra det hele og holde et dejligt nytår sammen, Louise! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nette

    Jeg synes at nytårsaften er opreklameret

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det er jeg meget tilbøjelig til at give dig ret i Nette 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Michelle

    Min bedste nytårsaften til dags dato er den, hvor jeg var lidt halvsløj og blev hjemme hos mine forældre, som jeg var på besøg hos. Min mor er hjemmehjælper og var på arbejde, men min far og jeg spiste steak, og da klokken var 12, skålede vi i bobler – alt sammen iført nattøj. Knaldgod start på året! 🙂
    Jeg har været på udveksling i Oslo dette semester, men jeg læser normalt i Glasgow. Når jeg har holdt jul i gode gamle Danmark, rammer jeg endelig (!) min lejlighed i slutningen af måneden. Jeg ved, at jeg kommer til at være ret flad på overskudskontoen, så jeg er ret sikker på, at jeg kommer til at drikke bobler med mig selv i nattøj i år. Jeg kan sagtens sætte mig ind i den situation! Indgange er sgu også altid helt vanvittige nytårsaften! Så hellere nyde sit eget selskab og vågne veludhvilet op i det nye år 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ej, det lyder virkelig hyggeligt Michelle! Udover at det naturligvis må være lidt øv at være sløj, men den slags ‘undskylding’ for nattøj og hygge skal man ikke altid kimse af 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jannie

    Jeg elsker ideen om nytårsaften. At klæde sig fint på og pynte op.
    Men jeg synes, at folks forventninger til nytårsaften er for høje og det bliver ofte svært at indfri de forventninger. Og så er der bare så frygteligt mange mennesker i byen fx.
    De sidste mange år har min mand og jeg logget i vores seng og set film, når klokken ringede tolv.
    Forrige år nåede vi at falde i søvn inden tolv.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg tror, du har en rigtig god pointe Jannie. Jeg er også vild med kjoler og bobler, men det er som om, forventningerne skrues helt urealistisk i vejret blot fordi, det er nytårsaften. Det er helt sikkert mere i mit eget hoved, at det her overhovedet er en problematik. Jeg synes, det lyder som om du og din familie har nogle hyggelige nytårsaftener 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine

    Jeg kan så godt forstå dig.. jeg gider heller ikk nytår, det siger mig bare intet.. det blir altid kørt op til noget kæmpe stort, og ender altid med at være et flop

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Præcis! Det virkelig ofte, at det er ens egne eller andres forventninger, der ødelægger en aften på forhånd.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Normalt elsker jeg at gøre noget ud af nytår – både bordpynt, mad, tøj osv. Men i år har jeg haft det på samme måde som dig.
    Jeg har virkelig haft lysten til at blive hjemme og bare spise pizza i nattøj.. og slappe af på sofaen. Men på den anden side så synes jeg jo også om at gøre noget ud af aften. Nu har min kæreste og jeg valgt at tage ud på landet til min svigermor og hendes mand og fejre det. Der er ro, og så bliver vi ikke forstyrret af mennesker der skal drille ved ens hus. Vi tager hunden med, så han ikke gø’er og bliver skræmt. Jeg vil så i år prøve og kaste mig ud i lakseroulade. Så hos mig i år er det 50/50 hvad jeg vil.
    Ved ikke om det er fordi jeg er gravid, at man så ikke orker det vilde. Jeg forstår dig egentlig godt. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg tror faktisk, vi er flere end man skulle tro, der har det lidt på samme måde med nytår? Jeg synes, det lyder som om du og din kæreste har planlagt et rigtig fint kompromis, hvor i får fejret det nye år, men på afslappede vilkår, der passer godt til en graviditet (kunne jeg forestille mig) 🙂 Jeg håber, i får en dejlig aften.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jul i New York #2