De sidste dage i New York

Mine billeder misbrugt online

Vent, er det ikke mig? Jeg har fået tilsendt nogle billeder, der virkelig ligner mig selv i en yngre udgave, men navnet er ikke mit. Det føles meget underligt at se sit eget ansigt blive (mis)brugt på en fremmed, falsk profil. Jeg har hørt, det er sket for mange andre, og jeg husker blandt andet Caroline Schack for et par måneder siden var udsat for noget lignende.

Det er måske bare ‘prisen’ for at leve i en digital verden og for at stikke næsen frem ved at have en blog, men jeg synes ærlig talt, det var utrolig ubehageligt at se mine billeder blive misbrugt på den måde online.

Jeg har kontaktet Facebook, og den falske profil bliver slettet. Men den her sag fik mig til at grave lidt dybere, for hvem ejer egentlig de billeder, vi alle så lystigt lægger op på sociale medier? Her på bloggen er sagen nem: det er 100% mine billeder, og det er ulovligt at viderebringe dem andensteds. Men på sociale medier er reglerne mere mudrede, hvor de fleste af os sikkert sjældent tænker over, hvad vi reelt klikker ‘I agree’ til, når der kommer nye vilkår og betingelser på de sociale medier, vi bruger hver dag.

De færreste af os tænker over, at vores data bliver lagret af store virksomheder, som vi faktisk ved ganske lidt om. De færreste af os tænker også over, om vi videregiver retten til at tredjepart må bruge vores oplysninger, når vi lægger billeder eller tekst på sociale medier.

Facebook har således eksempelvis retten til at bruge dine profilbilleder, hvis du ikke har frabedt dig dette i dine personlige indstillinger. Når du selv sletter et billede fra Facebook, har de ikke ret til at bruge det længere, men dette gælder ikke, hvis billedet er blevet delt eller gemt af andre brugere. Der er mange regler, som jeg opfordrer dig til at læse nærmere om, hvis du selv har billeder online. Du kan læse mere om Facebook og deres brugerbetingelser HER og HER

Instagram ejer i øvrigt dine billeder, hvilket i praksis ikke betyder det store, da der er så mange profiler, der uploader indhold hver dag, men det er faktisk i deres brugerbetingelser, at de har retten til dine billeder. Andre må dog ikke dele dine billeder, daPå ophavsretten af billeder gælder således, at du ikke må dele andres billeder, med mindre du eksplicit har fået lov. Det er de færreste, der er klar over dette. Du kan læse mere om lovgivningen af Instagram indhold HER og HER.

Læs også ‘Ansvar og manipulation på sociale medier’

falsk

Har du prøvet, at dine billeder blev misbrugt på nettet?

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Cathrine

    Hej Anna
    Øv, hvor må det være ubehageligt – jeg forstår dig altså godt, selvom jeg ikke har prøvet det selv. Men min ene veninde har, og det var lidt af et arbejde at få trevlet det hele op osv 😐 Men godt, at du får Facebook til at fjerne det 👍
    Apropros Facebook; så skriver du, at man kan ændre i nogle indstillinger, så de ikke må bruge ens profilbillede? Hvor gør man det henne? Jeg kan ikke desværre ikke finde det.
    Kh Cathrine

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Det var virkelig ubehageligt, men det er desværre ikke unormalt, da rigtig mange nemlig oplever det. Det må være en af bagsiderne ved sociale medier 🙁 Jeg læste brugerindstillingerne på de links, jeg linkede i indlægget, men har faktisk ikke selv ændret mine egne privatindstillinger (endnu). Det gør jeg og vender tilbage 🙂 Rigtig god jul!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

De sidste dage i New York