Glutenfri gulerods pandekager

Hvad bloggere ikke må sige…

Blogging er en sjov verden, hvor der er plads til mange forskellige typer (og heldigvis for det!). Men der er alligevel nogle fællestræk, som vi stort set alle følger – mere eller mindre. Her er min liste over de ting, du bare ikke må sige, hvis du er blogger.

Og siden jeg jo selv er blogger, må jeg hellere komme med den obligatoriske ‘denne liste skal læses med et glimt i øjet’ disclaimer, ikke sandt?

Hvad bloggere ikke må sige…

ma%cc%8aske3

Mit tøj er sponseret af Hummel. Tights findes HER og løbejakke HER

“Jeg smider lige det her på Instagram”. Der er faktisk sjældent noget ‘insta’ over Instagram for de store bloggere. Har du nogensinde undret dig over, hvorfor billederne er så hamrende pæne? Mange billeder er taget med et professionelt kamera, hvorefter de er uploadet til en computer, redigeret og derefter gemt som filer, der kan uploades til Instagram fra telefonen.

“Jeg elsker min krop”. Ej, men det kan du jo også sagtens, for du har jo de perfekte (indsæt selv: lange ben, store bryster, flad mave, stor numse, lille numse, skæve knæ’

“Jeg vil gerne lave noget om på min krop”. Ej, men det må du ikke, for du har jo i forvejen de perfekte (indsæt selv: lange ben, store bryster, flad mave, stor numse, lille numse, skæve knæ’

“Jeg synes food-styling er kedeligt”. Den går ikke. Du skal helst bruge et par timer på at style din (nu kolde) mad med alverdens fancy tilbehør i det helt rette lys, før du bagefter redigerer det helt rette lys endnu bedre, naturligvis. Så tænk lige på hvor mange bloggere, der spiser kold aftensmad for at du kan like et smukt billede, næste gang du scroller!

“Jeg savner luft i budgettet, så her er en collage til tøj (affiliatelinks)”. Der skal helst være en plausibel årsag til, at din yndlingsblogger forsøger at lokke dig til at klikke alverdens lækkerier hjem online. De fleste anbefalinger er da også fra hjertet for langt de fleste bloggere, men det skader jo heller ikke med lidt ekstra luft i budgettet.

“Jeg har travlt”. Øh nej. For du er jo blogger, ik? Så du laver (forhåbentligt) ikke andet, end at gå til fine events og spise pindemadder, mens du tager selfies med andre smukke bloggere og drikker bobler. Bare for at se om hele den der ‘er blogging overhovedet et arbejde’ diskussion er død endnu.

 

 

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Glutenfri gulerods pandekager