Jeg har ikke 'snart 30' krise

Idé forladt? Nem mad på SU

På SU kan madbudgettet være begrænset, ligesom tiden og overskuddet til at stå i køkkenet. Men selvom du ikke har ret mange penge på kontoen eller timer i døgnet, så kan du sagtens lave nem og nærende mad, der smager dejligt.

En af mine yndlingsretter, når det skal være nem mad på SU, er wok. Du kan simpelthen lave en wok i uendelige variationer, og det kræver kun, at du har nogle basisvarer i dit køkken. Jeg har eksempelvis altid en frysemix af grøntsager i fryseren, kokosmælk og soyasovs i skabet og en eller anden form for knasende drys, såsom sesamfrø.

På den måde tager det ca. 15 min at smække en nem omgang mad sammen, uden at det koster mig en formue. Alverdens friske grøntsager kan suppleres med frostgrønt (som i øvrigt er ganske sundt, læs mere HER). Har du en pakke kylling, smager det dejligt i wok, men du kan også nemt lave en vegetarisk version med kikærter eller linser.

Jeg starter som regel med at snitte lidt frisk ingefær (hvis jeg har) og svitse sammen med tørret chili i et par spsk soyasovs, hvorefter jeg tilsætter først kylling (eller kikærter), derefter friske grøntsager og til sidst de frosne grøntsager. Når alt er svitset, tilføjer jeg enten en dåse kokosmælk eller mere soyasovs, alt efter hvad jeg har lyst til, og skruer ned for varmen.

En omgang wok kan serveres som den er, med brune ris eller som her med risnudler. Det smager skønt med knas ovenpå i form af sesamfrø eller hakkede peanuts.

Læs også ‘Sparetips til dit madbudget’

15978877_10211698388236558_98916146_n

Mad behøver (heldigvis) ikke altid være den helt store videnskab. Næste gang du er idéforladt, så tænk: wok!

   

2 kommentarer

  • Gustavo Woltmann

    Det er en rigtig god ide. Ikke bare til folk på SU, men også til os andre som bare gerne vil spare nogle madpenge 🙂

    Gustavo Woltmann

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har ikke 'snart 30' krise