Hvad fortæller min fedtprocent?

Linse havre boller

Måske skal man være lidt en helse type for at være vild med den her opskrift, eller måske skal man bare have en stor ja-hat. Hvorom alting er, så bagte jeg her den anden dag nogle linse havre boller (eller ‘klatter’ er de vel nærmere), da jeg havde rester af kogte linser fra de fyldte peberfrugter, som jeg havde lavet til aftensmad.

Idéen opstod, da jeg tidligere har bagt muffins med kikærter. Jeg har også set mange opskrifter på brownies, der indeholder bønner. Det er nemlig sådan, at bælgfrugter har et højt indhold af protein, men de bliver også dejligt cremede, når de bliver blendet. Og så er smagen på de fleste bønner, linser og kikærter også meget neutral, så de tager let smag af noget andet, hvis du bruger dem som basis i en dej.

Jeg lover som sagt ikke smag af luftige, hvide fødselsdagsboller her, men jeg synes selv, de blev ganske gode. De mætter i hvert fald godt, er hurtige at lave og er praktiske at have med på madpakken, hvis du mangler en hapser på farten. Og så kan de sagtens fryses, hvis du vil have en portion klar til travle dage.

Læs også ‘10 sunde idéer til madpakken’

16357731_10211871228637460_344263075_o

Opskrift på linse havre boller

– ca. 100 gram kogte linser

– 1 knivspids salt

– 1 æg

– 1,5  dl havregryn

– 3 spsk mel af en art (jeg brugte sojamel, men brug hvad du har)

– 1 stor gulerod (der rives fint)

– 1/2 tsk timian eller rosmarin

– Lidt finthakket frisk persille (eller anden krydderurt)

Blend linserne til en lind masse. Skyl derefter din blender og blend herefter havregryn, så det bliver til mel. Bland linsemasse og havregryn i en skål sammen med æg, revet gulerod, salt, krydderier og mel. Rør det hele rigtig godt sammen og bag dine små klatter i ca. 15-20 min ved 180 grader varmluft.

I denne opskrift kommer mængderne sig ikke særlig nøje, så vær helt rolig hvis du har for lidt eller for meget af noget. Dejen skal have en tyk dejagtig konsistens, og de skal være så faste, at du kan forme små klatter med en spiseske og putte på en bageplade med bagepapir.

Er din ja-hat stor nok til at prøve en portion linse havre boller?

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad fortæller min fedtprocent?