Status

Hende der altid aflyser.

Hende der altid aflyser. Det er mig. Jeg er den veninde, der ofte skriver en besked et par timer før, vi har en aftale og siger, at jeg ikke kan mødes alligevel. Og hver eneste gang det sker, får jeg den samme velkendte knude i maven af dårlig samvittighed.

Det sker også i blogsammenhænge eller ved andre vigtige aftaler, hvor der er mennesker, som ikke kender mig privat, der ender med at blive skuffede.

Jeg hader at skuffe andre, men at være hende der altid aflyser er et vilkår, når man lever med den slags krop, som jeg gør. Jeg er født med hofter, der bare ikke sad, som de skulle, og trods utallige operationer, en sørens masse medicin og utrolig meget genoptræning (og søvn), så bliver de bare aldrig, som de skal være.

Jeg bliver vred på mig selv, føler mig doven og har svært ved at acceptere, at det er sådan, det er. Jeg er jo godt klar over, at jeg bryder alle former for sociale normer og høflighedsregler, men jeg ved bare aldrig helt, hvordan jeg har det i morgen.

Og jo, det handler da om at have de positive briller på. Jeg prøver også at fokusere på alle de ting, jeg godt kan. Det lykkedes skam også de fleste dage. Jeg er jo heldig, at jeg overhovedet kan gå, at jeg kan træne, og jeg endda kan cykle nogle dage. Men andre dage er jeg ked af (og vred over), at jeg er hende, der altid aflyser.

Læs også ‘Der er ikke mere, vi kan gøre’

nedMit tøj på billedet er sponseret af Hummel.

 

bloglovin_annawarrington

   

4 kommentarer

  • Natascha

    Du er en fighter, så klap dig selv på skulderen over du faktisk tror på det bedste (på trods af ik at kende formen på morgendagen), og laver aftaler! Med kroniske smerter kan det være nemt at lade hver fordi man ikke vil skuffe/aflyse i sidste øjeblik.
    Sender en masse god energi i din retning! Er sikker på dine nærmeste har masser forståelse, og de helt fremmede skal du ik stå til regnskab overfor – eller få ondt i maven over.
    Mega nemt at sige, og jeg ved det er mega svært for jeg er i samme båd som dig med kroniske smerter..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for de varme ord, Natascha. Det sætter jeg stor pris på! Jeg møder faktisk næsten kun stor forståelse for andre, så det er mere min egen dårlige samvittighed over ikke at ’slå til’, som jeg synes er svær, men den kan jeg jo arbejde med. Jeg er ked af, du selv er i samme båd, så du forstår, hvad jeg snakker om. Det er sgu ikke altid nemt. Hav en rigtig god dag og tak for den gode energi, jeg sender lidt retur din vej 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Simone

    Jeg er (desværre) også hende, der altid aflyser. Jeg har også store problemer med mine hofter samt kroniske smerter flere steder i kroppen, og det er virkelig ikke fedt at føle, at ens krop sætter begrænsninger i hverdagen. Jeg kan ikke tage ud og løbe med mine veninder eller holde til at danse natten lang, men så er der heldigvis så mange andre ting, jeg kan. Men jeg kender virkelig alt til, hvor frustrerende det er, altid at være den, der aflyser. Nogle gange er det svært at se det positive i det, men det synes jeg også er okay – alle har jo øv-dage indimellem 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Jeg er meget ked af at læse, at du kender de her problemstillinger Simone. Det lyder som om, du prøver at få det bedste ud af det, for du har ret i, alle mennesker har øv dage ind i mellem. Jeg prøver også at minde mig selv om, at alle mennesker kæmper med noget. Men derfor er det stadig meget frustrerende til tider, og jeg er helt enig med dig i, at man netop skal have lov til at være frustreret, når man har de dage 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Status