Stoler du på vrøvl?

Hvad skal makeup gøre?

Jeg er ikke ret god til fancy makeup. Jeg forstår ikke, hvordan man har hverken tid eller lyst til at bruge timevis på at ‘countere’ sit ansigt eller lignende, men jeg er da fascineret af de kvinder, der har evnerne til det. Det er jo forskelligt, hvad man lige synes, makeup skal kunne gøre.

Personligt er jeg bare mest til et naturligt look, hvor min makeup fremhæver sådan, som jeg nu engang ser ud, men lige fjerner rødme, urenheder og den slags. Jeg har det bedst, når min hud friskes op med noget foundation og lidt solskinspudder, og mine øjne får et par lag mascara. Jeg tegner også mine bryn op, men går sjældent med hverken highlighter, concealer eller noget på læberne, med mindre jeg skal ud og ryste numsen til noget mere festligt.

Stylist og frisør Karina har tidligere lagt min makeup til de photoshoot jeg var på sidste år (artiklen i Woman om at elske mine ar og til cykelkalenderen), og så er hun kvinden, der har fået mine øjne op for økologisk makeup. Dette indlæg er ikke sponseret, men sidste år fik jeg nogle Nvey Eco produkter af hende, som jeg stadig bruger i dag, fordi de passer godt til mig.

Hvad skal makeup gøre for dig? Er du også til et naturligt look, eller giver du den gas dagligt med pensler, farver og sjov?

anna2

laeber2

fullsizerender-4

Nvey Eco produkterne kan også købes hos Helsam og hos Med24. 

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Heidi

    Har du overvejet at få pandehår ? Det tror jeg kunne være vildt pænt til dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Nej, det har jeg faktisk ikke. Måske fordi jeg har en idé om, at det er vildt svært at style og holde? Men nu har du da sat en idé i mit hoved 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Stoler du på vrøvl?