Full body hurricane workout

Hvordan ser seje kvinder ud?

Skal du flashe din runde bagdel og bløde former, hvis hvis du er sådan en kvinde, der er ‘fremme i skoene’? Eller skal du helst gemme din seksualitet, hvis du vil tages alvorligt? Jeg har tænkt en del over, hvordan mit udseende påvirker, hvordan andre ser mig – og andre kvinder.

For hvordan ser seje kvinder ud? Og hvad er en ’sej’ kvinde? Sådan nogle kvinder, der står ved dem selv og de valg, de har truffet? Har de hjemmelavet kagedej på blusen, en business-blazer på eller pumpede bryster, der matcher deres twerkende bagdel? Du skal jo være sexet, men helst ikke alt for sexet, for vi skal jo også kunne tage dig alvorligt, ikke? Og alle ved jo, at din IQ falder, når din kavalergang vises, ik?

For et par uger siden, var der en heftig debat i de danske medier om, hvordan man som kvinde kan tillade sig at se ud, hvis man udtaler sig offentligt om politisk og social ligestilling.  De 3 veninder, Louise, Nikita og Ekaterina blev kaldt alverdens grimme, nedladende og overbærende navne, fordi de kalder dem selv feminister – og tager billeder af sig selv uden ret meget tøj på.

Ærlig talt bliver jeg lidt træt, når sådan en debat raser. Hvad med at snakke mere om reelle problemstillinger, end hvordan man som kvinde bør se ud, når man snakker om de forskellige emner?

Om jeg har stramt tøj, løst tøj, stor numse, lille numse, kavalergang eller ingen burde jo ikke betyde noget for, om de ord jeg har tænkt mig at sige, bliver puttet ind i en relevant kontekst. Men det gør det bare. Derfor snakker vi stadig i 2017 om, hvordan seje kvinder ‘bør’ se ud. Og det er skide irriterende, hvis du spørger mig…

15319377_10211317699719583_418582163_n

Så.. Hvordan ser seje kvinder ud i 2017?

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Stephanie

    Er SÅ enig, Anna. Fedt, at du lige tager det op. Jeg er selv her i slutningen af studiet begyndt at lave forskning (læser medicin), som jeg skal til konferencer og fremlægge, og i den forbindelse tog jeg, her den anden dag, mig selv i at tænke, ‘det er egentlig ret heldigt, at jeg er sådan almindelig/pæn, og ikke FOR pæn/sexet, for det betyder nok, at jeg nemmere vil kunne blive taget seriøst i den verden jeg er på vej ud i’. Lige bagefter, at jeg tænkte det, blev jeg helt forbløffet og egentlig ret provokeret over, at jeg (man) tænker sådan. Det burde være indholdet der betyder noget, og ikke kavalergangens eller numsens størrelse, etc! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Spændende forskning Stephanie! Det lyder meget interessant. Og jeg kan godt genkende dine tanker om, at skulle overveje tøj, udseende og generelt udtryk i professionelle sammenhænge, for især som kvinde betyder det bare rigtig meget, hvordan man præsenterer sig selv – selvom vi er helt enige i, det burde være indholdet 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Anna. Rigtig dejligt med sådan et opslag! Jeg er het enig med dig i at man skal bedømme folk på indhold fremfor udseende. Jeg synes dog også at der er en god signalværdi i til tider at tænke over hvordan man fremstår for andre, når man klæder sig på. Det gør vi jo fx når vi tager til begravelse, til fest, til lægen osv. Vores påklædning er jo en vigtig del af vores måde at kommunikere med hinanden på. Det vil nok altid ruske op i en debat når nogen går imod “normen”, det forvirrer os, nogen bliver ubehagelige (det er naturligvis ikke okay), men det er jo vigtigt med en debat for at kunne ændre normen eller forsvare den 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for rosen. Jeg er glad for, mine ord kunne sætte nogle tanker i gang 🙂 Du har helt ret i, at debat er uundgåeligt, da vi jo har nogle normer og derved også nogle idéer om, hvordan ting ‘plejer’ at se ud og være. Men derfor er debat, som du også siger, ganske sundt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Full body hurricane workout