At diskutere på Facebook…

Man skal aldrig gøre det. Jeg ved det godt. Alligevel er det virkelig svært at lade vær nogle gange. Hvad jeg taler om? At diskutere på Facebook…

Vi ved det allesammen godt. Det værste du kan gøre, er at åbne kommentarfeltet på artikler, der omhandler et tilnærmelsesvist politisk emne. Det slår sjældent aldrig fejl, at dem der råber (eller skriver) højst, er dem der ved mindst om det emne, der diskuteres. Nu er det givetvis lidt generaliserende skrevet af mig, men jeg vil faktisk vove den påstand, at der ofte slet ikke er tale om en diskussion, men i stedet påståelige mennesker, der har lidt for meget tid, lidt for meget vrede og et tastatur, der bare skal bruges.

Nu skal jeg imidlertig ikke se mig for fin til at kaste mig ind i kampen, for nogle gange kan jeg bare ikke lade vær. Generelt prøver jeg at trække vejret dybt stedet for at lade mig provokere, da jeg slet ikke mener Facebook er det rette forum for diskussioner – og slet ikke af politisk karakter, men det sker jo alligevel ind i mellem, at fingrene ikke kan holde sig i ro (jeg er vel selv påståelige og har for meget tid).

Et emne der altid får mig op af stolen, er vold mod kvinder. Det er simpelthen for stort et problem (både globalt og i Danmark) til at jeg ikke bliver engageret, når emnet er oppe og vende. Det er måske også fordi, det også er et emne, der systematisk bliver undervurderet, negligeret og ofte decideret latterliggjort. Især i kommentarfeltet på sociale medier.

Og så er jeg bare sådan en type, der hverken holder kæft eller giver op. Den seje Nina Q delte for et par dage siden en artikel fra Politikken om vold mod kvinder i Danmark på Facebook. Der kom hurtigt en del kommentarer, der stillede spørgsmålstegn ved undersøgelsen fra artiklen. Var det nu i virkeligheden slemt? Kunne det virkelig passe? Skulle vi nu ikke lige… Og nej, det skulle vi faktisk ikke. Så tillad mig at smide en fandens masse veldokumenteret information i dit hoved – også selvom du sandsynligvis ikke læser det. Det er jo Facebook.

Læs også ‘Fortæl mig én gang til, vi ikke har brug for ligestilling’

giphy-1

Jeg fik gravet forskellige tal frem, men fordi emnet er så kompleks og sensitivt, er der utroligt mange mørketal på området – både globalt og i herhjemme i Danmark. Undersøgelsen der blev henvist til i artiklen fra Politiken er fra 2014, hvor 42.000 kvinder blev adspurgt i EU, hvoraf 2000 var danskere. Den viste, at 32% af de adspurgte kvinder, havde oplevet en form for (hvad de opfattede som) vold. Der er blevet rettet kritik imod undersøgelsen af flere danske forskere siden. Tal fra UN Women globale database om vold mod kvinder viser en række parametre for vold mod danske kvinder. Er du interesseret, kan du dykke ned i rapporter lige HER eller HERVil du læse hele EU undersøgelsen fra 2014, kan du downloade rapporten HER.

Så ja, jeg faldt selv i fælden ved at kommentere på Ninas opslag på hendes Facebook. Jeg er altså givetvis selv en af dem, der råber lidt for højt og har lidt for meget tid, men det her er emne er for vigtigt til at jeg tier stille.

Hvad mener du om at diskutere på Facebook?

Tøj til job samtale

Hvad skal man have på til en jobsamtale? Du har sikkert hørt de klassiske råd med ikke at tage noget for nedringet på osv. Men hvad søren skal man egentlig tage på?

Mine bedste råd er, at vælge et outfit der ikke ‘larmer’ for meget, dvs ikke drager for meget opmærksomhed til sig i form af vilde mønstre og farver. Det næste er, at du skal vælge noget, du har det godt med at have på. Så hvis du elsker pangfarver, og det er sådan, du føler dig mest afslappet, så ignorer bare min første regel.

Jeg er ikke selv ret god til at eksperimentere modemæssigt, men jeg synes egentlig også, mit look fungerer rigtig fint til en jobsamtale eller i andre professionelle sammenhænge. I hvert fald indenfor det felt, jeg arbejder, hvor det typisk er klassisk ‘kontor look’, der er dresscoden. Men for at det ikke bliver alt for kedeligt og forudsigeligt med en skjorte og en blazer, kan jeg godt lide at kombinere det klassiske og enkle med få, men velvalgte detaljer, hvilket jeg fx gjorde i går til en job samtale.

Reklame i forms af affiliatelinks og sponseret ur 

16923809_10212107672748415_514992649_n

Jeg har det generelt bedst i klassiske snit, afdæmpede farver med lidt smykker, der har en form for betydning. Den ring jeg fik af mine forældre, da jeg afleverede min bachelor eller det enkle armbånd med perler, som min veninde gav mig til fødselsdag.

For tiden prydes mit håndled af et sort ur fra Daniel Wellingtons collection med det passende navn Classic Black, som fungerer godt til min stil. Jeg er nemlig ikke til super meget bling bling – det fik jeg nok af i min pre-teenage periode. Er jeg den eneste, der husker Von Dutch kasketten med similisten?

Hvis du også er til det enkle look, kan du få 15 % på dit køb hos DanielWellington med rabatkoden: ANNAWARRINGTON. Koden gælder indtil d. 31. marts, så du har god tid til at kigge udvalget igennem, hvis du vil forkæle dig selv eller én, du holder af.

Mit valg af tøj til job samtale kan kopieres super let med en bluse eller kjole med striber og rullekrave, en jakke eller blazer i enkelt mønster, et ur eller andet smykke og håret skrabet tilbage i en simpel hestehale.

picmonkey-collagea

1. Stribet kjole fra Wood Wood, 2. Classic Black ur, 3. Gråmeleret blazer

Hvordan plejer du at klæde dig til en job samtale?

 

bloglovin_annawarrington

Hvem ville du helst spise middag med?

Jeg sidder og ser Gift ved første blik i går, hvor deltagerne skal stille hinanden spørgsmål for at lære det fremmede menneske, der ligger overfor dem i dobbeltsengen bedre at kende. De får så det kendte spørgsmål; hvem ville du helst spise middag med?

I de sekunder fra DR klipper hen til eksperterne, der forklarer hvorfor det spørgsmål er virkelig godt i nye relationer, og så til deltagerne svarer, der får jeg selv tænkt. Hvem ville jeg helst spise middag med?

Og mit tænkte svar afslører (åbenbart) noget om mig. Mine første tanker er nemlig (i vilkårlig rækkefølge): Barack Obama, George Bush og Ole Wæver. Sidstenævnte er en af de professorer på Københavns Universitet, som i en gæsteforelæsning for flere år siden kickstartede min store interesse for sikkerhedsteori. De to første behøver vist ikke yderligere introduktion, men dem ville jeg spørge hver især, hvordan de tror, de har påvirket verdens gang i deres politiske virke, og hvad de ville gøre om, hvis de havde haft den viden om verden, som de har nu. Jeg tror, der kunne komme ganske interessante samtaler ud af den middag, hvis de da ikke syntes, jeg var for kedelig en borddame..

Nå, tilbage til Gift ved første blik, hvor DR nu har klippet hen på deltageren, der skal svare. Grådkvalt fortæller Mette om hendes afdøde morfar, som hun gerne ville lære bedre at kende. Av. Spørg lige om jeg på daværende tidspunkt føler mig som et utrolig kynisk menneske, der også burde have tænkt på familiemedlemmer først.

Og jeg ville naturligvis også elske at spise middag med alle dem, der er gået bort fra min udvidede familie i et par generationer tilbage for at se, hvem der har formet mine forældre og deres forældre. Det kunne være fascinerende, rørende, spændende og sårbart på én gang, tror jeg.

Det store spørgsmål er nu. Hvem ville DU helst spise middag med? Det kunne fx være sushi…
16838097_10212103802011649_1043958662_n

Hvis du ikke selv har fået set Gift ved første blik, kan du se alle de nye afsnit gratis inde på Dr.dk eller læse et recap af hvert afsnit inde hos den altid sjove Miriam lige HER.

Acai Bowl til morgenmad!

Ugen fortsætter med mere luksus morgenmad! min onsdag startede med en lækker acai Bowl fra Raw 42 i Pilestræde i københavn. Skålen var toppet med lækkerier og jeg fik en varm kaffe og en god snak med min veninde ved siden af.

Så kan dagens opgaver med specialet bare komme an!

Min morgenmad er betalt af Raw42

img_4372

Læs også ‘Pina Colada smoothie’

bloglovin_annawarrington

Hvad med os uden former?

Jeg bliver aldrig Beyonce. Uanset hvor meget jeg drejer min talje, vrider mine hofter og forsøger at skubbe min bagdel op, så får jeg aldrig den eftertragtede booty med fylde. Jeg har bare ikke ret mange former på den måde.

Det er blevet in at hylde kurver og store numser, hvilket er skønt. Jeg bliver bare lidt ked af det, når projektet med at få kvinder til at elske deres kroppe pludselig ender med at ekskludere rigtig mange kvinder. For hvad med os uden store, runde numser?

Jeg er fx. født uden særlig meget talje. Sådan er jeg bare bygget. Bevares, jeg kan tabe mig, jeg kan tage på, og jeg kan opbygge eller miste muskelmasse, men jeg kan ikke ændre på de grundlæggende former, som jeg nu engang har. Jeg har korte ben og en kort overkrop, hvor der bare ikke er ret meget til hverken ‘gården eller gaden’, som man siger. Og det er faktisk helt okay.

Der findes nemlig ikke én rigtig måde at have en kvindekrop på.

På sociale medier har vi fået en tendens til at hylde kurver, lår og store numser, hvilket er super fedt, men vi skal også huske, at en kvindekrop er ligeså fit og lækker, hvis den har en lille numse og lille talje – eller hvis den har en stor mave, stor numse og flade bryster. Eller enhver anden tænkelig kombination som sådan en kvindekrop nu engang kan have.

Læs også ‘Kurver lyver på Instagram’

hummel1

Mit tøj er sponseret af Hummel og er fra den nye forårskollektion. Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks.

Mine tights er de vældigt insta-venlige (og booty fremhævende) classic bee tights, som du kan finde for 250 kr HER. Min top er modellen Carrie, der er seamless med tynde stropper og nedsat til 171 kr. lige HER. Min sportsbh er fra Target i USA, men du kan finde en lignende pink model fra Nike til 199 kr. HER

bloglovin_annawarrington