Hjemmeristede nødder med salt & chili

Jeg tror, jeg er større, end jeg er

Jeg kigger mig i spejlet. Jeg har på ganske få minutter fået overbevist mig selv om, at jeg er lettere overvægtig. Ganske effektivt endda. Når først min indre stemme går i gang, så er den svær at stoppe – og den lytter sjældent til rationelle betragtninger eller facts såsom, at man ikke bliver overvægtig overnight (og selv hvis man gjorde, ville jeg være lige okay uanset min vægt).

Ikke detso mindre var det netop, hvad der skete denne morgen. Jeg synes faktisk, det er pinligt at skrive om, men jeg har en snigende fornemmelse af, at jeg ikke er alene om dette? At jeg tror, jeg er større, end jeg er. Min hjerne får spillet mig et puds, når jeg efter et par dage med for meget chokolade på sofaen får overbevist mig selv om, at jeg ligner en flodhest. Det er en ubehagelig følelse, der sidder i kroppen og er svær at ryste væk, selvom jeg godt ved, den ikke har forbindelse med virkeligheden. Jeg stirrer mig i spejlet og ser nu kun en blød mave, en alt for stor hage og nogle kinder, der gør mit ansigt kuglerundt.

I stedet for at blive i den følelse, vælger jeg at tage til dans med min gode veninde Mette. Jeg har aldrig taget et hold i Fitness World før, men jeg lader mig lokke til en omgang ‘retro mix’, der er let dans uden de vilde bevægelser (så mine hofter kan være med) til musik fra 70erne og 80erne. Kort sagt; det er umuligt ikke at blive i bedre humør efter de 45 min.

Da musikken pumper ud af højtaleren, får jeg kigget mig selv i spejlene i holdsalen. Spejlbilledet overrasker mig. Jeg er jo faktisk ikke overvægtig? Egentlig ser jeg ret lille ud, som jeg står der og prøver at efterabe 70er dansetrin i mine to lag træningstøj (fordi jeg følte mig “for stor” på maven den morgen).

Jeg bliver pludselig ramt af skam over at have tænkt de tanker, som jeg gjorde. Jeg tænker nemlig meget over, hvilket budskab jeg bidrager med til hele sundhedsdebatten online, men også over hvordan jeg omtaler min krop, når jeg taler med veninder i det virkelige liv. Jeg vil gerne bidrage til en positiv snak blandt kvinder om, hvordan kvindekroppe er skønne og lige ‘rigtige’ uanset hvordan de er formet, eller hvilken størrelse de har.

Derfor vælger jeg også at snakke højt om den her indre, og meget destruktive stemme, som jeg desværre stadig har til tider, selvom jeg godt ved, den ikke er virkelig. Jeg har nu taget et outfit på, som jeg føler mig godt tilpas i, og så vil jeg tage  ud og have en god dag. Jeg håber, du vil få det samme!

Kender du den indre stemme, der fortæller dig, du er større, end du er?

17409884_10212375825492066_1199797551_n

Stram denim nederdel på budget: Vila 329 kr. A-formet denim nederdel i luksus udgaven: Ralph Lauren 799 kr (reklamelinks i form af affiliatelinks). 

bloglovin_annawarrington
   

7 kommentarer

  • Camilla

    Det er SÅ rigtigt! Og hvor er det dejligt befriende at vide man ikke er alene med disse tanker, der kan være så tunge at gå rundt med. Selvom andre nævner gang på gang man ikke er i nærheden af overvægtig kan det til tider være svært at tro på. Jeg får også øjnene op engang imellem og tænker; “hvor er du fjollet”. Men derfor kan de samme tanker stadig komme snigende.
    TAK for et dejligt tiltrængt indlæg.
    Ha’ en rigtig dejlig aften

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for din kommentar Camilla. Det er nemlig befriende, når man opdager, at der er mange andre, som har de samme tanker. Så er de slet ikke så fjollede, som man selv går og tror – selvom de ikke har hold i virkeligheden. Jeg er glad for, du kunne li indlægget 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja B

    Hej Anne.
    Så din insta story og tænkte jeg lige ville læse dine tanker.
    Og som du så fint har skrevet det, kender jeg også selv til de tanker. Jeg ved egentlig godt, at jeg er en lille “pige”/kvinde/dame (hvad vi nu bliver kaldt), men mine tanker prøver hele tiden, at overbevise mig om noget andet, desværre! Motion og kost fylder MEGET, måske for meget vil nogle mene. Men samtidigt gør det også, at jeg bedre kan tåle at spise noget usundt engang imellem og prøver så vidt det er muligt, at nyde min weekend og gøre hvad jeg vil. Men når mandag morgen så rammer, panikker jeg over jeg har slappet af i to dage og begynder forfra med kost og motion. – så bare rolig, den tanke du fik den anden dag, er ikke kun der har det sådan 🙂
    Vi skulle være bedre til at nyde livet og ikke tænker over hvordan kroppen ser ud, men være glade og tilfreds for det liv og de mennesker der omkring os 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja B

    Hej Anne.
    Så din insta story og tænkte jeg lige ville læse dine tanker.
    Og som du så fint har skrevet det, kender jeg også selv til de tanker. Jeg ved egentlig godt, at jeg er en lille “pige”/kvinde/dame (hvad vi nu bliver kaldt), men mine tanker prøver hele tiden, at overbevise mig om noget andet, desværre! Motion og kost fylder MEGET, måske for meget vil nogle mene. Men samtidigt gør det også, at jeg bedre kan tåle at spise noget usundt engang imellem og prøver så vidt det er muligt, at nyde min weekend og gøre hvad jeg vil. Men når mandag morgen så rammer, panikker jeg over jeg har slappet af i to dage og begynder forfra med kost og motion. – så bare rolig, den tanke du fik den anden dag, er ikke kun der har det sådan 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for dine rigtig fine refleksioner over det her noget komplekse emne Maja. Jeg havde en fornemmelse af, at jeg bestemt ikke var alene med de her (lidt rodede) tanker. Jeg håber, du finder mere ro i dine tanker, og jeg lover, at jeg også arbejder med mine! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karoline

    Hej Anna,
    virkelig rart at du deler din oplevelse – du er ikke alene.
    Jeg føler næsten jeg kæmper med det der syn hver dag. Er senest faldet over Morten Elsøes podcast, hvor han bl.a. behandler emner som restriktiv spisning, hvilket gjorde mig pinligt bevidst om at mit forhold til mad vist kunne være mere “fredeligt”. Så nu går kampen på at få et afslappet og “normalt” forhold til mad og træning, så lige præcis den tankegang du fortæller om, ikke skal spøge længere. En plade chokolade kan jo for guds skyld ikke ses på hoften næste dag 😉
    Kram!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak fordi du også deler dine tanker Karoline. Det er rart at vide, man ikke er alene. Jeg tror desværre, der er rigtig mange (især unge kvinder), som kæmper med et til tider meget kompliceret forhold til mad og deres egen krop. Det er derfor godt, at det bliver mere acceptabelt og normalt at snakke højt om 🙂 Nyd din plade chokolade og hav en dejlig dag 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hjemmeristede nødder med salt & chili