Avocado mad til 40 kr. i København

Min yndingsbog

Hvad er den bedste bog du har læst? Du ved, den bog som du ikke kunne lægge fra dig, så du ikke fik sovet nok, men ikke på den der afhængighedsagtige ‘play next episode’ måde (som altid sker med Netflix – host host), men på den måde, hvor du fuldstændig levede dig ind i et andet univers mentalt, selvom det hele i virkeligheden foregik på papir lige foran dig.

Indlægget indeholder affiliatelinks

Min yndlingsbog er en bog, som for nyligt blev filmatiseret, hvilken var en god oplevelse. Men efter min mening, så er der altså ikke noget, der slår den oplevelse, som du får ved at læse bogen. ‘Du forsvinder’ af Christian Jungersen er en intet mindre end fantastisk bog, der er skrevet med en helt særlig nerve, der er ret unik for hans forfatterstil, efter min mening. Hans anden bog ‘Undtagelsen‘ er også en af mine absolutte favoritter, når vi snakker skønlitterære bøger.

Hvad gør dig, til den du er? Hvor meget af din personlighed dannes af kemiske reaktioner i din fysiologiske hjerne, og har du egentlig noget, der kan betegnes som en fri vilje, eller er det blot en illusion, vi alle går og bilder os selv ind? Det er store spørgsmål, der tages op i bogen, som handler om ægteparret Mia og Frederik, hvis liv vendes op og ned, da det opdages, at Frederik har en svulst i hjernen. Mia kan ikke genkende sin mand, men måske har hun aldrig rigtig kendt ham? For han ville da ikke være hende utro og begå underslæb for et tocifret millionbeløb. Eller ville han?

17410141_10212366109249166_703888974_n

Du finder bogen ‘Du forsvinder’ som paperback til kun 149 kr HER, men du kan også klikke den hjem som e-bog for sølle 90 kr HER. Det er altså kun én smådårlig brunch på en fin Københavner café, du skal undvære, hvis du vil have en læseoplevelse, der bliver hos dig!

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Lise

    Min yndlingsbog er “Undtagelsen”, som jeg helt sikkert snart skal læse igen. Da jeg fik den i gave af min veninde for nok 10 år siden læste jeg sjældent, men den fik mig bidt af hvordan et univers i en bog kan blive så fuldstændig magisk. “Du forsvinder” er også helt særlig og sætter virkelig tankerne igang på en helt vild måde.
    Del gerne flere bogtips, jeg tror vi har samme smag:-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Åh, jeg giver dig helt ret Lise. Den bog har også en helt særlig plads i mit læsehjerte 🙂 Hvis der er stemning for det, så vil jeg meget gerne give flere bogtips! Jeg vidste ikke helt, om det faldt i god jord her på bloggen, så tusind tak for feedback 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit

    Joooo!!! Gerne bogtips!
    Jeg har mange yndlingsbøger, men nogle af dem, der har sat aftryk de sidste par år er – udover dem, I nævner ovenfor, fx Puk Damsgårds “Ser du månen, Daniel?”, Maria Gerhardts “Transfervindue”, Helle Vincentz “Stjålne liv” og Linda Olssons “Astrid og Veronika” + “Det gode i dig”. Derudover sluger jeg alt dansk og svensk krimi.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Fedt der er stemning for nogle bogtips! Det vil jeg rigtig gerne skrive om 🙂 Dine tips lyder også super gode, jeg kender et par af titlerne, men ikke dem alle. Tusind tak Berit 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Dejligt med inspiration til aftens læsningen 😊 Og virkelig skønt med bog tips, jeg syntes det er så skønt at der er så meget forskelligt du skriver om på din blog🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Tak for de rigtig søde ord Line. Det er jeg meget glad for, du sætter pris på. Det er også sådan, jeg selv synes, det er sjovest at blogge 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Avocado mad til 40 kr. i København