Ugens bogtip #3

10 tips til billig selvforkælelse

Det er søndag, og du skal forkæle dig selv! Der behøver ikke være nogen anledning, men hvis du har det bedst med sådan én, så er det jo stadig påske, og du skal (sandsynligvis) ikke tidligt op i morgen. Bum, du fortjener altså lidt selvforkælelse.

Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

Men hvis du ikke har et budget ligeså stort som Medinas, hvor du kan slange din smækre krop i alverdens luksus spa-behandlinger og yoga-retreats, så er der heldigvis også muligheder for, at du kan slappe af og forkæle dig selv på velfortjent vis. Muligvis ikke med guldbelagte agurkskiver på øjnene, men lidt har som bekendt også ret, ik?

17965815_10212623865412909_1512972402_n

Mine 10 tips til billig selvforkælelse….

  1. Sov længe. Sov til du vågner af dig selv og kyl dit vækkeur langt væk. Forestil dig at du vækkes af fuglefløjt og ligner en Disneyprinsesse når du slår øjnene op. Om det er sandt eller ej er sagen uvedkommende. Husk også at lave en dejlig morgenmad til dig selv, sid længe over kaffen og brug tid på at kigge lidt ud af vinduet, mens du tænker på ingenting.
  2. Bag en kage, som kun er til dig. Om du bager en klassisk kage med sukker eller en ’sundere’ kage uden sukker er ligegyldigt, bare det er noget, du selv synes er lækkert.
  3. Gå en lang tur. Kryds fingre for solskin, men lad ikke vejret begrænse dig. Hav musik i ørerne hvis du har lyst eller nyd lydene fra skoven, gaden eller hvor du nu vælger at gå. Drop puls-ure, ruteplan og kalorietæller. Bare gå.
  4. Ryd op i dit hjem og få hængt nogle nye billeder og plakater op, som kan sprede glæde, når hverdagen igen melder sig. Der er smukke plakater hos Justspotted, hvor de også sælger rammer, så du ikke selv skal ud og lede efter dem.
  5. Lav et kvarters yoga eller mindfulness. Det tager 1/4 tid af en typisk serie på Netflix og dem har du jo altid tid til, så har du også tid til et kvarters mental træning.
  6. Gå i et langt bad og giv din hud en ordentlig omgang pleje. Ikke for at se smuk og dejlig ud, men fordi det er skide rart med en hud der føles frisk som en barnenumse!  Start eksempelvis med en gel peeling, læg derefter en god ansigtsmaske og slut af med en fugtgivende creme.
  7. Dans til dit yndlingsmusik! Jeg er selv 27 år gammel, og jeg hører jævnligt Nik og Jay. Og jeg er på ingen måde pinlig over det.
  8. Gør noget rart for andre. Du kan ringe til dine bedsteforældre, som du ikke har talt med længe, eller tage forbi hende eller ham, du aldrig rigtig får set i dagligdagen til en kop te.
  9. Se din yndlingsfilm eller tv-serie eller kast dig over noget nyt. Måske er der en dokumentar, der kunne inspirere eller provokere til nye tanker? Ellers er Netflix en sikker vinder.
  10. Få sved på panden ved en form for træning, som du synes er sjov. Tag eventuelt en god veninde under armen, så du kan grine og svede lidt i godt selskab.

I den dyrere ende kan du booke en rejse til dig selv og en veninde, kæreste eller bare en god bog som rejsemakker. Det underværker for humøret at have noget at glæde sig til, og har du luft i skemaet (og budgettet) er der lige nu nogle virkelig gode tilbud på sidsteøjebliksrejser hos Elizawashere. Du kan se deres tilbud HER. Er du mere planlægningstypen (som jeg er, host host) så er klassikeren Momomdo altid et godt bud, hvis du vil sammenligne priser og være sikker på, du ikke betaler for meget for din kommende rejse.

bloglovin_annawarrington
   

1 kommentar

  • Jakob

    Kære Anna.

    Jeg syntes du starter godt ud med kagen, der er jeg hel med. Hvor du forslår træning – fungere det rigtig godt for mig med Netflix! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Ugens bogtip #3