Sund påske?

De bedste sprøde knækbrød med kerner

Et lækkert alternativ til brødet her i påskedagene, er knækbrød. Jeg bager typisk en portion knækbrød én gang om ugen, hvorefter jeg så fryser de små stykker ned i mindre portioner, så jeg har jeg madpakken eller en hurtig snack om eftermiddagen.

Du kan selvfølgelig også købe rigtig lækre knækbrød, men de koster bare en halv arm i forhold til at lave dem selv, hvilket ikke behøver tage ret mange minutter af din dag.

Knækbrød kan laves på et utal af måder, hvor det er egentlig kun fantasien, der sætter grænser. Min egen opskrift består altid af en form for nødde og kerneblanding, som jeg enten laver selv af rester fra skabet, eller som jeg køber færdig. Jeg tager typisk halvdelen af posen (ca 250 gram) og blender i en minihakker sammen med 1/2 tsk salt og en smule rosmarin eller timian – så smager de af lidt ekstra. Derefter hælder jeg de blendede kerner op i en skål og blender 1-2 dl havregryn (alt efter hvor stor min portion skal være). Det skal helst blendes helt fint, så det minder om mel. Kernerne må til gengæld gerne være lidt grove i det, synes jeg.

De blendede nødder, kerner og havregryn skal æltes med 1 æg og en smule vand, hvorefter det rulles ud på en bageplade (så fladt som muligt) og bages i 15-20 min ved 175 grader varmluft.

Læs også ‘Sund påske?’

17919015_10212612463727874_188083965_n

Sprøde knækbrød med kerner smager skønt med pålæg, peanutbutter eller bare som de er. De kan holde sig i rimelig mange dage ude, men de smager naturligvis mest sprødt og lækkert lige, når de er bagt. Og de kan som sagt sagtens fryses, så det er bare med at komme i gang!

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sund påske?