Rynker som 27 årig?

Er det feminint at sulte sig?

Måske har du siddet til et middagsselskab og hørt dine veninder sige; “pyha, nu kan man GODT nok ikke spise mere!” For derefter at trække din egen hånd tilbage som var liiige ved at række ud efter portion nummer 2?

Jeg reposter nedenstående indlæg, fordi jeg synes, det er vigtigt, at vi får talt om, hvor stor en rolle mad faktisk spiller i sociale sammenhænge, hvilket kan have en negativ mental effekt for rigtig mange.

Jeg synes nemlig, at det er vigtigt at stille spørgsmål til den måde vi omtaler vores egen (og hinandens) mad, for det er sjældent ‘bare’ mad. Eksempelvis har rigtig mange fået stillet spørgsmålet: “skal du spise ALT det?” om en portion mad foran dem. Og i virkeligheden burde der ikke være andet svar end; “Ja, jeg er vist sulten i dag”. Punktum.

16558745_10211949206266852_211053814_n

1. Hvad er “meget” mad?

At stille spørgsmålstegn ved andres madvaner kan være farligt. Du stiller nemlig ikke kun spørgsmål til maden, men til det menneske der spiser den. De sociale medier bugner af smukke middagsretter og kan være med til at give et misvisende billede af hvad der er “normalt” at spise. Hvornår er en portion stor?

Den mad jeg viser, er den mad jeg spiser. Muligvis har den fået et filter eller nogle pynte-bær (en skål havregrød er ikke synderligt fotogen), men mængden er der ikke pillet ved. Det gør jeg ikke for at klandre dem som vægter æstetikken i en smuk, lille anrettet portion, men for at give et reelt billede af hvad en pige på min højde/drøjde og med mit aktivitetsniveau spiser.

Den mængde mad kroppen kræver, er subjektiv. Det handler om hvor meget du bevæger dig, hvor høj du er, hvad du vejer og hvad dit mål med din kost/træning er. Din portion er ikke “for stor” hvis den passer til dig!

2. Hvorfor er det forkert at spise meget mad?

Hvis du oplever dårlig samvittighed over en portion mad som du synes virker “for stor”, kan det være fordi, at mad ofte tillægges følelser. Der er “hyggemad”, “syndedage” og “trøstespise”. På den måde kommer der også et spørgsmål om moral ind i billedet. Det bliver pludselig “forkert” at spise “for meget”. Muligvis fordi det signalerer grådighed og dermed manglende kontrol?

Det klassiske svar er, at mad før var en mangelvare, og derfor var kropsidealet at have til gården og gaden. I dag lever vi med konstant overflod af mad, og derfor signalerer kontrol over din mad også kontrol over dit liv. Men det er da ærlig talt en forskruet tanke. Mad er næring, det er ikke følelser. Alligevel er mange, især kvinder, gode til at koble fedt, kulhydrater og proteiner til følelser i højere grad end til næring. Det er jeg også selv slem til, men jeg arbejder med at se mad som byggesten til kroppen, noget hyggeligt at have samvær omkring og noget dejligt til dine smagsløg.

3. Er det feminint at sulte og maskulint at være mæt?

Koblingerne mellem mad og følelser er i høj grad, desværre, kønsbestemt. Jeg har ingen videnskabelig evidens for min påstand her, den bygger kun på egen erfaring. Ret mig gerne hvis du er uenig.

Veninder er særligt slemme til at “synde” med usunde sager sammen, men også til at spise sundt i flok. Det er trygt at passe ind i en gruppe og derfor bliver normerne omkring mad hurtigt noget som bestemmes kollektivt. Det er bare noget værre møg, da mængden af mad netop er subjektivt og IKKE ens for alle.

Det er ikke nemt at ændre sociale normer og især ikke noget så følsomt som madvaner, men det er vigtigt at udfordre normer som kan have negative konsekvenser for kvinders mentale sundhed. Sætninger som “sikke en herreportion du har det” indikerer at det er maskulint at spise meget og feminint at spise lidt. Fuck nu det! Den portion du hælder op til dig selv er ikke forkert, og du ikke er forkert.

Lad os arbejde på at få fjernet de negative følelser mellem kvinder og “store” portioner mad, for nej, det er sgu ikke feminint at sulte sig! Spis!

16507353_10211949195106573_1044635701_n

Hvad mener du?

   

1 kommentar

  • Christina

    Jeg synes det er et rigtigt godt indlæg. Folk fokusere meget på portioner og hvad der bliver øst op på tallerken på både godt og ondt. Og tit kan man også få bemærkninger som “hvad gør du dog ved alt det mad” osv. Jeg er en af dem der kan spise rigtigt meget, men gør det ikke i det daglige, da jeg ikke er ret høj osv og har et ønske om at leve sundt og afbalanceret 80 procent af tiden. Men når jeg så går ud, så nyder jeg det også fuldt ud. Og til buffet, skal jeg da også smage på alle lækkerierne. Jeg har da også prøvet at sidde der og være pinligt berørt efter 4 tallerken, hvor mine veninder er stoppet for længst. Men jeg er holdt op med at tænke så meget over det. For jeg ved jeg ellers lever sundt og fornuftigt resten af tiden tilpasset min krops behov. Og som du siger. Vi er ikke allesammen ens. Så der er forskel på hvormeget vi kan spise. Og ville det ikke være trist at komme hjem, og tænke, jeg ville godt lige ha smagt det og det. Men jeg gjorde det ikke af frygt for hvad de andre tænkte.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rynker som 27 årig?