Ovnbagte kødboller i hjemmelavet tomatsovs

Er kvote 1 bedre end kvote 2?

Det er altid bedre at være nummer 1 end nummer 2… Eller hvad? Sidste år skrev jeg et indlæg om at søge uddannelse, som jeg mener, fortjener et repost herinde.

Tilmeldingen kvote 2 til videregående uddannelser lukkede som bekendt midt i marts. Det betyder, at der rundt om i landet lige nu sidder tusindevis af unge danskere, der med sommerfugle i maven har sendt deres ansøgninger ud i cyberspace, hvor deres fremtid skal afgøres om ganske få måneder.

Valg af uddannelse er nemlig vigtigt. Det er faktisk pisse hamrende vigtigt. Eller, det får unge i hvert fald tudet ørene fulde af, når de går på gymnasiet og skal vælge, hvilken vej deres fremtid bringer. Drømmescenariet for enhver politiker på Christiansborg er, at alle unge er fuldstændig klar over deres kompetencer, planer og drømme, så de i første hug får søgt deres rette uddannelse og kan komme lynhurtigt ud i samfundet, hvor de betaler en masse skat og lever lykkeligt til deres dages ende.

Virkeligheden er som bekendt mere mudret end som så. Der kan være mange årsager til, at en kvote 2 ansøgning kommer på tale. Måske trak rejserne i sabbatåret ud, måske har du mere kick-ass enhverserfaring end du har 12-taller eller måske har du måtte tilpasse dine drømme og planer efter uforudsete omstændigheder. Livet er ikke altid lineært.

Jeg søgte selv ind på kvote 2 på statskundskab for præcis 4 år siden. Ærlig talt, så syntes jeg faktisk dengang, det var en smule pinligt, at jeg søgte kvote 2. Det er ikke en særlig sympatisk ting at skrive, men jeg kan ligeså godt være ærlig. Jeg har aldrig tænkt dårligt om dem, hvor karakterne ikke var høje nok til deres drømmestudie, men jeg havde altid været vant til, selv at kunne vælge og vrage mellem uddannelser, da mit snit var højt.

Så min indre perfektionist var bestemt ikke tilfreds med, at mit snit fra gymnasiet manglede 0,01 for at møde kravet på statskundskab, da jeg ønskede at skifte studie efter 2 år med sociologibøger på programmet. Jeg fik dog skrevet min kvote 2 ansøgning og kom som bekendt også ind på statskundskab.

Og ved du hvad? Det betød jo ikke en fløjtende fis, at jeg var kommet ind på kvote 2. Ingen spurgte mig og jeg spurgte heller ingen af de andre, om de var kommet ind på kvote 1 eller kvote 2. Pludselig følte jeg mig virkelig fjollet, overfladisk og dum. Det siger jo vitterligt ingenting om dine evner til at studere, hvilken kvote du kommer ind på!

Læs også ‘National kampagne om studievalg’ eller ‘Sådan overlever du på SU’

metroa

Så… Hvis du har sendt din kvote 2 ansøgning afsted i dag, så hepper jeg på dig. Hvis du derimod venter til sommer og sender din kvote 1 ansøgning, så hepper jeg også på dig. Og har du slet ikke sendt noget som helst, så hepper jeg sgu også på dig!

bloglovin_annawarrington
   

2 kommentarer

  • Katharina

    Godt indlæg! Og virkelig dejligt at vi har kvote 2 i Danmark. Snakkede med nogle nordmænd om det forleden, og de har ingen kvote 2. Så hvis gennemsnittet ikke er godt nok, så er der bare bad luck eller også kan man betale i dyre domme, for at læse fagene fra gymnasiet om så man kan forbedre sit gennemsnit! Virkelig spildtid i forhold til i Danmark, hvor man i stedet kan få sig erfaring på området ved eksempelvis frivilligt arbejde og derved forbedre sine chancer for at komme ind 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Mange tak Katharina 🙂 Jeg er også rigtig glad for, at vi har kvote 2 i Danmark, og jeg mener, det er en god idé, hvis flere procenter blev givet til pladser på den ordning. For som du selv nævner, er der mange kvalifikationer, som ikke nødvendigvis kan måles i form af karakterer, men som kan være gavnlige på et studie, såsom erhvervserfaring eller frivilligt arbejde 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Ovnbagte kødboller i hjemmelavet tomatsovs