“Det overrasker mig, hvor lidt du kan”

‘Nogle gange overrasker det mig, hvor lidt du kan’, sagde min veninde til mig her den anden dag, mens vi spiste. Selvom det var stærke ord, kunne jeg ikke lade vær med at smile. Vi havde brugt eftermiddagen sammen, hvor vi havde trænet, handlet ind, lavet mad og nu havde vi spist aftensmad, hvorefter jeg havde sagt, jeg var ved at være træt, så det var tid for hende at vende cyklen mod hendes lejlighed.

I hendes optik var hun ked af det på mine vegne over, at jeg kun kunne lave halvdelen af øvelserne, da vi trænede (og uden vægt). Hun var også ked af, jeg allerede var udmattet kl 22, mens hun sagtens kunne have fortsat aftenen. Det var også overraskende for hende, da jeg fik sagt, at inden vi havde mødtes om eftermiddagen (hvor hun havde været på arbejde en halv dag) havde jeg lige hvilet mig en halv time.

Det havde været en helt almindelig dag for hende, men for mig var det faktisk en rigtig god dag, hvor jeg var positivt overrasket over alle de ting, jeg kunne. Aktivitet og intensitet i aktivitet er meget relativt, for vi kan ikke alle det samme, og det er helt i orden. Det er derfor, det er meningsløst at sammenligne os selv med andre.

For jeg kan godt det hele, men det tager mig længere tid, og jeg sover mere til middag end andre på min alder. Jeg er født med en krop, der ikke altid samarbejder, som gør ondt, og som kræver meget søvn, men jeg får det bedste ud af det. Hver dag.

Læs også ‘Der er ikke mere, vi kan gøre’ eller ‘At være for positiv?’

15423537_10211407290399294_759637557_n

Billedet er fra toppen af New York, hvor det lykkedes mig at flytte til og arbejde helt alene. Det var ikke nemt, men det er jeg stolt af. Læs meget mere om hele mit eventyr i det store æble i mit New York arkiv HER

bloglovin_annawarrington

5 x snyd på sociale medier

Denne mandag skal det handle om snyd på sociale medier, for der er sgu noget at tage fat på. Selvom vi alle godt ved, at det er en redigeret virkelighed, som vi præsenteres for på vores skærme, så kan det alligevel ikke undgåes, at der sker noget, når vi dagligt bliver eksponeret for perfekte morgenmåltider med perfekt skåret banan, flade maver og lår uden strækmærker.

Men hvad skal vi tænke om de mange glansbilleder? Hvad kan vi stole på? Hvordan påvirker det kropsidealer, og kan man overhovedet snakke om sådan et i dag? Dyk ned i mit lille arkiv om 5 x indlæg om snyd på sociale medier.

Læs også ‘5 x personlige indlæg’ eller ‘5 x nem aftensmad’

picmonkey-collagekkkk_zpsrkc1rwmu

1. Ansvar og manipulation på sociale medier

insta

2. Kurver lyver på Instagram

screen-shot-2017-04-11-at-9-27-08-am

3. Bliver du snydt af før og efter billeder?

strand4-1

4. Nej, det er ikke modigt at vise en normal krop

170ece29-3a8e-4557-a52b-f10cc2c600a0_zpsxltdespg

5. Forskruede kropsidealer på sociale medier?

bloglovin_annawarrington

Jeg vil ikke reklamere for slanke te

Nej, jeg vil ikke reklamere for slanke te. Det er et tilbud, jeg fået flere gange, men jeg har sagt nej hver gang, og det er der flere årsager til.

Indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

Jeg vil ikke nævne navne på hverken produkter eller personer, der har talt om dette, for jeg holder mig helst til min egen banehalvdel. Men personligt mener jeg, det er uetisk, hvis en kvinde er en størrelse xs/s stiller sig op og får penge for at vise et produkt frem, der er slanke te.

For det første, så er produkter i den genre yderst tvivlsomme i forhold den virkning, de lover. De sælger en form for ‘quick fix’, som jeg ikke personligt kan stå inde for.  For det andet, er der noget forkert over, at reklamere for idéen om, at alle helst skal være lidt på kur hele tiden. Der er naturligvis intet galt med at have et ønske om vægttab, fedttab eller øget styrke. Men det kan man få på mange måder – uden at drikke noget der hedder ’slanke’ i navnet.

Jeg ville også mene, det var uetisk af mig at reklamere for lignende produkter, hvis jeg var overvægtig, fordi det ikke er et produkt, jeg kan stå inde for, men det virker på mig yderligere problematisk, når et firma beder en på min størrelse reklamere for den slags. Eller er det bare mig?

18109436_10212704104018824_1725540338_n

Et andet mærke, som jeg gerne lægger navn og krop til, det er Hummel. Jeg har været Hummel ambassadør i mere end 2 år, og jeg er stadig glad for at bruge deres træningstøj, fordi det er behageligt, funktionelt og klæder min krop.

1. Tights med mesh detaljer 450 kr., 2. Langærmet seamless bluse 269 kr. og 3. Træningsjakke med lynlås 500 kr.

 

bloglovin_annawarrington

Ugens bogtip #4

Hvem elsker ikke Ulla Therkelsen? Kvinden med de skarpe analyser og de mange tørklæder. For mig er hun billedet på nyhederne. Ansigtet, der gennem min barndom og ungdom tonede frem på skærmen med nyheder fra hele verden. En på alle måde fascinerende kvinde.

Indlægget indeholder reklamelinks i form af affiliatelinks

Den kære Ulla har skrevet bogen ‘Vi kan sove i flyvemaskinen’ i 2012, hvor man som læser får et indblik i nogle af de spændende steder i verden, hun har besøgt som korrespondent. Tempoet er højt og hverdagen minder ikke om noget 8-16 job, som rigtig mange kender til derhjemme. Bogen er værd at læse uanset om du er særligt interesseret i journalistik eller en hverdag på farten, for den handler egentlig mest om historiefortælling, hvor du som læser kommer på en rejse ind i et interessant univers, for Ulla kan finde historier i alle afkroge af verden – lokalt eller globalt.

Du kan læse de forrige ugers bogtips her: ‘Ugens bogtip #1′, ‘Ugens bogtip #2′ og ‘Ugens bogtip #3′

17909253_10212623870333032_830151266_n

Du finder ‘Vi kan sove i flyvemaskinen’ til den nette sum af 125 kr. HER. På billedet nyder jeg en kop kaffe og en  økologisk rawbar med dadler og kakao. Du kan købe en kasse med 12 barer HER.

bloglovin_annawarrington

Hverdag vs weekend morgenmad

Det er bare forskel på hverdag og weekend – også når det kommer til morgenmad. Det er der i hvert fald for mig…

I hverdagen smækker de fleste af os gerne en hurtig omgang havregrød eller skål med nogle gryn sammen, fordi det er nemt, hurtigt og mættende, ikke sandt?

I weekenden rammes vi pludselig af et overskud og en kreativitet, som vores mandags-jeg ville forundres noget over.

Eksempelvis synes jeg, det er drøn hyggeligt at bruge tid på sirligt at klippe purløg til et æg, at anrette yoghurt og skyr med frugt (endda den evigt genstridige, men sørens velsmagende granatæble). Her er det serveret med nogle skiver af mit hjemmelavede knækbrød med kerner, så der er jo ikke et øve tørt!

Får du også altid lækker morgenmad i weekenden?

Læs også ‘Den perfekte morgenmad: Hjemme eller på farten’

fullsizerender

Hav en dejlig lørdag!

bloglovin_annawarrington