Hvordan vil du gerne have det, når du bliver voksen?'.

Curvy vs petite

‘En rigtig kvinde har former’. Det læser man tit på sociale medier. Men hvorfor overhovedet prøve at definere, hvad en ‘rigtig’ kvinde er? Især når alle ved, at kvinder vitterligt kommer i alle størrelser og former. Så er det da et rimelig hovedløst projekt at give sig i kast med at ville finde ud af, hvem der er mest ‘rigtig’. Eller er det bare mig?

Det er naturligvis fair at have hver sine præferencer i forhold til, hvad man synes, det er mest tiltrækkende, pænt eller ønskværdigt, men vi er nu engang bare udstyret med forskellige kropsformer, så ingen kan være mere eller mindre rigtige kvinder af den grund.

Og man behøver man faktisk ikke sige sin mening om andres kroppe højt. Faktisk bør man lade fuldstændig vær. Er det ikke din krop, bestemmer du nemlig ikke, hvordan du synes, den krop ‘bør’ se ud. Punktum.

Jeg har heldigvis været stort set forskånet for den slags, men det er desværre meget udbredt på sociale medier, at det opfattes som legitimt at skrive kommentarer til andres kroppe, og det er især negative kommentarer, der skrives. Det er noget forbandet svineri, hvis du spørger mig. Indtil videre har 650.000 heldigvis set den stærke video, som Morten Svane og Helse Matilde har lavet sammen, om hvordan ord gør ondt – også på nettet. Det kan forhåbentlig være med til at sætte mere fokus på problemet, når flere ser den. Husk: #harduikkenogetpæntatsigesåholdkæft

Et eksempel på forskellige kropstyper er min veninde Mette og jeg. Hun er mere curvy, end jeg er. Og jeg er mere petite, end hun er. Bevares, der findes også kvinder, som er mere curvy og mere petite, end vi begge er. Men er man så mere kvindelig, hvis man har store bryster og en fyldig bagdel, end hvis man tilfældigvis ikke har særlig meget af nogen af delene? Næh, jeg mener sådan set, at Mette og jeg ser ret skønne ud begge to – bare på hver vores måde.

18516399_10212919502083641_817197208_n

18518793_10212919502163643_775457506_n-1

Læs også ‘Hvad med os uden former?’ eller ‘Du behøver ikke en sixpack for at være sund’

Uanset hvordan din krop er formet, så er du hverken mere eller mindre kvindelig, som hvis den var formet på en anden måde!

 

 

bloglovin_annawarrington
   

4 kommentarer

  • Fuldstændig enig! Har man ikke noget pænt at sige, så må man holde mund.
    Har tidligere selv skrevet et indlæg om præcis det samme: http://missconradsen.bloggersdelight.dk/elsk-min-krop-eller-hold-det-for-dig-selv/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Ej hvor blev jeg glad af, at læse dit indlæg! Jeg har selv gået med tankerne om, at skrive et lignende indlæg. Mest fordi, jeg næsten på ugentligt basis bliver spurgt af folk om, jeg har en spiseforstyrrelse. Det kan være af lærere, venner, fremmede. Og det er simpelthen så trættende for mig at høre på. Jeg har aldrig haft en spiseforstyrrelse, men jeg har bare utroligt svært ved at tage på. Jeg kan ikke dyrke motion fordi, jeg når at tabe mig for meget, inden jeg begynder at bygge muskler. Og jeg har en kostplan, jeg følger. Selv hvis jeg havde en spiseforstyrrelse, så er det da ikke noget man spørger om. Jeg kæmper virkelig for, at tage på og bliver virkelig ked af det, hvis jeg taber mig. Så den konstante reminder fra folk er utroligt trættende. Jeg forstår ikke hvorfor folk skal have så travlt med om, man er tyk eller tynd; pæn eller grim. Det er en af de ting jeg finder mest deprimerende ved, specielt internettet. Man ser konstant memes eller artikler der nedgører visse kropstyper, eller direkte laver sjov med enkelte person. DET ER BARE IKKE I ORDEN! Jeg synes ofte, at folk glemmer at tænke “hvad hvis rollerne var byttet”. Så havde de nok opført sig anderledes.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åh, det er jeg ked af at læse Camilla. Det er meget overset, at det bestemt heller ikke er i orden at kommentere på slanke/spinkle menneskers kroppe. Der kan være nogen, der har brug for hjælp, men der er jo også rigtig mange, der bare har små kroppe, men som ellers fungerer ganske glimrende. Og det er aldrig i orden at gøre andre kede af det ved at kommentere på deres kroppe. Det er slet heller ikke i orden at gøre nar af visse kropstyper, for de er hver især lige præcis i orden, som de nu engang er!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Hvordan vil du gerne have det, når du bliver voksen?'.