Sommersalat med bær og pesto

Det er IKKE et før/efter billede

Her ser du ikke et før/efter billede. Den slags indikerer ellers typisk, at der er tale om et ‘efter’ billede, som åbenlyst er bedre end ‘før’ billedet – fordi det ser slankere ud. Dette er såmænd i stedet blot et ‘tidspunkt A’ og ‘tidspunkt B’ billede. Det er nemlig helt normalt, at vores kroppe ændrer form og størrelse i løbet af livet alt efter, hvad vores fokus er, hvordan vores livsstil er, og hvad vi ellers kommer ud for af omstændigheder.

På billede ‘A’ har jeg en god appetit, jeg træner 4-5 gange om ugen og har taget en del på i muskelmasse, men også i masse generelt. Jeg har det godt, jeg sover godt, og jeg har det fint med at min vægt er steget et par kilo.

På billede ‘B’ arbejder jeg flere timer, end min krop kan holde til, og jeg får ikke helt spist nok eller på bestemte tidspunkter. Til gengæld elsker jeg, hvad jeg laver hos UN Women i New York, og jeg er begyndt at dyrke yoga i stedet for styrketræning. Jeg har tabt en del muskelmasse, og masse generelt, men jeg har det også overordnet godt.

De to billeder ser lidt forskellige ud, men det ene er ikke bedre end det andet, og det ene er heller ikke nødvendigvis sundere end det andet, for vores inde og ydre sundhed (så at sige) bestemmes af virkelig mange, små elementer af hele vores liv.

I nogle perioder fylder træning bare meget, i nogle perioder fylder chokolade mere, og nogle gange er man fastere i kødet end andre gange. Men man kan ikke bare udlede, at tyndere er lig med bedre, sundere eller noget som helst andet. Derudover kan diverse før og efter billeder på nettet som bekendt snyde en hel del med vinkler, filtre osv. Vi ændrer os alle igennem hele livet, så det er vel også naturligt, at vores kroppe ændrer sig?

Min pointe er her, at det ikke behøver være et ‘før og efter’, men bare billeder af dig i forskellige perioder af dit liv!

Læs også ‘Kurver lyver på Instagram’ eller ‘bliver du snydt af før og efter billeder?’

foerogefterpink2

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Sommersalat med bær og pesto