Ugens bogtips #7

Du behøver ikke en sixpack for at være sund!

For to år siden var jeg iført undertøj i Metroexpress som en del af kampagnen #fitwithoutabs, hvor en række seje kvinder, der alle er glade for at træne, viste deres kroppe frem i undertøj. Det gjorde vi for at vise, at en trænet kvindekrop kan se ud på rigtig mange forskellige måder.

Nogle kvinder er meget spinkle, andre er mere kurvede, og nogen kvinder har korte ben, hvor andre har lange ben. Der er intet i vejen for at drømme om en sixpack eller for at have en sixpack, hvis man synes, det er fedt. Men det er langt fra alle, der behøver at rende rundt med synlige mavemuskler. Du kan nemlig sagtens være fit, sund og smækker,

Faktisk kræver det for langt de flestes vedkommende en meget streng lav kalorie diæt over en længere periode, hvis en sixpack skal være en realitet. De fleste kvinder har et fedtlag, som kroppen helst ikke vil af med, da fedt bestemt ikke er farligt – med mindre vi snakker om skadelige mængder fedt omkring organerne. Det er en pointe, som de fleste af os godt ved, men som de fine fitnessmodeller på de sociale medier godt kan glemme at informere om.

Der er mange måder at være sund på, at være aktiv på og at se ud på. Det ene er ikke mere rigtigt end det andet, men det er vigtigt at huske, at du både skal tage din genetik, dine livsomstændigheder og din generelle livsstil i mente, næste gang du savler efter en sixpack. Er den egentlig det værd? Og er det overhovedet nødvendigt for at du kan føle dig sund og lækker?

Læs også ‘#fitwithoutabs – Du behøver ikke en sixpack for at være fit’

maj1_zpshz2c7jo9

bloglovin_annawarrington
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ugens bogtips #7