5 x sund & sjov morgenmad

Laksetærte ala min mor

Min mor lavede en fantastisk lækker laksetærte i påskeferien, men da den kan spises året rundt, tænkte jeg, at en opskrift herinde ville være på sin plads.

Du kan variere tærten i det uendelige, så du kan lave en vegetarisk version, hvor du pynter med tynde skiver aubergine eller squash, hvis du har lyst til det, eller du kan vælge glutenfrit mel, hvis din mave har det bedre med den slags. Det smarte ved denne slags basisopskrifter er, at de kan give grobund for ny inspiration til dine favoritter i køkkenet – og hvem trænger ikke til det i ny og næ?

Læs også ‘Lækker gulerodskage uden tilsat sukker med cream cheese frosting’
18198037_10212771746509844_618392913_n

Tærtebunden kan du enten købe færdig, eller du kan selv lave en hurtig dej bestående af 1 dl vand, 1 spsk olivenolie, en knivspids salt og 150-200 gram mel. Du kan med fordel vælge den slags mel, du selv bedst kan lide. De fleste tærteopskrifter anbefaler 2 slags mel, så der er lidt mere bid og struktur i dejen, hvor du eksempelvis kan vælge fuldkornshvedemel og speltmel, durum mel og hvedemel eller en glutenfri bageblanding, hvis du ikke tåler de andre slags mel. Bland vand, olie, salt og mel sammen og ælt det godt sammen indtil det bliver en lind masse (tilsæt ekstra mel/vand hvis den er for våd/tør) og smør ud i en tærteform, som enten er smurt med olie eller smør, eller som du har beklædt med bagepapir, så dejen ikke klistrer. Forbag din tærtebund ved 175 grader varmluft i ca 8-10 min – den skal bare være let gylden.

 

Ingredienser til fyldet:

– 3-4 spsk Hytteost

– 2 spsk Skyr

– Salt/peber

– 1 finthakket forårsløg

– Purløg + timian

– 4 æg

Du laver ganske simpelt fyldet ved at røre alle ingredienser sammen til en slags ‘æggemasse’, som du forsigtigt hælder ovenpå den letafkølede og forbagte tærtebund. Når fyldet dækker tærten, lægger du skiver af røget laks ovenpå, og hele herligheden bages i ca 25 min (kig til den undervejs) ved 175 grader varmluft. Du kan også vælge at pynte tærten med kold laks, når den er færdigbagt, samt friske krydderurter. Har du mere æggemasse til overs, kan du passende smøre det ud på et stykke bagepapir og bage sammen med tærten, men husk at det ikke skal have mere end ca 10 min, og så har du en perfekt æggewrap, som du kan fylde med lækkerier til madpakken!

bloglovin_annawarrington
   

6 kommentarer

  • Tak for inspiration! Bor på en båd, sejler rundt Caribien med mine unger og er løbet helt tør for idéer (som kan laves let i et lille bitte køkken). Den her må prøves… God dag til dig!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ej, det lyder ellers fantastisk Cille. Jeg håber, tærten smager dejligt i det lille køkken 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Åh, laksetærte er også en af min mors favoritter 😀 Da vi var børn, fik vi ofte tærte hvis min far var ude, fordi det var hendes favorit og han synes det var noooget så kedeligt.

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, det er altid sjovt, at forældre har hver deres yndlingsretter på den måde 😀 Jeg er også selv ret glad for tærte, men gider sjældent lave det selv af en eller anden grund 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Den ser bare lækker ud. Tak for opskriften og inspirationen – også til din mor 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 x sund & sjov morgenmad