5 x søde & salte snacks

Når en politikker siger ‘bøssedreng’

“Jeg ville aldrig stemme på den der lille, pæne bøssedreng” – ordene kommer fra det tidligere Folketingsmedlem (for Dansk Folkeparti), Søren Krarup, da han gæstede programmet Debatten på DR2 umiddelbart efter det franske valg, hvor sejren gik til Emmanuel Macron, der er kendt for sin midterposition mellem højre og venstre rent politisk.

Hvorfor er det et problem – udover åbenlyse årsager såsom at det ikke er ret god opdragelse, at kalde andre navne i bedste sendetid?

Fordi ord har betydning. Ord former nemlig den virkelighed, vi lever i. Vi ser den samme verden med forskellige briller, hvilket betyder, at vi ikke opfatter de samme ord, begivenheder eller relationer på samme måde. Vi tillægger hver især en bestemt mening til, hvad der er sket. Og de ord vi siger, de former så at sige de briller, hvorigennem vi ser verden.

Jeg vil ikke lave en diskursanalyse af Krarups udsagn, men jeg argumenterer for, at hans ord har betydning i en bredere sammenhæng, end hvad han (måske) tænker over. Han angriber for det første ikke Macrons politiske ståsted, men henviser til ham i en nedladende, seksuel henseende ved sprogligt at nedtone hans autoritet som leder. Ved at kalde ham en ‘dreng’ fremfor en ‘mand’ (Macron er altså fyldt 39 år) bliver det klart, at man ikke kan have tillid til ham – for hvem har tillid til en dreng fremfor en mand? Det bliver så understreget ved at tilføje tillægsordet ‘lille’.

Krarup trak sit udsagn tilbage umiddelbart efter (da han sikkert fornemmede en medie shit-storm), men ændrede sit udsagn til noget, der alligevel taler ind i den samme diskursive mening ved at sige, at han havde ondt af dem, der er homoseksuelle. Han fik understreget, at han beklagede at have brugt ordet ‘bøssedreng’, men at det egentlig blot var fordi, han ledte efter et hurtigt, nedsættende sprogligt udtryk at anvende i debatten.

Av. Vi har altså at gøre med en politisk debattør, der for det første har en personlig holdning til, at det er synd for homoseksuelle. Det er, hvad det er. Den slags mennesker findes (desværre). Der hvor jeg ser det primære problem her er, at han blankt erkender, at det er et nedsættende, sprogligt udtryk at kalde nogen for ‘bøssedreng’. Lidt ligesom et uskyldigt skældsord, som man jo åbenbart benytter i den slags debatter – og så var det tilfældigvis lige ‘bøssedreng’. Men nej, det var ikke tilfældigt, og det er ikke ligegyldigt. Ved at anvende en seksualitet som et skældsord, legitimeres inddirekte en offentlig diskrimination af en stor gruppe mennesker, der tilfældigvis kan lide at kysse nogen af samme køn.

Man kan sige, at jeg overdriver. At det ‘bare’ er ord. Men ord former holdninger, og holdninger former handlinger. Det er ikke bare et skældsord, ligesom det ikke bare er en punchline til en joke at bruge den slags ord. For det er medvirkende til at opretholde en underliggende norm, der siger, at det er ok at tænke, at homoseksuelle er mindre værd end andre mennesker. Og den slags normer er hamrende farlige, for de kan føre til diskrimination – og i sidste ende til vold.

Jeg siger ikke, det har været Krarups intention, og jeg siger heller ikke, der er et direkte link mellem den slags udsagn og voldshandlinger, men der er en diskursiv sammenhæng mellem de ord, der bruges i offentligheden og de normer, som samfundet lever efter. Derfor skal vi allesammen passe på med, hvilke ord vi bruger.

giphy-1

Du kan læse en artikel fra Politikken om hele episoden HER

bloglovin_annawarrington
   

9 kommentarer

  • Haha, jøsses, det var noget sært noget at sige 😀
    “Jeg ville aldrig stemme på ham den usolidariske, sure hetro-mand Søren K”.. Altså, com on 😀

    – A

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ha ha, jeg er vild med din ændring af hans udsagn 😀 Sure hetero mand 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hej Anna – det var lige sådan en type indlæg, jeg efterspurgte! 🙂 Jeg synes, det er en spændende vinkel i forhold til diskurs og meningsdannelse, du inddrager. Vi tillægger som mennesker hver især ord en mening alt efter kontekst – og herunder social interaktion og social arv/normer. Når Søren Krarup vælger at bruge de ord om Macron, som han gør, tror jeg især, det handler om Krarups sociale normer, når man har hans generelle politiske udtalelser in mente og qua hans politiske overbevisning (jeg ved, det lyder fordomsfuldt fra min side). Min pointe er, at når man lægger en persons ordvalg og konteksten sammen, udleder det en diskurs. Diskurser indgår jo i en magtrelation og -kamp, hvorfor Krarup formentligt søger at opnå en form for autoritet gennem sit ordvalg. I nogle tilfælde vil han søge tilslutning, mens andre vil forkaste hans udtalelse. Igen – det handler om den sociale kontekst. God vinkling af problemstillingen, Anna 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Hvor er jeg glad for, at du kan lide indlægget 🙂 Du har sikkert fat i en væsentlig pointe, at Krarup udtaler sig på baggrund af hans egen position rent socialt (politisk, kulturelt, historisk osv), hvilket vi jo alle gør. Jeg er også helt enig i, at han diskursivt placerer sig selv i en magtposition overfor Macron ved at vælge netop de ord til at beskrive ham, men det ender paradoksalt nok med næsten at have den modsatte effekt – i hvert fald på mig som modtager?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      Det har også den modsatte effekt på mig, og jeg mener, man som politiker skal være et forbillede – og Krarups sprogbrug er ikke forbilledligt. På den anden side tænker jeg, der er nogen, der anser hans udtalelser som indtrædelse i en magtposition – det vil sige, dem der rent faktisk er enige med ham …

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anne

      – og det vidner jo bare om, at der er to modstridende diskurser

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Enig. Der er flere diskurser i spil her, der jo også har hver deres billeder af, hvad en magtfuld politikker som mand kan og skal udstråle, hvor jeg er sikker på, at der nok skal være mange, der synes, at Kraruo “tager bladet fra munden” og du ved “siger det, som det er”.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mega fedt indlæg, Anna. Jeg er SÅ frisk på at nørde sprogbrug, diskurs osv., så bliv endelig ved med at dele den slags perspektiver herinde. Det er super ærgerligt, at man som politiker og rollemodel udtaler sig på denne måde. Ikke bare er det unfair at tale om andre på den måde, det er også så usagligt som noget kan være. Jeg skrev en del om det i mit speciale faktisk. Det må vi tale om en anden god gang 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Anna Warrington

      Ja, det må vi tage en anden dag over en god kop kaffe. Dejligt at der er andre, som deler min interesse for diskurser i politisk kontekst 🙂 Det er nemlig ikke bare unfair, det har potentielt vidtrækkende konsekvenser med den slags udtalelser, så jeg mener bestemt, der bør være fokus på det, når politiske aktører vælger at sige ting som dette.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

5 x søde & salte snacks