Jeg øver mig i at være modig!

Jeg har altid hadet at netværke, fordi jeg er skide dårlig til det. Jeg synes, det er akavet og ubehageligt, og jeg kan aldrig helt gennemskue, om vi egentlig bare står og spilder hinandens tid. Mon andre kender den følelse?

Ikke desto mindre er det jo meget oppe i tiden, at man som ung og jobsøgende skal være bedre til at ’sælge sig selv’, skabe en masse kontakter og være innovativ/kreativ/whatever buzzord du kan finde på. I New York kendte jeg rigtig mange, som styrede netværksshowet og jeg husker, at jeg var lige dele misundelig og lige dele forundret over, hvordan en anden praktikant gik helt nonchalant op til en fancy direktør for en stor FN afdeling efter en præsentation, gav hånd og begyndte at snakke. Hvordan fik hun modet til det? Og hvordan vidste hun, hvad hun skulle sige?

Måske bliver jeg ikke ligefrem årets netværker, men jeg er stille og roligt begyndt at øve mig i at være modig. Det betyder, at jeg øver mig i at række ud til andre, der har mere erfaring på det arbejde, jeg gerne vil arbejde indenfor. Jeg øver mig også i ikke at være bange for at stille spørgsmål eller gøre opmærksom på mig selv.

For helt ærligt, hvad har du at miste, og hvad er det værste, der kan ske? Så længe du ikke bevidst generer nogen, så mener jeg godt, man kan tillade sig at være bare lidt mere fremme i skoene, end vi danskere ofte er vant til.

Mit tøj på billedet er sponseret fra Hummel, for hvem jeg har været ambassadør i et par år.

modig

Læs også ‘Tips til at få et studiejob’ eller ‘Hvor søger jeg job?’

bloglovin_annawarrington

Alt om at være i praktik

Skal du i praktik efter sommerferien? Eller drømmer du om at komme i praktik, når du er længere på dit studie? Måske kender du nogen, der været i praktik eller som snart skal afsted. Rigtig mange unge tager i dag i praktik forskellige steder i forbindelse med deres uddannelser, hvilket jeg personligt ser som utrolig positivt.

Ja, det er gratis arbejdskraft for en virksomhed, og der er klart nogle etiske dilemmaer, som kan opstå på den konto, men grundlæggende mener jeg, at det er rigtig sundt at man som ung får prøvet kræfter med livet udenfor bøgerne. Uanset om du kommer i praktik for en privat virksomhed, en humanitær organisation eller en offentlig myndighed, så får du et indblik i arbejdslivet på en helt anden måde, end når du studerer og måske har et studiejob.

Du kan både komme i praktik herhjemme i Danmark, men du kan også pakke kufferten og søge til udlandet, hvilket jeg selv gjorde sidste år. Det blev til 9 måneder i New York, hvor jeg fik oplevet en bid af dét liv, som måske engang venter i fremtiden, når jeg kan/vil søge job i udlandet.

Jeg har skrevet en del her på bloggen om praktikophold, så herunder finder du 5 indlæg, hvor der er svar på, hvordan jeg overhovedet fik min praktikplads i New York, hvad jeg arbejdede med, hvordan hverdagen så ud og hvilke dilemmaer, der opstod – må en taknemmelig praktikant for eksempel sige nej til opgaver? Der er også lidt om budget og økonomi, som jo fylder en del for de fleste, når man skal arbejde fuldtid uden at få løn i en længere periode, hvad enten det er i Danmark eller et sted i udlandet.

Jeg håber, du finder lidt inspiration, og har du spørgsmål om at være i praktik, så kan du altid spørge i kommentarfeltet, eller sende mig en mail.

ntc

1. Du ved, du er praktikant når

2. Sådan kom jeg i praktik for FN

3. 5 spørgsmål om praktik på Manhatten

4. Må en praktikant sige nej?

5. Budget til praktikophold

Lav din egen bootcamp (uden fokus på udseende)

Instagram bugner af bootcamps, detox-forløb og sommerplaner, der gør dig smuk(ere), slank(ere) og stærk(ere). Men hvis du ikke orker at hoppe med på den bølge (hvilket jeg håber, du ikke gør), kan du også vælge at lave din helt egen bootcamp. Og ved du hvad? Du kan faktisk lave din egen bootcamp helt uden kalorietælling, smoothie-opvask eller uindfriede forventninger. Det behøver nemlig ikke handle om udseende.

For mit eget vedkommende handler min bootcamp overhovedet ikke om sundhed, udseende eller noget i den dur. Den slags kan du naturligvis helt selv vælge, men jeg vil gerne opfordre dig til også at have mål, der ikke handler om, hvorvidt din mave bliver fladere, stærkere eller brunere her til sommer.

Måske vil du gerne blive bedre til at male? Lære et par gloser på fransk? Eller få malet din stue?

En bootcamp er jo reelt bare en overskuelig og afgrænset periode af tid, hvori du har nogle mål, du gerne vil opnå. Du giver så at sige dig selv et ekstra spark bagi, så du får gjort nogle af de ting, du ikke liiige får gjort i hverdagen.

Min bootcamp handler denne uge om, at jeg skal producere nogle færdige afsnit til mit speciale, der skal afleveres om 5 små uger. Jeg er ganske fint med, hvis jeg selv skal sige det, men jeg er også faldet ind i en rytme, hvor jeg får lavet lidt over det hele, skrevet lidt til hist og her, læst hist og her, og hvor jeg arbejder på forskellige tidspunkter. Derfor har jeg givet mig selv denne bootcamp-uge, hvor jeg sammen med en veninde (der også skriver speciale og har samme deadline som mig) skal arbejde 8.30-17.30 hver dag. Vi har begge nogle specifikke mål, der skal opnås til på fredag. Det er altså 5 dage med speciale-bootcamp, hvor vi naturligvis gerne må gå ture, bage nogle boller og holde pauser, men arbejdsdagen skal struktureres bedre, og vores specifikke mål skal være opnået på fredag, når vi går hjem.

Er du blevet frisk på at lave din egen bootcamp? Hvor der vel at mærke ikke er fokus på udseende…

Læs også ‘På forhånd fuck sommerkroppen’ eller ‘Kurver lyver på Instagram’

soe

Jeg håber, du får en dejlig mandag, uanset om du hopper med på en bootcamp eller ej.

10 tanker under jobsøgning

Alle andre får deres drømmejob i første forsøg, mens du roder rundt på Jobnet og Linkedin i ugevis uden noget, der bare ligner et job, hvor de kunne bruge dig. Jobsøgning er som bekendt noget, der kan få de fleste til at have lyst til at rive håret ud. Det er frustrerende, tidskrævende og kan tære på selvtilliden.

Jeg har sat det hele lidt på spidsen og skrevet 10 tanker under jobsøgning, som jeg tror, vi er flere, der har haft. Imens kommer lige et billede af mad og vin, for det er vigtigt, at man også skrider fra skærmen og tager en veninde under armen ind i mellem. Uanset om man søger jobs eller ej.

Kan du mon genkende nogle af de 10 tanker herunder?

19458307_10213327617326267_2129928895_n

1. Hvordan får jeg det her studiejob til at lyder virkelig fantastisk? Koordinering af det daglige administrative arbejde (læs: tjekkede kalenderen og holdt øje med indbakken).

2. Skal jeg have billede på mit CV? Ja, det er en god idé. Så kan de se, at du ser professionel og sød ud. Vent, hvorfor rykker lorte Word rundt på det hele, når jeg prøver at sætte mit billede ind? Ved du hvad, det er nok ikke så vigtigt med det billede der alligevel…

3. Uh, det ser spændende ud det job! Det søger jeg da! Vent.. 3-5 års erfaring? Men gerne nyuddannede? Nå, men jeg laver lige en tidsmaskine, der gør at jeg kan studere og arbejde fuld tid samtidig, så jeg stadig er ung og frisk, men har flere års erfaring så..

4. Der er jo ingen jobs, der leder efter sådan én som mig. Gisp, hvad har jeg læst i så mange år for? Jeg får jo aldrig et arbejde!

5. Fremtiden ligger for mine fødder. Der er en verden af muligheder, hvis jeg bare brander mig selv vildt godt på Linkedin og støvsuger jobnet!

6. Sådan, jeg kan da snildt få skrevet den her ansøgning. Vent, hvordan undgår jeg sætningerne “Jeg er god til at holde mange bolde i luften” og “jeg er en teamplayer?”

7. Åh, skriv nu noget kreativt! Du har jo for fanden læst i 100 år, så svært kan det da ikke være, at få dine kompetencer ned på nogle linjer!

8. Gad vide hvor mange ansøgere, der egentlig er til hvert job herinde? 200? 300?

9. Du skal bare tro på det, snakke positivt til dig selv og have vildt meget selvtillid. Du har jo en masse at byde på!

10. Vent, fik jeg meldt mig ind i den a-kasse?

bloglovin_annawarrington

Mad som social markør

Dømmer du dem, der har hvidt toast broad og kopi-cola i deres indkøbskurv? Hvis du indrømmer det, så er du ikke den eneste. Ikke den eneste der gør det i hvert fald.

Mad er nemlig i høj grad blevet en ny social markør, hvorudfra vi læser hinanden, når vi mødes i det offentlige rum, til sociale sammenkomster eller hjemme i privaten. Velstanden er steget i Danmark, og selvom der er forskel på indkomst og levevilkår fra fødslen, så er vi (relativt set i et globalt perspektiv) ret lige allesammen. Men det er jo så dejlig menneskeligt at sætte hinanden i små kasser, så vi kan placere, hvilken type hinanden er. Er hun ‘madpakke med salami og ristede løg’ typen, eller ‘bager sit eget brød med glutenfri hirsekerner’ typen?

En af årsagerne til, at jeg i sin tid valgte at starte på sociologi, var fordi jeg fandt den slags menneskelige grupperinger interessante. I løbet af ganske få øjeblikke kan man få sat hinanden ind i behagelige ‘kasser’, så vi hurtigt kan finde dem, der ligner os selv mest. Det er nemlig trygt, så vi føler os med det samme tilpas i sociale sammenhænge. Det er trygt, men måske også lidt kedeligt i længden? Måske er hirsekerner slet ikke så slemt? Og måske smager salami egentlig ok en gang i mellem?

Læs også ‘Derfor elsker vi Miriams hemmeligheder’ eller ‘Jeg er træt af debatten om kød’

påske7

I det nyeste indlæg med hemmeligheder hos Miriam, var der en hemmelighed med følgende ordlyd; ‘Jeg betragter folk, der ikke køber økologiske basisvarer som proletarer og udannede’. Den holdning er vedkommende faktisk slet ikke alene om at have.

Bestemte diæter og kost-retninger taler alt sammen til den kontrolfreak, som samfundet for tiden virkelig gerne vil have frem i os alle. Det sender nemlig et vist statussymbol, hvis du har overskud til at tænke på bæredygtighed eller til at lave alt din mad fra bunden  ud fra kunstfærdige regler om sundhed. Så har du jo noget ekstra i form af tid, energi, overskud – eller hvad man kan kalde den slags ‘valuta’, der lader til at være mest efterspurgt i dag.

screen-shot-2017-06-22-at-10-23-26-pm

Den nye værdimarkør er så måske slet ikke mad i sig selv, men i stedet såkaldt overskud. Det er sejt at have overskud, fordi vi alle sammen har (for) travlt hele tiden. Jeg læste i går en anmeldelse af en kommende bog af filosofiprofessor og forfatter bag den kendte bog ‘Stå fast’, Svend Brinkmann. Hans næste bog handler faktisk om at have mindre travlt, at nå mindre og være helt bevidst om de valg, fordi vi ikke allesammen skal præstere hele tiden. Faktisk er det en rigtig god idé at gå glip af noget mere.

Så måske skal vi droppe de kasser, vi dømmer hinanden ud fra lidt mere, mens vi øver os i ikke at jage efter mere overskud?

bloglovin_annawarrington
Older posts