Det er IKKE et før/efter billede

Æggemuffins med avocado og timian

En stor produktion af æggemuffins kan redde min madpakke den næste uge. Det er simpelthen guld værd at have sådan nogle banditter liggende i køleskabet og fryseren, til når jeg gerne vil have en mættende snack.

Jeg bager faktisk æggemuffins et par gange om måneden efter stort set samme opskrift, som jeg har delt her på bloggen før, men for nyligt gav jeg de gode gamle klassikere et lille twist, så de fortjener deres eget indlæg. Det var egentlig et ‘tøm køleskabet’ projekt, men endte overraskende velsmagende, så her kommer mine æggemuffins med avocado og timian

18424828_10212846363695227_1162145574_n

Til en stor portion med 12-15 stk (alt efter hvor store dine muffinsforme er)

– 7 æg

– 3 dl havregryn

– 1 tsk timian

– Lidt salt og peber

– 1 spsk Fiberhusk

– 1 peberfrugt

– 1 moden avocado

– 2 spsk skyr

– 1-2 spsk mælk

– 1 tsk bagepulver

– Saften fra en halv citron

– Et par tomater, lidt forårsløg eller hvad du har liggende af rester i grøntsagsskuffen i køleskabet

Du starter med at blende havregryn, timian, salt/peber, bagepulver og fiberhusk til en fin, tør masse. Den hælder du op en skål og blander alle æg, skyr, citronsaft og mælk sammen med. Rør rigtig godt sammen og få det til at være en ensartet dej. Alt efter hvor moden din avocado er, moser du den lige først, eller rør direkte ned i dejen, så den blander sig med resten. Snit peberfrugt (og andet grønt) relativt fint og hæld oveni din dej. Nu er du klar til at hælde dejen i muffinsforms

screen-shot-2017-05-08-at-1-01-15-pm

Du bager dine æggemuffins ved 180-200 grader varmluft i ca. 20 min, men kig lige til dem. Nogle gange skal mine have 25 min, så jeg prikker gerne til én af dem med en gaffel. De skal slippe helt, så intet dej hænger ved, men de må gerne være ‘fluffy’ i konsistensen, og de skal lige afkøle lidt, inden de spises, når de er taget ud af ovnen.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Læs næste indlæg

Det er IKKE et før/efter billede