Lav din egen bootcamp (uden fokus på udseende)

Alt om at være i praktik

Skal du i praktik efter sommerferien? Eller drømmer du om at komme i praktik, når du er længere på dit studie? Måske kender du nogen, der været i praktik eller som snart skal afsted. Rigtig mange unge tager i dag i praktik forskellige steder i forbindelse med deres uddannelser, hvilket jeg personligt ser som utrolig positivt.

Ja, det er gratis arbejdskraft for en virksomhed, og der er klart nogle etiske dilemmaer, som kan opstå på den konto, men grundlæggende mener jeg, at det er rigtig sundt at man som ung får prøvet kræfter med livet udenfor bøgerne. Uanset om du kommer i praktik for en privat virksomhed, en humanitær organisation eller en offentlig myndighed, så får du et indblik i arbejdslivet på en helt anden måde, end når du studerer og måske har et studiejob.

Du kan både komme i praktik herhjemme i Danmark, men du kan også pakke kufferten og søge til udlandet, hvilket jeg selv gjorde sidste år. Det blev til 9 måneder i New York, hvor jeg fik oplevet en bid af dét liv, som måske engang venter i fremtiden, når jeg kan/vil søge job i udlandet.

Jeg har skrevet en del her på bloggen om praktikophold, så herunder finder du 5 indlæg, hvor der er svar på, hvordan jeg overhovedet fik min praktikplads i New York, hvad jeg arbejdede med, hvordan hverdagen så ud og hvilke dilemmaer, der opstod – må en taknemmelig praktikant for eksempel sige nej til opgaver? Der er også lidt om budget og økonomi, som jo fylder en del for de fleste, når man skal arbejde fuldtid uden at få løn i en længere periode, hvad enten det er i Danmark eller et sted i udlandet.

Jeg håber, du finder lidt inspiration, og har du spørgsmål om at være i praktik, så kan du altid spørge i kommentarfeltet, eller sende mig en mail.

ntc

1. Du ved, du er praktikant når

2. Sådan kom jeg i praktik for FN

3. 5 spørgsmål om praktik på Manhatten

4. Må en praktikant sige nej?

5. Budget til praktikophold

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lav din egen bootcamp (uden fokus på udseende)